Her er en kommentar fra en elektriker ingeniør som jeg er venner med på facebook:
"
Jøsses jeg er træt af junk science.
Hvor videnskablige ting slås stort op, uden det er heeelt som det beskrives.
Oftest er det det med store løgne og små sandheder. Hvor der ER ét sandkorn af sandhed, i kagen af løgne der serveres. Så det lyder rigtigt, hvis man ikke er rutineret i emnet, betegnelser og størrelser brugt til at sælge nyheden.
Godt eksempel.
Læs dette korte opslag fra en ellers troværdig kilde:
https://www.facebook.com[...]
Umildbart lyder det jo godt. Ikke?
Og jeg HAR set folk der har sagt noget ala:
“åh det blir fedt med en mobil/elbil der ikke skal lades op”
Så folk sluger det. Gladeligt. Ukritisk.
For hvem læser det der rent faktisk står i artiklen og hvem kan omsætte det til noget brugbart?
For det første, hvad er det?
Det er et lille “batteri” der kan generere en spænding, mellem to plader, vha radioaktivt henfald. Noget radioaktivt bestråler disse plader og der generes energi. Lidt ala en solcelle, bare ved radioaktivt bestråling, fremfor sollys.
Godt så. Hvor meget power er der så i dette batteri?
De opgiver at ved 3V kan det lave 100 microwatt.
Men hvor meget er det? Det er 0,0001W.
Det er ikke møj.
Det er 0,000.033A ved 3V. Eller 33 uA (microamperer)
For at give det lidt perspektiv. Den mindste lysdiode jeg kan finde, kræver 1mA, for at give et synligt lysglimt.
Det er 30 af sådanne “batterier” der skal til at lyse med den mindste svageste lysdiode jeg kunne finde.
Dem du ser i dine apparater derhjemme, bruger mindst 10x samme strøm.
En hurtig googling siger at en smartphone bruger ca 1/4 watt, bare på at være i stand-by. Med tændt skærm når du bruger den, ca 1W (i meget runde cirka tal. Afhænger meget af om den flyttes data, wifi eller mobilnettet og hvor lys skærmen er. Og hvad mobilen ellers lavervi baggrunden)
Men bare den ene watt en smartphone bruger på at vise denne tekst, svarer så til 10.000 af disse små batterier.
Det er ret mange… og selvom de er små, så løber det altså op.
Med den opgivne størrelse, så giver det stadig 11+ liter til ét batteri, der kan køre en smartphone til let-standard brug (omend længe, angiveligt i 50 år)
11 liter er mere end den spand jeg bruger i haven. Eller tænk på 11 liter mælk. Eller indeholdet af 33 øl…
Men er det ikke en smart opfindelse?
Jo sgu da. Mega-smart. Men kun det rigtige sted. Ikke i en smartphone, ikke i en elbil og ikke i en drone.
Der ER steder hvor der SKAL bruges strøm længe, uden mulighed for at lade batteriet op og hvor prisen ikke betyder noget. Tænk satellitter der sendes ud i solsystemet, væk fra jorden. Eller sensorer på havets bund…
Men bliver teknologi ikke altid bedre med tiden?
Jo. Desværre bare ikke i samme tempo som folk forventer det. Her er vi bundet af nogle fysiske love. Hvor meget energi er der i den stråling der opfanges og hvor meget stråling kan vi opfange?
Selv hvis vi gør energikilde, det radioaktive materiale indeni dimsen, dobbelt så radioaktivt, er det ikke sikkert det giver dobbelt så meget energi. Men selv hvis vi forestillede os det. Den bliver dobbelt så radioaktiv og panelet dobbelt så effektivt. Tillykke, då kan vi nøjes med 1/4 af batterierne. Stadig omkring 3 liter til at drive én smartphone. Og denne udvikling kan tage årtier. Koste mange millioner. Foruden den godkendelse der skal til at sælge dimser med ret radioaktive isotoper indeni (af nok ret åbentlyse årsager. Her SKAL der være styr på affaldet)
Pointen?
Det er junk science at sælge noget som noget revolutionerende, med brugstilfælde der ikke er dækning for i detaljerne.
Der kommer ikke en drone ud at flyve med disse batterier som energikilde. Selv hvis de bliver mirakuløst meget mere effektive.
Det er en så stor overdrivelse, at det reelt er løgn.
Desværre er den tekniske indsigt i vores medier nu SÅ ringe, at der ikke længere er nogen til stede der kan forstå og relativere tal og naturvidenskab, så meningmand kan forstå meningen.
Det er som om, jo mere teknologisk verden bliver, jo dummere formidles viden om teknologi…
2
--
ASRock X570 Taichi - Ryzen 5800x - Corsair Vengenance 32GB 3200 - Gigabyte 4070ti Gaming - Corsair RM850i - Lian Li O11 Dynamic - Corsair H150i Elite