Hey alle… Tag jer god tid, det her tager lang tid at forklare for at få det hele med. Er normalt bruger herinde, men har valgt af personlige årsager at forblive annonym med dette indlæg. Lige nu står jeg i et kæmpe dilemma. For ca. 2 md. startede jeg med at være sammen med en rigtig sød pige fra mit arbejde. Vi havde snakket lidt sammen i nogle måneder, jeg var ikke helt sikker på hvordan hun var som person. Så jeg var lidt forsigtig. Nå men det ender med at vi aftaler at se en film hjemme hos hende en aften. Lige inden jeg tager hjem til hende, finder vi ud af at vi en gang havde været på date gennem dating.dk for nogle år siden. Men det gled lidt ud i sandet den gang desværre. Nå men jeg tager hjem til hende, og BOOM jeg falder pladask for hende. Den aften finder jeg for første gang ud af hvilken person hun i virkeligheden er. Hun er bare DEJLIG. Og mine følelser for hende er 100% gengældt. Vi er begge forelsket, YES. Torsdagen inde i næste uge, kommer der nogle beskeder fra hendes ex om at han gerne vil have hende tilbage osv. Fuck tænker jeg, og fortæller hende selvfølgelig at hun skal tage mig. Bla. Fordi han er gået fra hende 2 gange før. Jeg vinder så med kæmpe skridt foran ham, jeg har virkelig taget hendes hjerte med storm som hun selv siger. Jeg er prinsen på den hvide hest simpelthen. Der går så 4 dejlige uger…. Lige indtil hun kommer hjem efter 5 dage på et skoleophold i Jylland, og finder ud af at hun gravid i 2 md. med sin ex!!! NOOOOO!! Det var det eneste i verden der ikke måtte ske – overhovedet. Altså en md. inden vi begyndte at se hinanden havde hun ligget i med ham, og dét kun enkelt gang. Og alligevel bliver hun gravid! Hun siger så at hun vil have en abort, men der er Påske ferie, og moderinstinket kommer op i hende. Og hun beslutter at beholder barnet og at gå tilbage til ham, selvom hun ved hvor meget vi holder af hinanden. Jeg fortæller hende at jeg vil med glæde være papfar, for hun var virkelig min store kærlighed. Når jeg først falder for en pige, så falder jeg dybt. Og et barn skal ikke komme i vejen for vores kærlighed. Men hun vælger som sagt at gå tilbage til ham. Jeg græd i en uge… Virkelig græd. Jeg er normalt ikke til tårer, men det her slog mig virkelig ud. For at overleve smerten, dropper jeg al kontakt med hende, AL kontakt. Simpelthen for ikke at gnide salt i såret. 3-4 uger efter hendes beslutning taber hun barnet………. Da jeg får det af vide, tænker jeg selvfølgelig – hun kommer tilbage. Fik jeg ret? Ja, det gjorde jeg. Vi var været sammen en hel nat her i lørdags, kysset hemmeligt på arbejdet osv. Jeg tænker uafbrudt på hende og omvendt… MEN hun er stadig sammen med ham hun blev gravid med. Selvom hun hælder mest til mig! Og dét med store skridt kan jeg mærke på hende efterhånden. Jeg sagde til hende fra starten at én gang en fuser, altid en fuser… Og at det ikke ville blive til noget mellem os igen. Men jeg må indrømme at jeg er blevet blød, for hun er virkelig min store kærlighed. Har vitterligt aldrig følt så store følelser for en pige før, så jeg er parat til at bryde alle mine principper, men også kun den ene gang. I dette øjeblik har hun stadig ikke besluttet sig om det bliver mig eller ham… Her til skal det siges, at hun er godt irriteret på ham efterhånden, fordi han overvåger hende hele tiden. Og ikke vil lade hende være sammen med hendes veninder når hun vil. Og at hun selvfølgelig hælder mest til mig. Det skal lige siges at der er mange detaljer jeg ikke har fået med, ellers kunne jeg skrive og skrive. Heri bla. at jeg skrev et 4 sider langt brev til hende, hvor jeg fortalte alle mine tanker. Hvilket der efter min mening ikke er mange der er mand nok til. Det var noget der krævede nosser… I dag har hun altid brevet med sig. Og græd næsten da hun læste det.. Giv mig nogle gode råd, hvad gør jeg for at vinde hendes hjerte endnu en gang?
--

Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.