Disclaimer: Jeg har ikke gennemført et køb via Skiplagged. Jeg har læst en masse om det, især på reddit, og har været tæt på at booke derigennem, men bakkede ud i 11. time.
Og #2 er også inde på noget mht. priser herhjemme. Men i Europa krydser man også mange landegrænser med hver flyvning. Der er ikke så meget indenrigs som der er i de store lande.
Skiplagged er ikke en scam, det er bare et smart værktøj. Min opfattelse er også rigtig mange bruger det. For det er satme smart. Store fly-pris-sammenligning sider bruger til tider samme metode.
For eksempel Kiwi.com - Hvor siden, hvis du blot booker fly en vej, bliver der vist pris for at flyve begge veje, fordi det er billigere. Men så er det meningen du bare skal lade være med at møde op til retur-delen, og lade flyselskabet være skide sure.
Kræver også du bare backpacker og ikke skal have indchecket bagage med. Det er fucking dyrt. Jeg prøvede med SAS og de vil have 700kr for en indchecket kuffert. Eftersom du køber en returbillet, skal du også betale for bagage begge veje. Så 1400kr for en kuffert. Det kan de satme glemme.
De gode ting siger sig selv. Det står også overalt på Skiplagged. De har jo et produkt at sælge. Men det er selvfølgelig ulemperne man skal være opmærksom på.
Flere flyture = større chance for omdirigering/aflysning:
Når du booker en rejse hvor der er mange flyvninger indblandet for at komme til ende destinationen er der også større risiko for at der sker noget, som er ude af dine hænder, der gør du misser et fly. Som så resulterer i du misser det næste fly. Og det næste... Så falder det hele til jorden. Hvis du booker via flere forskellige selskaber, altså ikke 1 samlet billetkøb, risikerer du ingen hjælp at få. Flyselskab A er jo ligeglade med du misser en flyvning med B, C og D fordi A er forsinket/aflyst. De ved jo ikke hvordan din rejse ser ud.
Hvor risky det er, afhænger naturligvis også af antallet af flyskift.
Hvis du snyder flyselskabet, kan du risikere at blive banned:
Flyselskabet har en økonomisk interesse i du er med på de flyvninger du siger du skal med på, og køber billet til. Måske køber du mad/drikke/toldfri ombord. Eller i lufthavnen før/efter turen. Flyselskabet får ikke penge for det du køber i lufthavnen, men jo flere mennesker (kunder) de skaffer til lufthavnen, jo bedre for lufthavnen = penge til flyselskabet i form af besparelser.
Hvorvidt det betyder noget afhænger af om du bruger flyselskaber du aldrig har tænkt dig at benytte igen og, så vidt jeg er informeret, er det sjældent det sker. Men risikoen er der.
Folk (jeg) hader at vente på folk der aldrig dukker op:
Et spørgsmål om morale. Så ikke en decideret ulempe som sådan.
Man sidder i flyet og venter på de sidste passagerer som liiige skal have en chance for at nå det. Man kunne være kommet afsted lidt før tid, og landet lidt før tid. Men i virkeligheden er de manglende passagerer skiplaggers der ingen intentioner har om at dukke op.
Der er selvfølgelig også selskaber der skider på dem der kommer bare lidt for sent. Ryanair og TAP er gode eksempler på det.
Jeg bruger i stedet denne metode:
Lad os sige din start-lufthavn er Aarhus (AAR).
Du vil gerne sydpå, så kig på alle de destinationer der flyves direkte til fra AAR. Så ved du hvad du skal søge på. Aarhus til Milano for eksempel. Det kan klares for måske 300kr pr. snude. Alt efter hvornår i tager afsted. Jeg fløj til Riga sidste år for 37kr fra AAR. Det var åbenbart en meget normal pris. Fra den lufthavn du lander i, gør du så det samme. Og fortsætter i den rille.
Brug evt. Kayak, Momondo, Kiwi etc. for at finde destinationer fra lufthavnen du flyver til. Husk at vælge +/- 3 dage (eller mere hvis du kan) når du har indtastet datoer, da du ikke ved præcis hvornår du skal/vil videre. Kiwi.com har en god pris-kalender til det formål.
Der er en masse lavpris flyselskaber i de lidt større udenlandske lufthavne, som man aldrig har hørt om, og dermed ikke ved man kan booke ved. Til sommer skal jeg flyve med NeosAir. Dem har jeg aldrig hørt om. Men jeg sparede 1400kr på en flybillet til New York direkte, (efter prisen for turen fra Danmark til Italien er trukket fra, så det sparede beløb er egentlig højere), plus jeg får 3 dage i Italien hvor jeg kan se mig omkring. På vejen hjem flyver jeg en tur til Island inden jeg lander i København.
Med de her sindssyge corona-priser forstår jeg satme godt du prøver at spare. Priserne er fuldstændigt til grin for tiden! I 2019 kunne jeg flyve CPH-LAX tur retur direkte for 2500-3000kr. Det kan man satme ikke længere... Priserne for billeje er også firedoblet. Nu koster det næsten det samme som et hotelværelse, per dag, at leje en bil... Verden er ikke helt unfucked endnu.
Håber det kan bruges til noget. Jeg flyver langtfra så meget som jeg har gjort, så er lidt rusten, men min seneste rejse har jeg booket på ovenstående måde.
Generelle tips:
Undgå at booke for tidligt og for sent.
Se om du kan ramme 1-2 måneder før planlagt rejse. 3-4 uger inden er for sent, 4-6 måneder inden er for tidligt.
Find de ønskede rejser og sæt en masse pris overvågninger.
Priserne svinger dag til dag. Det kan være det er mega billigt hvert søndag og tirsdag og svinedyrt alle andre dage. Se om du kan lære mønsteret for det specifikke flyselskab. De er lidt som vinden blæser. Det lærte jeg for en flyvetur fra Chicago til København med IcelandAir. Prisen var 2300kr midt på måneden. Prisen lå fast godt 2 uger. Jeg tænkte jeg ville vente med at købe til jeg fik løn. Samme dag som payday steg prisen til 3400kr. Jeg var pissed. Men jeg er sikker på de godt ved mange får løn, og dermed booker, på/omkring payday.
Sig nej til cookies! Altid! Og gå incognito.
Det hjælper også med VPN. Men du skal ramme de rigtige lande. Du kan komme ud for at der er ekstra captcha når du bruger VPN. Du kan også risikere at du slet ikke kan komme ind på en specifik side for fly-booking når du bruger VPN. De ved jo godt folk gør det for at spare penge. Så ligesom Netflix og Spotify og hvad har vi, er der en masse known-VPN-IPs som er blacklisted.
Hvis du bruger VPN har jeg fået gode erfaringer ved at søge priser med IP fra:
Tyskland, Irland, England, Letland, Tyrkiet, USA, Italien.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0.
Stats sidst opdateret d. 01/09-2021
--
Sidst redigeret 09-05-2022 20:37