Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Produktionsfejl. Arbejdsløn ej dækketAf Semi Nørd Anomynous | 21-06-2022 13:33 | 2051 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hej venner.
Vi har købt en røvfuld gulv (100m2+) af en producent som der viser sig at være en produktionsfejl på. Dette har de anerkendt og vil sende en ny omgang. Men den tid der er brugt på at lægge cirka halvdelen er gået, før man fandt ud af at det havde en fejl (og det var praktisk talt umuligt at finde ud af før da dette først kom til syne efter halvdelen var lagt) det går man ikke ind og kompenserer.
Undskyld mig men, er det ærlig talt ikke en smule flad?? Nu skal jeg så bruge tid på at pille gulvet op og kyle af H til! For ikke at nævne den tid jeg har brugt på at slæbe det ind og ydermere igen skal bruge på at slæbe det nye ind. Jeg har altså brugt en del timer og ikke mindst betalt håndværker en del også for det arbejde de har udført som jo viser sig at være spildt.
Er det bare mig der er max curling eller skylder de ikke som minimum en kvajebajer. --
Når man får gulv leveret skal man altid åbne for pakkerne og lægge noget af det ud, og gå det igennem for netop fejl som disse, så det i bedste fald kan opdages inden der bliver brugt tid og penge på at få det lagt.
Det beskriver stort set alle producenter også i deres liggevejledning der følger med.
Det er drønærgerligt at have brugt tid på, og ikke mindst penge på, men jeg er ret sikker på at producenten har "røven fri" i dette tilfælde, desværre.
Edit:
Hvilket gulv er det, og hvad er fejlen? -- Sidst redigeret 21-06-2022 13:36 #1 Men når fejlen først kommer til syne noget tid efter man har lagt det, som jeg også skriver, så har jeg lidt svært ved at se hvordan vi sku have været på forkant med dette.
Ja behøver jo sådan set ikke holde hånden over producenten når de har vist sig at være en flok røvhuller.. Det er et Pergo gulv, fejlen er at en del af hjørnerne ser sådan her ud:
https://ibb.co[...] -- #2
Lige sådan et hjørne der vil jeg da kunne argumentere for at man godt ville kunne se inden det bliver lagt? Især hvis i har hyret en erfaren gulvmand til det. Det er sådan noget man skal kunne spotte.
Netop Pergo er ikke hvad det har været. Er det deres vinylclick? Det ligner ikke helt laminaten, men jeg kan tage fejl.
Før i tiden blev et laminatgulv kendt som et pergogulv, netop fordi de var de første, mest udbredte og langt de bedste til at producere laminatgulve. Efter de skiftede produktion for nogle (5-8-10 år siden?) så har kvaliteten dog ikke været den samme.
Nå, men det er sur røv med den spildte arbejdstid, men når i får det nye så tag for guds skyld og tjek hjørner og kanter igennem når i lægger det.
-- #2 Så siger jeg det lige igen, på trods af at det er sagt 2 gange tidligere... :-P Det kunne IKKE ses før efter noget tid. Brættet så helt ud, man lægger det i, lægger X antal rækker og knæk, så kom de til syne en efter en og en blev hurtigt til flere. Pergo har anerkendt det som en produktionsfejl, de har set netop det ske før, så der er egentlig ikke så meget at diskutere på den front. :-)
Det er en erfaren og dygtig gulvmand der har lagt det.
-og det er deres laminat. Helt eksakt er det dette gulv https://www.pergo.dk[...]
Jeg håber inderligt at det nye gulv ikke har samme fejl. Ellers fatter jeg mit bedste koben og går på drabsturné i den nærmeste Pergo forretning!!!
edit: og sorry hvis jeg vrisser men far er vred! -- Sidst redigeret 21-06-2022 13:54 #4 Jeg prøver ikke at være på tværs, du skal ikke tage det ilde op at jeg nævner det :p
Det er rigtigt nok at nogle fejl bedst kan ses når gulvet ses som helhed.
Den overflade, silk matt, kunne ellers godt ligne et vinylclick :D
Det er ellers et skideflot gulv, især med plankelooket. Det der 3-stavs pis skal bare kyles ud. Det er tudegrimt, imho.
Mon ikke at næste sending er bedre. Det er nok bare en mandagsleverance.
Det er trods alt fint at de anerkender fejlen, men deres kvalitetskontrol burde også være bedre.
Da jeg arbejdede med gulve har vi før set at man får en palle med gulv, og når man så åbner pakkerne er feren ved at falde af allerede der. Det er skidetræls.
Jeg håber da at du når i mål og bliver glad og tilfreds med det i sidste ende :D -- #4
Der står i deres garantidokument at "Montering tilkendegiver accept" altså, monterer du gulvet har du accepteret at det er i orden.
Det står også hos alle andre leverandører på markedet.
Vi har fået monteret mere end 12.000 m2, som skulle skiftes efter 6 måneder, vi fik nyt gulv, men ingen løn. Dette selvom vi køber for mange millioner hvert år hos denne producent.
Sådanne er langt det meste arbejde i byggebranche desværre..... -- #5 Tak.. Jeg håber også vi når i mål, skal være ude af vores lejebolig om mindre end en måned så vi skal op i hare!
#6 Ja netop den nævnte de godt men den holder ikke stik når fejlen ikke er at syne til at starte med.
Men ja, det er pisse irriterende at de intet dækker udover gulvet og så vælger de tilmed at kalde det god service. Øh nej, det er da en selvfølge at det skal byttes til noget nyt når der er en produktionsfejl. Har svært ved at se hvor service kommer ind i billedet. Nå men øv... -- Prøv at slå op i købeloven, for der er faktisk en paragraf, der omhandler købers tab, og ikke bare spørg en flok gokker på nettet, der intet aner om noget som helst. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Den er svær, det er jo en vurderingssag så der er ikke andet for, end at gå videre med sagen hvis du mener du har en sag. Det nytter som du ved ikke noget at bruge "HOL panelet siger" som argument overfor leverandøren. Du mener det ene, de mener det andet. I er uenige og kan ikke få mæglet en løsning, så sagen må gå videre op i systemet. Der er ingen grund til at bruge mere tid på frem og tilbage her :)
Forestil dig du har købt dele ind til en computer.
Den virker ikke når du tænder den. Så ud over de timer du har brugt på at samle, har du også brugt timer på fejlsøgning. En komponent er defekt. Her får du heller ikke dækket den "arbejdstid" du har brugt på at bygge og fejlsøge.
Det er lidt samme situation. Der var ingen fysiske skader at se på delene, så du kunne ikke se der var en defekt før du havde brugt en masse tid på at samle, teste og fejlsøge.
Er det fladt? Er det sygt frustrerende? Fandme ja! Men der er ikke så meget mere du kan gøre end at tage sagen videre. Overlad sagen til den korrekte instans, giv dem det dokumentation de beder om og lad dem kontakte leverandør/forhandler for at mægle en løsning.
Den tid du bruger på at diskutere det videre herinde, er bedre brugt på at køre sagen videre hos nogen der faktisk kan hjælpe.
#8 - Hvis du ved passagen er der, må du gerne sætte den ind her, så vi ikke skal bruge tid på at lede efter noget, som du tilsyneladende ved hvor findes. -- Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0.
Stats sidst opdateret d. 01/09-2021 #9 Hvis jeg skal gå videre med sagen så er det rart med et besyv fra andre om de nu også synes det er værd at gå videre med eller om det er mig der er curling. Med alt respekt, så har jeg så sandelig ikke tænkt mig at bruge de meninger jeg måtte få herinde i en eventuelt sag.
Jeg ved ikke om jeg synes man kan trække paralleller mellem at bygge en PC og lægge et gulv. Hverken rent praktisk eller kroner og øre mæssigt.
Hvis jeg skal komme med et eksempel så hentede jeg engang for nogle år tilbage et TV i Bilka jeg havde bestilt. Det fik jeg hjem og pakkede ud, det var i stykker. Glasset på TV'et var simpelthen ødelagt. Så kørte jeg tilbage til Bilka, de havde ikke det TV jeg havde købt på lager, jeg browsede deres inventar og fandt et andet. Kørte til varemodtagelsen og fik igen udleveret et nyt TV og kørte hjem. Så opdager jeg, først da jeg er hjemme, at de har udleveret et andet TV end det jeg havde købt og betalt for. Okay... så kører jeg igen tilbage til Bilka, brokker mig og siger jeg har brugt så og så lang tid på det her nu og ikke mindst brændstof og de honerede så med et gavekort på X antal kroner til deres forretning og det synes jeg jo egentlig også var på sin plads. At man ydede den ekstra service og det er lidt den jeg savner i det forløb her.
Jeg skal unægtelig bruge tid på at pille lortet op igen, få det skaffet af vejen, stå klar til modtagelse af 58 pakker gulv, slæbe dem ind i huset for at afklimatisere og så lægge igen. Det går der altså en del af min tid med som jo uagtet hvordan man vender og drejer den er deres skyld.
Nå men summa summarum så blev enden af det at jeg jo fik lov til at beholde det gamle fejlbehæftede gulv og dette har jeg solgt til den nette sum af 4.500,-. Det kan vidst også lige dække håndværkerløn og min egen hvis jeg da er lidt gavmild. -- Under mig over at nogen køber et gulv med fejl
men godt for dig -- Imac 27 ipad pro Iphone xs max og en Hyawai x pro win Bærbar Enig med #11 det fandeme dumt at købe et gulv med fejl! -- Nostalgi var bedre i gamle dage. #0 Det er da en træls og pisse ærgerlig situation du er landet i, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan se hvorfor producenten skulle dække andet end det fejlproducerede gulv.
Lad mig prøve at forklare mit synspunkt.
Som jeg ser det, har du selv taget ansvaret for dit gulvprojekt - altså bestilt gulv mv. og hyret de håndværkere der skal lægge det for dig. Det har du(måske) gjort for at spare nogle tusinde kroner, da du selv kan købe gulv mv. billigere på nettet eller whatever, end hvis du skal få et gulvfirma til at levere og montere. En del af det ansvar du har påtaget dig overfor håndværkerne, ligger i at den vare du har købt er i orden når håndværkerne går i krig.
Havde du fået fastpris fra et gulvfirma inkl. montering, ville prisen nok være anderledes, men i tilfælde af det samme scenarie udspillede sig, ville det være gulvfirmaet der hang på den ekstra arbejdsopgave og prisen dette måtte koste. Om et gulvfirma så har mere goodwill ved producenten ved jeg ikke, men jeg tvivler faktisk på det.
At du har fået lov til at beholde det gamle gulv kommer egentlig bag på mig. Fedt for dig at kunne sælge det og få dækket de 4500,-, men jeg fatter ikke producenten ikke er interesseret i at få fejlproduktioner ud af verden.
Som #8 siger er det jo blot meninger og holdninger her på siden, så hvis du vil finde ud af om du har en sag, må du tage den skridtet videre og se.
Håber du kommer godt i mål med projektet og at du får et lækkert gulv i den sidste ende.
-Pssst! Husk at købe ekstra sokker, hvis i går med strømpesokker på det nye gulv. Har erfaret at et nyt laminatgulv gulv slider af H til på sokkerne ;-) -- #13 Det er faktisk et fint perspektiv du kommer med der. Jeg har heldigvis ekstra sokker på lager :-D --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 424 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 11%
|