Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

IT konsulent - lønforhandling efter 2 år?

Af Guru peder-dingo | 06-06-2024 07:44 | 1422 visninger | 5 svar, hop til seneste
Hej Min hustru er IT konsulent og blev forfremmet til en mellemlederstilling for 1,5 år siden og fik et lønhop dengang. Hun skal så først forhandle løn til november, altså 2 år efter sidste lønforhandling. Hvad kan man forvente i stigning? De generelle 8,8% som alle andre eller har I fået mere eller mindre?
--
#1
ToFFo
Guru
06-06-2024 07:52

Rapporter til Admin
Det kommer an på hvordan det går for virksomheden, hvordan hun har klaret sig gennem de to år, hvad der er budget til og så videre. Glem de 8,8% du nævner. Hvis virksomheden ikke har råd til at give lønstigning, nytter det ikke at sammenligne med "de andre". Jeg ville være ovenud lykkelig for en stigning på 8,8%! Når jeg kigger på min løn og tager inflation i betragtning, er jeg faktisk gået ned i løn siden jeg startede. Siden jeg startede har mine lønstigninger lagt på ca 4-5% og det er ikke fordi jeg er dårlig til at forhandle, men fordi det har været et løndiktatur og ikke en lønsamtale. Du får det her, take it or leave it. Jeg har prøvet at snakke mig op, men det har bare været sådan basta. Sidste år var der slet ingen der fik lønstigning. Der fik man lov at beholde sit job, hvilket for mange var bedre. Så det er sgu ingen lukrativ forretning, men jeg er glad for at være der. Jeg tror/håber på bedre tider og bidrager til det mål. At jeg ikke har en højere løn er min egen skyld. Jeg er jo ikke tvunget til at blive i virksomheden og kan frit søge videre. Nå men hvis jeg skal komme med et bud: 1000kr/md. Vurderet ud fra: IT konsulent, mellemleder, 2 års erfaring. Hvis hun er medlem af en fagforening indenfor brancen, kan der være hjælp og sparring at hente der. Jeg er medlem af Business Danmark og de har været rigtig gode til at hjælpe med forventninger og sparring til lønsamtale.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 06-06-2024 07:57
#2
snuppe
Maxi Supporter
06-06-2024 08:45

Rapporter til Admin
Hvis hun er medlem af en fagforening har de typisk lønstatistikker for hendes erhverv. Jeg er medlem af IDA og de frigiver hvert år en statistik man kan forholde sig til og bruge til forhandling. I øvrigt vil jeg altid anbefale at kigge på jobstillinger og tage en kop kaffe hos en konkurrent. Det kunne jo være man fandt ud af man var mere værd, det kan man så bruge til en evt. lønforhandling :)
--
#3
the688
Guru
06-06-2024 08:55

Rapporter til Admin
I princippet (og kun i princippet!) burde en lønstigning der følger inflationen ikke være en "lønstigning" men en "justering". Det er ikke en lønforhøjelse at få justeret sin løn så den følger markedsudviklingen. ..men det er langt fra altid sådan det virker. Jeg sidder i IT-management med ret stort ansvar i en international virksomhed. Vi fik at vide at der ikke blev nogen som helst lønforhandling (eller justering) for 2023/24, hvilket jo de facto betyder at min løn er voldsomt forringet. Vi lavede også et katastrofalt 2023, så.. det er på en måde "fair nok" uden rigtigt at være det. En justering (indexregulering efter inflation) havde været "fair" - men en "lønstigning" havde nok ikke. Så det er jo lidt noget lort, men til gengæld er jeg heeelt vild med mit job, hvor jeg har en utrolig frihed og fleksibilitet hvilket gør min "life/work-balance" helt vildt meget bedre end tidligere jobs jeg har haft. Og deciderede lønspring er for langt de fleste noget der sker ved jobskifte. Der er meget få brancher hvor man randomly lige får en røvfuld oveni lønnen når man først er ansat. Men - ellers alt det ToFFo siger. Som altid on point. Virksomhederne har brug for deres ansatte. Så hvis de ikke "følger med", så risikerer de jo at folk skifter job. Så man skal selvfølgelig bare spille sine kort så godt man kan, og bruge sine muligheder. Arbejdsgiverne gør jo det samme.
--
"ORK SATME!"
#4
Survey
Mega Supporter
06-06-2024 09:59

Rapporter til Admin
Dit spørgsmål afhænger jo helt af hendes resultater, ansvar og ancienitet + virksomhedsforholdene når det er sagt, så kan der jo også forhandles om mange andre ting, som er lettere at give for en arbejdsgiver: - hjemmearbejdsmuligheder - ekstra uddannelse/kurser - ekstra ferie/fri - resultatbonus så det er svært at give et entydigt svar - men som de andre også påpeger, så er en snak med fagforeningen en god ide :)
--
Consider it as a free bump
#5
DingDongImUrKingKong
Semibruger
07-06-2024 22:00

Rapporter til Admin
#3 Det er sjovt at man ofte er nød til at springe videre for at kunne stige i løn, desværre. Da oplæring af nye medarbejder, samt for virksomheden at miste viden koster kassen for virksomheden. Men det lære de som oftest for sent på den hårde måde.. Kender en der steg 2x 4.000 kr inden for 6-8 mdr. da nogle key ansatte søgte videre og vedkomne var også meget underbetalt. Vi snakker et spring fra 2x.000 til 3x.000. Det er sørgeligt sommetider at det skal være sådan.
--

Opret svar til indlægget: IT konsulent - lønforhandling efter 2 år?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning