Der skal være ulighed.. Danskere skal have højere offenlighed sattus end udlændige.. Eftersom det er i danmark vi snakker så har danskere / Burde danskerene have flere rettigheder end udlændingere efter min mening, de kommer til vores land og forlanger de skal behandles som danskere, hvis en dansker tog til irak så vil personen jo blive udstødt og slet ikke lbive behandlet så godt som de bliver behandlet herjemme..
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Ulighed er ikke lig med fattigdom for de svageste. Ulighed er giver den dynamik som gør at der bliver overskud til at hjælpe dem som ikke kan klare sig selv (læs: ikke de dovne som kræver 6000 kr udbetalt for at gå og pille navle indtil drømmejobet dumper ned i skødet på dem)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om ulighed i sig selv skaber en større økonomisk vækst. Hvorvidt det er tilfældet, er der vist også uenighed om i lærde kredse. Jeg frygter dog, at for stor ulighed vil gå hårdt ud over sammenhængskraften i samfundet. Der er desværre masser af eksempler på, at for stor polarisering skaber social uro og undertiden regulære optøjer og revolutioner.
--
Commodore 64 (C64G) | 8510 CPU 0,985 MHz | 64 KB RAM | 320x200 | 16 Farver | Lyse taster | Commodore BASIC v2 | 1530 C2N Datasette | 1541 II Discdrive | Opr. Yoko 14" PAL |

#5 Statsministeren står jo og græder inden i imens han holder sine forræderiske taler. Det eneste du kan bruge en politiker som ham til er at vide hvordan tingene IKKE er. Han leger socialdemokrat, det kan S jo ikke finde ud af, og de borgerlige er måske trætte af Foghs skabssocialisme, men de ved da han er bedre end nisserne på venstrefløjen. Din flotte listes historiske begivenheder har ikke nødvendigvis noget med økonomisk ulighed at gøre. Det er plat historierevisionisme, den usleste af alle argumentationsformer. Forruden at fordreje debatten, forklejner den også socialismens forbrydelser. Men du er sikkert også socialist, så har du jo slået to fluer med et smæk. Dette er så min påstand indtil du har dokumenteret en sammenhæng mellem økonomisk ulighed og de samlede begivenheder. Lad os da starte med New Orleans, bolden er på din side, spil.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om ulighed i sig selv skaber en større økonomisk vækst. Hvorvidt det er tilfældet, er der vist også uenighed om i lærde kredse. Hvem er uenig i det? Der er desværre masser af eksempler på, at for stor polarisering skaber social uro og undertiden regulære optøjer og revolutioner. Hvor?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hvem er uenig i det? Statsministeren, tilsyneladende. Hvor? Frankrig 1789 Rusland 1917 Kina 1949 Cuba 1959 Los Angeles 1992 New Orleans 2005 Og hvordan ser det ud steder som Sydafrika, Brasilien, USA? Nemlig! Rigmandskvarterer med høje mure, alarmer og private vagtværn, der skal beskytte de velhavende mod den fattige pøbels hærgen.
--
Commodore 64 (C64G) | 8510 CPU 0,985 MHz | 64 KB RAM | 320x200 | 16 Farver | Lyse taster | Commodore BASIC v2 | 1530 C2N Datasette | 1541 II Discdrive | Opr. Yoko 14" PAL |

#5: Rusland 1917 Kina 1949 Cuba 1959 Ovenstående gik over til "alle er lige princippet" (i princippet) Hvordan syntes du det gik/går ? New Orleans 2005 Tror du selv at det havde været en mindre katastrofe hvis alle havde haft lige lidt, som i Danmark ?
--
Diskussioner bliver tit ødelagt af folk, der ved, hvad de taler om Juniors eget galleri:http://www.bernau.dk[...]

#4 se #5's glimrende liste, som alligevel kun nævner en brøkdel af kulminationerne som følge af utilfredsheden med segmenterede og polære samfund. #6, "alle er lige princippet"? Det er altså ikke et princip, du billiger? Under alle omstændigheder er vores nuværende samfundsindretning på ingen måde socialistisk, og ærlig talt tror jeg ikke engang, at Enhedslisten har våde drømme om proletariatets diktatur - længere :-) Angående New Orleans anno 2005 så har den økonomiske polaritet intet med selve naturkatastrofens omfang at gøre. Eller det har den nok, men lad os lige holde det uden for i første omgang. Jeg tror, #5 henviser til de efterfølgende plyndringer og borgerkrigslignende tilstande, hvor den sorte underklasse måtte stuves sammen på diverse football stadiums uden rent vand og lægehjælp, mens den hvide middelklasse tog et par dage på landet med hunden og SUV'en. For nu at være lidt grov...
--

vi skal jo have nogle der har lortejobsne som vi ikke gider at have og derfor tager en uddannelse. eks. aldi, skraldemand, opryder i parker, osv.
--
min. 250ml Spray and pray... Fjern sperm fra emails

Du er selvfølgelig velkommen til at redegøre for de andre historiske begivenheder, men gør det helst adskilt. Tak.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Ulighed er okay, så længe vi har et højt bundniveau. Et højere bundniveau end vi har nu. Og ja, jeg ved godt vi har det godt, men jeg stemmer også Ø.
--

Man kan da ikke stemme Ø? Hvem skal betale? Ingen behøver sulte i DK. Bundniveauet er tilstrækkeligt højt. Vi har ikke råd til en større offentlig sektor! Jo - hvis vi betaler 120% i skat!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jonathan B., hvor højt skal bundniveauet være for dem som bevidst undgår at lave noget?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#9: Din flotte listes historiske begivenheder har ikke nødvendigvis noget med økonomisk ulighed at gøre. Det er plat historierevisionisme, den usleste af alle argumentationsformer. Forruden at fordreje debatten, forklejner den også socialismens forbrydelser. For det første: Jeg er ikke socialist. For det andet: Jeg nægter at spilde min tid på at nævne "alle socialismens forbrydelser", hver gang jeg omtaler et socialistisk land. Jeg tror godt, folk kan finde ud af at tænke selv. Din næste sætning: Men du er sikkert også socialist, så har du jo slået to fluer med et smæk. Dette er så min påstand indtil du har dokumenteret en sammenhæng mellem økonomisk ulighed og de samlede begivenheder. ...er, udover at starte med et ad hominem argument (det må jo så være den næstmest usle argumentationsform) et fejlagtigt argument. Jeg kan ikke se, hvad mine politiske sympatier, som du ikke kender, har med diskussionen af dette emne at gøre. Den franske revolution var en borgerlig revolution vendt mod adelens privilegier og en forstemmende fødevaresituation i Paris. I Rusland var revolutionen vendt mod zaren, politisk undertrykkelse og befolkningens forarmelse. Den cubanske revolution vandt støtte, fordi den var vendt mod en korrupt diktator, der var ansvarlig for at fastholde den brede befolkning i fattigdom. I Los Angeles og New Orleans var henholdsvis politivold og en naturkatastrofe startskud til vold og plyndringer udført af en forarmet og marginaliseret underklasse. Pisse forsimplet? Ja! Jeg er ikke ekspert. Men du vil vel ikke for alvor påstå, at sociale forhold ikke har spillet en rolle i de ovennævnte begivenheder?
--
Commodore 64 (C64G) | 8510 CPU 0,985 MHz | 64 KB RAM | 320x200 | 16 Farver | Lyse taster | Commodore BASIC v2 | 1530 C2N Datasette | 1541 II Discdrive | Opr. Yoko 14" PAL |

Okay hr Huitzilopochtli, jeg er overbevist om at du ikke er socialist. Slet ikke, når jeg læser dette link. http://www.hol.dk[...] Du ER jo rød. Indrømmet at socialist er et forfærdeligt skældsord, men jeg mener stadig det er meget godt anvendt på dig. En spade er en spade, og en socialist er en socialist. Lad os starte med din fortolkning af New Orleans, vi kan springe alt det andet over i første omgang. Din påstand er at den primære grund til plyndringerne og uroen i New Orleans er eksistensen af forarmet og marginaliseret underklasse?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#13 - og hvad skal vi gøre ved globalisering, og forudrening, og indvandring? Det ved jeg da ikke, men jeg har nogle idéer omkring hvordan jeg gerne vil have tingene, men det er ikke ens betydne med at det er muligt. Forrresten, #12. Vi skal ikke have en større offentlig sektor, men en bedre offentlig sektor.
--

#15: Nu ved jeg ikke, om du er ny på HOL, men jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg kalder pl0p for sitets mest troende kommunist. I tråden fremfører hr. pl0p den påstand, at al vestlig historieskrivning om socialismen er tendentiøs og kun har til formål at svine ideologien til. Denne opfattelse argumenterer jeg imod ved ironisk at fremhæve, at socialismen som ideologi udspringer af den vestlige kulturkreds. Hvordan du kan udlægge det, som at jeg tilslutter mig socialismen, er mig, mildest talt, lidt af en gåde. Lad os starte med din fortolkning af New Orleans, vi kan springe alt det andet over i første omgang. Din påstand er at den primære grund til plyndringerne og uroen i New Orleans er eksistensen af forarmet og marginaliseret underklasse? Nej, jeg konstaterer blot, at optøjerne i New Orleans blev begået af underklassen. Det var nemlig, som Kilroy skriver, de eneste mennesker, der var tilbage i byen, fordi de ikke havde mulighed for at undslippe orkanens hærgen. Plyndringerne i sig selv kan naturligvis forklares med, at der manglede mad, drikkevand og andre vigtige fornødenheder. Men det kan ikke forklare, hvorfor myndighedernes (meget mangelfulde) redningsindsats blev yderligere forsinket, fordi politi- og redningshelikoptere blev beskudt fra jorden. Det tolker jeg (det er naturligvis ikke noget, jeg selv har fundet på) som en social trodsreaktion. Det samme fænomen kender vi iøvrigt fra Danmark, hvor der har været rapporter om overfald på brand- og ambulancefolk, når de rykker ud til socialt belastede kvarterer. Det er ikke en logisk handling, men en afmagtshandling, og hvis vi skal forsøge at bringe denne tråd tilbage på sporet, er det netop det, jeg frygter vil ske i større omfang, hvis vi lader uligheden stige ukontrolleret. Med det mener jeg ikke, at alle skal være fuldstændig lige målt på kroner og øre. Det er fint, at der er et økonomisk incitament for at arbejde, når nu vi har brug for, at folk arbejder mere. Men at ulighed i sig selv skulle være et gode, vælger jeg altså at betvivle, indtil jeg har set nogle fandens gode beviser for det.
--
Commodore 64 (C64G) | 8510 CPU 0,985 MHz | 64 KB RAM | 320x200 | 16 Farver | Lyse taster | Commodore BASIC v2 | 1530 C2N Datasette | 1541 II Discdrive | Opr. Yoko 14" PAL |

#15 Øhm, med fare for at lyde elitær og dermed forhåbentlig ikke socialistisk, så bør du måske sætte dig ned og faktisk læse folks indlæg. Når du siger, at Huitzilopochtli (utroligt upraktisk nick i øvrigt!) er socialist, antager jeg, at du baserer det på #9 i tråden? Og jeg blev 93% Susanne Bøgh Harder fra Socialistisk Folkeparti. Ban vej for den folkelige revolution! 1) Det kan være sarkasme. 2) Jeg tvivler stærkt på, at den gode Susanne Bøgh Harder fra SF vil bryde sig om at blive socialist. Traditionelt set har "SF socialismen" i øvrigt intet at gøre med proletariatets diktatur, da partiets ideologi er en videreførelse af Kautskys opfattelse af socialismen og dermed ikke opfordrer til magtanvendelse i forbindelse med oprettelsen af et socialistisk styre. #9 Din flotte listes historiske begivenheder har ikke nødvendigvis noget med økonomisk ulighed at gøre. Det er plat historierevisionisme, den usleste af alle argumentationsformer. Forruden at fordreje debatten, forklejner den også socialismens forbrydelser. Men du er sikkert også socialist, så har du jo slået to fluer med et smæk. Dette er så min påstand indtil du har dokumenteret en sammenhæng mellem økonomisk ulighed og de samlede begivenheder. Det er altså ikke plat historierevisionisme at sætte lighedstegn mellem socialisme og diverse frygtelige overgreb mod menneskeheden? Hvis du ikke godtager de historiske argumenter, som Huitzilopochtli fremlægger (og som jeg i øvrigt deler), så ville det jo være oplagt at komme med nogle andre og måske endda bedre argumenter, der kan forklare diverse revolutionære begivenheder. Da du tydeligvis har et utroligt dogmatisk forhold til socialismen, må jeg så ikke have lov at spørge dig, hvorfor laissez faire liberalismen i England blev afløst af socialliberalismen? Det er et retorisk spørgsmål, men du er velkommen til at besvare det, hvis du ikke deler min opfattelse. I forbindelse med industrialiseringen opstod en folkelig urolighed. Liberalismens grundtanke var, at alle var skabt lige og derfor måtte have lige muligheder - såfremt de forstod at udnytte dem. Det var svært for pøblen helt at sætte pris på denne idé, sålænge de så deres børn blive mast i diverse maskiner, som var for dyre at skille ad. I stedet lod man børn kravle rundt inde i dem og forsøge at udbedre skaderne - til hvad vi i dag nok ville betegne som sulteløn. Eftersom staten var stort set ikkeeksisterende, fandtes der heller ikke begreber som arbejdsmiljø og mindsteløn, for hvem skulle håndhæve reglerne? Pointen er, at større ulighed unægteligt ikke kan være en fordel for samfundets svage. Så kan eliten være nok så dynamisk, men allerede i dag med vores universelle velfærdssystem er det svært at bryde den sociale arv. Ville det være nemmere for bistandsklientens børn at blive mønsterbrydere, hvis samfundet blev yderligere polariseret? Personligt tror jeg ikke, at det er tilfældet, men hvad ved jeg egentlig om det? Jeg er jo både historierelativist og socialliberal. Puha. Må jeg i øvrigt have lov at spørge, hvilken politisk fløj du selv tilhører? Du har endnu ikke svinet de konservative, men din kamp"retorik" er meget lidt konservativ. Såfremt du er konservativ, vil jeg da gerne høre din egen forklaring på, at konservatismen pludselig vandt udbredelse og afløste feudalismen som gældende samfundsorden - hvis ikke det var på grund af et moderat pres fra pøblen?
--

Nu har jeg ikke læst det hele igennem. Men der skal vel være en vis ulighed så der for alle mennesker med ambitioner er noget at stræbe efter. Et fuldstændigt lige samfund hvor alle har hvad de skal bruge og heller ikke mere virker kedeligt og gråt. Selvfølgelig skal kløften ikke være alt for stor for så får vi amerikanske tilstande hvor få mennesker ejer uhyrlige rigdomme mens enormt mange lever i værste fattigdom. Men som sagt der skal være et vist skel imellem klasserne IMO!
--
http://www.cataclysmic.frac.dk[...]

#19, det er jeg sådan set helt enig i, men for nu at gøre det til en strid om ord, så er "ulighed" i mine øjne et uheldigt ordvalg. Ulighed kan og bør ikke være et mål i sig selv, medmindre man antager, at eliten ikke kan eksisterende uden en modpol. Nu er jeg ikke særlig religiøs, så jeg bryder mig ikke om, folk der har en polær livsopfattelse. Godt og ondt eksisterer ikke nødvendigvis i kraft af hinanden, og selvom jeg ikke er økonom, tillader jeg mig at antage, at en dynamisk samfundsgruppe ikke nødvendigvis eksisterer i kraft af en "tilbagestående". Generelt er jeg også imod at gøre alting til en strid om kroner og ører, ligesom jeg mener, det er misforstået at tro, at der er nogle folk, der ikke "vil" arbejde. #2 skriver : "Ulighed er ikke lig med fattigdom for de svageste. Ulighed er giver den dynamik som gør at der bliver overskud til at hjælpe dem som ikke kan klare sig selv (læs: ikke de dovne som kræver 6000 kr udbetalt for at gå og pille navle indtil drømmejobet dumper ned i skødet på dem)" Jeg ved ikke, om det er min mangel på ideologisk indsigt, der er skyld i, at jeg må stille mig undrende overrfor ovenstående udlægning, men jeg tillader mig at tvivle. En forsimpling af ovenstående må resultere i følgende konklusion : Ulighed medfører dynamik i samfundet, og dynamik i samfundet genererer et økonomisk overskud, som kan bruges til at hjælpe de svageste. Du mener, at socialismen er ond, men går alligevel ind for, at man skal yde efter evne og nyde efter behov? Jeg er bare nysgerrig, så bær over med mit ræsonnement. Under alle omstændigheder vil jeg gerne fortsætte mit tankespind fra #18. Mange af Huitzilopochtlis eksempler resulterede i et socialistisk styre, men hvorfor tror du egentlig, at socialismen faldt igen i de fleste lande? Var det på grund af et ydre pres, eller var det i virkeligheden, fordi folk overhovedet ikke var lige? Der var altid nogle, der var mere lige end andre, og det førte til utilfredshed blandt dem, der ikke var lige så lige som de andre. Min pointe er, at i forbindelse med alle samfundsomvæltninger gennem historien har katalysatoren været underklassens utilfreds med deres position i samfundet. Ud fra et rent historisk synspunkt vil jeg vove at påstå, at det er faktum, at (for stor) ulighed ikke medfører dynamik, men derimod segmentering og utilfredshed. Det sagt, er jeg selvfølgelig enig i, at en vis økonomisk forskel er en nødvendighed - man skal naturligvis belønnes for sit arbejde. Når alt kommer til alt, har #6 faktisk sagt det bedst : "Tror du selv at det havde været en mindre katastrofe hvis alle havde haft lige lidt, som i Danmark ?" Nej, jeg tror, det havde en mindre katastrofe, hvis alle havde haft [nogenlunde] lige meget som i Danmark.
--