Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Købe (næsten) ny benzinbil. Det værd?

Af Gæst Cuni | 26-02-2023 00:45 | 2216 visninger | 8 svar, hop til seneste
Vi bevæger os ind i en tid, hvor elbiler virker til at være det nye hos mange, dog ikke alle. Nogle personer fortrækker stadig en benzin/diesel bil fremfor en elbil. For at sige det lige ud befinder jeg mig også i denne kategori. Jeg har altid haft noget for biler med motorer, så el har jeg ikke være fan af. Ja, jeg har været ude og prøvekøre et par stykker. Tesla, Skoda, Audi, Mercedes. Når jeg nævner disse biler er det altså deres elbiler jeg snakker om. Jeg fik prøvekørt to forskellige Tesla 3 modeller og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan se hvad folk finder af interesse af sådan en bil. Model S er nok federe, men så skal jeg punge ud med en del. Tesla 3 virker som en ren plastik bil når det omhandler interiøret. Flere steder (i begge biler) sad løst eller knirkede en helvedes masse. Derudover er jeg SLET IKKE fan af, at der ikke er noget speedometer foran. Audi Q4 og Mercedes EQC var nu egentligt meget nice at køre. De var behagelig at køre i, men manglen på motoren gør bare, at jeg ikke kan se mig selv med en elbil. Jeg har altid syntes om en Audi A5 2022 model og den ligger så også som nummer et på min liste. Jeg har fundet en, som er et par måneder gammel og har kørt ca. 7000 km. Den ligger til 500.000kr. Som nævnt har jeg ikke det store for elbiler. Men jeg er også nervøs over hvordan markedet kommer til at blive for benzinbiler de næste par år. Kommer priserne på benzinbiler til at falde hurtigt, da flere og flere mennesker får interesse i el? Kommer priserne på benzinbiler til at falde hurtigt, da man ikke må køre i sådan nogle længere fra 2040 (hvis det er korrekt forstået?) Nu det ikke fordi, at i skal besvare disse spørgsmål. Men det kunne egentligt være nice, at høre hvordan i tror markedet kommer til at være for benzin/diesel biler om nogle pr.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Master-Benz
Juniorbruger
26-02-2023 01:02

Rapporter til Admin
Mig bekendt bliver det ikke ulovligt at køre benzinbil på noget tidspunkt. Men de fleste fabrikker går over til ren el produktion senest i 2030. Mit gæt er, at din bil vil efterlade dig med et kæmpe værditab. Som i virkelig kæmpe! Derfor har jeg også rådet folk til at lade være med at købe plugin hybrid. Selv forventer jeg ikke at få meget for min diesel bil, hvis jeg sælger den om 5 år. Al omstilling er svær, men den her er uundgåelig. Du vil med al sandsynlighed komme til at købe en elbil i din levetid - medmindre du er 70+. ;) Jeg er typen der sagtens kan omstille mig, mens andre har det sværere med det. Men fremtiden er blevet udstukket af EU nu. Så der er ikke noget at gøre. En Audi Q4 eller MB EQS er sgu også et fint valg. Jeg er helt enig i din betragtning omkring Tesla. Amerikanere har aldrig kunne lave interiør - det er simpelthen frygteligt.
--
#2
Flagg
Monsterbruger
26-02-2023 01:09

Rapporter til Admin
Kig efter en Camry V6, så er du kørende resten af livet...
--
#3
atj
Bruger Aspirant
26-02-2023 02:23

Rapporter til Admin
Jeg ville ikke være bange for at købe en benzin bil nu, der går rigtig mange år før infrastrukturen i Danmark og selv i EU holder til alle skal have en elbil, så der vil altid være nogle "tvunget" til at køre andet en el. Derudover bliver det først "ulovligt" at sælge nye benzin biler fra år 2035. Mange bil producenter har meldt ud de går over på rent el først i 2026 og så 2028, og nu her til sidst 2030, det synes jeg tyder på de ikke selv er helt klar til omstillingen endnu og kommer til at sælge benzin biler i mange år fremad. Samt kan elbiler os nemt hurtigt blive forældet, med fx. div. nye batteri typer eller teknologier osv.
--
Sidst redigeret 26-02-2023 02:24
#4
Tommy P
Maxibruger
26-02-2023 02:36

Rapporter til Admin
jeg stod selv samme sted sidste år, da jeg skulle ud og ha "ny" bil (jeg valgte en 2.5 år gammel benzin bil til 450K) og forventer ikke den vil tabe mere i værdi over de næste 3-4 år (hvilket er den tid jeg højst sandsynlig har den) end brugte biller normal gør og selvfølgelig er elbiler fremtiden (for det er jo politisk bestemt at vi alle skal køre i elbiler) men jeg tror der går mindst 8-10 år før at benzin/disel biler bliver svær at sælge igen pga. "alle" køber elbiler
--
i7 8086K | ASUS TUF Z390 | ASUS TUF RTX 3060ti | 32GB Kingston Fury 3200MHz | WD BLACK SN850 500GB | Kranken X53
#5
Cocio21
Semi Supporter
26-02-2023 10:40

Rapporter til Admin
Du kan sagtens købe benzin nu, infrastrukturen og cobolt produktionen til batterier vil på ingen måde kunne følge med de klimamål mange vestlige nationer har sat sig. Dertil kommer der nok også et pushback mod cobolt produktion med tiden, da det ofte også udføres af børn, og det kommer til at påvirke prisen på en elbil betydeligt.
--
#6
Martin.v.r
Guru
26-02-2023 11:16

Rapporter til Admin
WV har lige meldt ud,at det kommer ikke til at ske til 2035,industrien kan ikke værd med til det hvis Kina laver meget mere ballade,så bliver der lukke så meget ned for dem,at EU kan skyde en hvid pil efter ders 2035
--
MSI MAG Z490 TOMAHAWK i5-10600K @ 5GHZ 4x8 VIPER 4400MHZ B_die 1000W ROG STRIX ROG STRIX-GTX1070-O8G-GAMING
#7
Komani
Ultrabruger
26-02-2023 12:16

Rapporter til Admin
Det bliver nok ikke ulovligt lige foreløbig men sats på at der bliver skruet (meget) på ejerafgten Edit: nok også afgiften på brændstof
--
Sidst redigeret 26-02-2023 12:20
#8
Thomas
BOFH
26-02-2023 13:31

Rapporter til Admin
Det er altid en dårlig forretning at købe en bil. Man betaler en formue for den idag og om 10 år er den næsten ingenting værd. Det gælder næsten alle biler uanset hvordan den drives frem. Hvis du tænker at købe sådan en A5, så får du da uden tvivl en bil med federe interiør end hvis du vælger en Tesla, ingen tvivl om det. Amerikanere har en helt anden tilgang til luksus ens vi har i Europa. Personligt tror jeg at der nok skal være købere til den bil om 3 år også og prisen vil nok også være rimeligt. Men årsagen til det er ikke at folk ikek vil have elbiler, men at den type bil stadig er noget der mangler på elbil markedet. Det er nærmest kun SUV/Crossover modeller der er at finde på markedet idag og det er ikke alle der er tiltalt af den slags. Hvis du derimod kigger på en SUV i Benzin, så tror jeg at de får en markant højere afskrivning over de næste år end en tilsvarende model på el. Der er nemlig næppe nogen tvivl om at afgifterne nok skal stige overtid, for at få lokket tvivlerene med over på el vognen. Personligt kommer jeg ikke til at skifte over til en Benzin bil igen, medmindre en af 2 ting sker. 1 jeg får råd til at købe nogen med V8 motor der faktisk lyder godt og som stadig kan flytte sig. 2 jeg kommer ud for noget der betyder jeg ikke kan arbejde og derfor må sælge hus og derfor ikke kan få egen lader. #3>>Jeg tror faktisk at du og mange andre overvurderer udviklingen på elbiler. De elbiler der kører idag er grundlæggende med samme teknologi som i 2010 og der er ikke noget revolutionerendes der ser ud til at overtage markedet lige med det samme. Problemet er at det tager tid at gå fra ny forskning til noget der kan bruges i stor skala. Generelt skal du regne med at hvis du idag hører om en ny revolutionerende batteri type så går det et sted mellem 5 og 10 år før de ville være i bilerne i stor stil. #5>>Det er allerede muligt at købe elbiler uden kobolt. Problemet er bare et kapaciteten ikke er helt så høj på de typer, men til gengæld er prisen lavere. Flere kinesiske producenter og Tesla har allerede biler med disse batterier. Derudover så er den med børnearbejdet altså noget overvurderet. Omkring 80% af verdens kobolt kommer fra kilder hvor der med garanti ikke er brugt børnearbejde. De resterende 20% kommer primært fra mindre miner i DR Congo hvor der både arbejder børn og voksne. Men jeg tror faktisk at der er større chance for at få et et batteri hvor noget af materialet har været i børne hænder hvis du køber en batteri maskine end hvis du køber en elbil. For det er et område hvor der er fokus på kobolt men der er ingen der tænker på at der også er den type materialer i vores bærbare enheder.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
--
Sidst redigeret 26-02-2023 13:31

Opret svar til indlægget: Købe (næsten) ny benzinbil. Det værd?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning