Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Forskellen på Al Queda og ETA Terrorist

Af Junior Supporter PiXi | 21-09-2006 08:54 | 950 visninger | 3 svar, hop til seneste
Hej Venner :) Jeg er blevet stillet et spørgsmål omkring forskellen på en Al Queda terrorist og en ETA terrorist. Jeg har prøvet at google den, men blev dog ej kloger. Derfor appelerer jeg til jeres viden omkring terrorister. Og forskelle på de to. På forhånd tak.
--
#1
DeCompresseD
Bruger
21-09-2006 09:28

Rapporter til Admin
Så vidt jeg husker så kæmper ETA for et selvstændigt land, imens Al Queda kæmper imod vesten generelt, sådan meget hårdt ridset op.
--
Pain is weakness, leaving your body
#2
Kilroy
Ultra Supporter
21-09-2006 14:36

Rapporter til Admin
#0, der er jo den afgørende forskel, at hvor ETA kæmper for deres egen nationalitet, så er Al Quedas målsætning lidt mere uklar. Traditionelt set har terrorister primært opereret indenfor nationale rammer. Italien er antageligt det europæiske land, der har haft de største problemer med terrorister i 60'erne og 70'erne. Her var to grupperinger. De højreorienterede terrorister og de venstreorienterede. Umiddelbart mindede de om hinanden, men de havde forskellige mål og metoder. Marxisterne eller "eurokommunisterne", som de kaldte sig, angreb som udgangspunkt ikke civile, men rettede derimod deres terror mod statsapparatet for at tvinge dette til at vise sit sande fascistiske ansigt og derigennem skabe grobund for en folkelig revolution. Fascisterne rettede vilkårlige angreb mod civilbefolkningen og bombede f.eks. banker. Deres mål var at destabilisere samfundet i en sådan grad, at befolkningen ville kræve alle midler taget i brug for at stoppe deres virke. Her kunne man så introducere en ny "stærk mand", som kunne løfte den fascistiske arv og genindføre det totalitære samfund. Umiddelbart er der ikke mange "ideologiske" terrorister tilbage, så hvis man skal drage paralleller mellem nutidens terrorister og de "klassiske" terrorister, vil det være nærliggende at se på hvilke faktorer i samfundet, der er med til at skabe terrorister. I Italien opstod terroren som respons på en række problemer i samfundet, som rent økonomisk var begyndt at blomstre op efter anden verdenskrig. Til gengæld begyndte intellektuelle og studerende at føle sig marginaliserede, og i hvert fald de "røde terrorister" tilhørte primært én af disse samfundsgrupper. Ovenstående skulle være en rimelig objektiv skildring, mens det efterfølgende udelukkede står for egen regning :-) Al Queda tilskrives ofte som værende en religiøs opfindelse, der fører jihad mod kristne, men det, tror jeg, er en fejlslutning. Deres primære mål må være at destabilisere de vestlige samfund i en sådan grad, at det udløser en meget kraftig reaktion, som det f.eks. var tilfældet efter angrebet på World Trade Center. På et eller andet tidspunkt vil den vestlige verden begynde at gengælde terrorismen og føre en agressiv politik i Mellemøsten, hvilket antageligt vil skabe en folkestemning imod vesten. Her kan Al Queda så træde i karakter som oprørsgruppe og derigennem tilegne sig magt i regionen. Folk vil samle sig omkring de traditionelle værdier og tage afstand fra de verdslige regimer, der støttes af USA. Ovenstående er min egen udlægning, og da jeg hverken er ekspert i terrorisme eller mellemøstlige spørgsmål, så skal det naturligvis tages med et gran salt, men som inspiration er det forhåbentlig fint... ETA kan ikke rigtig sættes i bås med Al Queda, da deres virke er begrænset af nationale grænser, og deres mål ganske klart. Hvis man skal fremhæve ligheder mellem de to organisationer, tror jeg, man er nødt til at se på terroristens psykologiske profil som helhed.
--
Blog :: http://www.goodlooking.dk[...]
#3
Aleks
Supporter
21-09-2006 15:59

Rapporter til Admin
Sådan! svar #2 ;) Godt arbejde. Nu har Kilroy sagt mange fornuftige ting så jeg efterhånden ikke ved hvad jeg skal bidrage med. Men en ting jeg mener man bør tage med i overvejelserne er den kulturelle baggrund. Hvor grupperne oprinder fra osv. Er faktisk lidt i tvivl mht. begge grupper, men mener dog bestemt at ETA er af Bastisk oprindelse, altså fra omkring nord Spanien. Håber at det kunne belyse sagen bare en smule selvom det ikke er meget;) Go opgavelyst
--
Vampires are make-believe, like elves, gremlins, and eskimos. - Homer Simpson

Opret svar til indlægget: Forskellen på Al Queda og ETA Terrorist

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning