Bare gør hvad du selv synes er rigtigt for dig selv i dit liv. Hvis du gamer så NYD det. Hvis du synes du spilder tiden, så drop det og gør noget fornuftigt. Keep it simple. Måske game nogle timer og så være fornuftig resten af tiden? ;) Det er jo ikke enten-eller 2: næh. Mennesket har da altid haft en rimelig brutal side, og den får luft ved skydespil, blodige horrorfilm, psykopat kriminalserier, shitposting, roadrage, blackmetal satanisme osv osv. Når tingene får lov at få afløb/udtryk, så fylder de mindre og har mindre magt over folk. Så det er faktisk sundt.
--

Sidst redigeret 14-02-2022 09:32

1: Nej 2: Det synes jeg ikke, nej.
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
--

Sidst redigeret 14-02-2022 09:31

Hvis jeg har et ton ting jeg burde have gjort, så ja, så føler jeg at det er lidt en overspringshandling. Det er også ret sjældent jeg spiller, efterhånden, og det er kun singleplayer. Hvis jeg ikke har noget der "skal gøres" (har lige købt hus, så ..det har jeg :) - så betragter jeg bare gaming som en hyggebelønning. "Uh, en hel aften hvor jeg ikke skal en skid, så jeg kan spille!" Skydespil? Nah. Børn har leget "krig" i årtusinder. Røvere og soldater. Jo, det er "lidt mærkeligt" - men når jeg spiller skyderi er det f.eks ArmA, og det tager 4 timer at gennemføre en mission, og det kræver tålmodighed og planlægning. Jeg spiller ikke "skyd 300 mennesker på 4 minutter".
--
"ORK SATME!"

Men ja hvis du er ung, så er overgaming spild af tid (selvom det også giver en masse andet end bare underholdning) Du skal i hvertfald have fokus på at få styr på lortet samtidig, ellers fortryder du det om 10-20 år.
--

Spg1: - Afhænger meget af hvad man ellers har lavet. Har man hængepartier, ikke fået motioneret osv., så kan man godt føle sig uproduktiv. Men har gjort det man skulle, og f.eks. været ude at løbe, så kan en aften med gaming sagtens foretages uden dårlig samvittighed. Når dette spg. bliver stillet tænker jeg ofte, hvor mange danskere sidder ikke hver aften og ser TV/netflix. Og jeg tvivler man sidder og ser dokumentarer og bliver faktuel klogere på livet og verden. Mange ser ligegyldigt underholdnings TV, og dette er i bedste fald lige så meningsløst som gaming. Jeg synes faktisk dette er mere meningsløst end at game, især hvis du spiller sammen med andre, så du får det sociale med på discord. Spg2: - Næsten alle drenge, især førhen, har leget røver og soldater, eller krig eller lignende. Det gjorde jeg i hvert fald selv meget som barn. PC spil var bare en måde at fortsætte med dette som voksen :D
--
R7 5800X | Asus B450-F STRIX | G.skill 16 gb 3600 mhz cl. 15 | Geforce MSI 3060TI | Corsair 750W | 2.25 TB Samsung SSD | Asus 27" 1440p 144 mhz |
--

Sidst redigeret 14-02-2022 09:53

Hejsa. Jeg skal ikke kunne afvise at jeg på noget tidspunkt har tænkt noget lignende som i punkt 1, men det er bestemt ikke noget som bekymrer mig den dag i mit snart 31. år - Også selvom det er gået ud over skolen i sin tid. Det er interessant at se, hvor mange der har været hårdt plaget af hjemmearbejde og hele corona helvedet, hvor de har været nødt til at være fraværende deres arbejdsplads og omgangskreds i længere tid. Det er helt sikkert ikke nemt, og jeg forstår hvorfor at det drev og sikkert stadig driver nogle til vanvid. Imens har jeg været nærmest upåvirket fordi jeg er heldig nok til at have venner, som jeg spiller og/eller snakker med online og derved får mit sociale fix. Derudover har jeg lyst til at udforske nye emner og dernæst tilgå den nødvendige viden online fremfor bøger, så jeg bruger også tiden produktivt foran skærmen når det ikke er gaming og andet fjol :) Til punkt 2 synes jeg at det er interessant, hvor ofte jeg har set en gamer være bedre til en "IRL" ting, hvor det kunne afhænge af reflekser og taktisk eller strategisk problemløsning. Der er helt sikkert nogle færdigheder, som tages med fra nogle genre af spil. Skydespil tror jeg især, at mange ser som god træning til reflekser og med god grund. Men husk på at det "jo" bare er spil, på samme måde som små drenge(oftest) løber rundt i naturen med buer, sværd eller skydevåben, som egentlig bare er nogle stykker træ og slår hinanden ihjel, bare er leg. Det gør ikke at vi vokser op som koldblodige dræbermaskiner.
--
Core I7-4770K, 3,5 GHz 32 GB 1600 MHz CL8 Crucial Ballistix RX 5700 XT Red Devil ASUS Maximus VI Hero, ROG, EVGA SuperNOVA 850 G2

1: Jeg forstår dig godt. En anden side af dilemaet er at du i de spil der efterhånden er kommet bliver krævet fuld koncentration, altså du kan ikke rigtig forlade PC'en hvis der er et eller andet, hvor du ved de fleste andre aktiviteter er i stand til at lægge det fra dig relativt let, og så komme tilbage. Jeg ved godt at et modargument er at man bare kan spille AAA spiltitler eller spil der kan sættes på pause, men hvis man gerne vil spille f.eks esports spil hvor man bliver straffet for at smutte, så er det svært. Og for mig skal gaming ikke bare være for at sidde ved computeren for enhver pris, det skal være fordi man gerne vil og fordi det er sjovt. En added bonus for mig er at det også får pleaset mit konkurrencegen. :) MEN, hvis man føler at det tager overhånd, så sæt et tidsrum eller en bagkant på, i min verden. Det har hjulpet på det. Jeg sidder f.eks kun et par gange om ugen i aftentimerne, og det er fint for mig. Man skal kunne være i det, ellers går det sjove af det. :) 2: Nej det undrer mig egentlig ikke. Mennesker har alle dage haft en fascination af vold og død. I gamle dage tog man ind og så gladiatorer kæmpe, nu er det kontaktsport og skydespil. Forskellen er bare at man ikke længere slår hinanden rigtigt ihjel med mindre der sker uheld.
--
Det korte svar: Nej! Det lange svar: NEEEEEEEEEEEEEEEEJ!
--

Sidst redigeret 14-02-2022 09:52

1. Nogle gange kan man være mere produktiv hvis man også giver sig selv lov til at være uproduktiv af og til - i min verden er det nødvendigt afbræk. Om det er ved at ligge på sofaen og stene Netflix eller sidde og spille PC er i det store hele lige meget og op til præferencer :) Når jeg har fri i hverdagen og konen og knægten er ude af huset, bruger jeg som regel noget af dagen på noget praktisk og derefter noget jeg bare bare skal slappe af med, som en form for belønning ;) 2. Om man leger røver og soldater i fritteren eller derhjemme i en virtuel verden, ser jeg ikke den store forskel i - jeg tror mere det er konkurrence-elementet i det der tænder folk, end det egentlig er at "dræbe" andre :)
--
i5 8600k @ 5.0 // KFA RTX 2070 // 2x8 GB Vengeance 3000 MHz // 1240 GB blandet ssd // FD Celsius 360 AiO // Acer XB240H //

jo.men hvad fanden skulle man ellers lave ;)
--

Tusind tak for en masse spændende svar. 1. Jeg kan godt sætte mig ind i det med, at man kan se det som en slags belønning, og det giver i øvrigt også god mening, at man også har brug for at slappe af og ikke "være på", fra man står op, til man går i seng. På en måde fjerner det alligevel ikke helt den der "skyldfølelse", men det udfordrer den da bestemt :-) Jeg vil i øvrigt lige pointere, at jeg på ingen måde overgamer, så det er ikke, fordi det "i direkte forstand" går ud over andre pligter og daglige gøremål (for så skal man seriøst overveje sit forbrug, synes jeg), men på trods af denne "fornuftige balance" kommer følelsen af skam lidt... 2. Det giver super god mening med, at man også som barn leger forskellige lege, der involverer at vold og død osv., og det er også helt rigtigt, at jeg spiller heller ikke skydespil, fordi det er fedt at slå folk ihjel. Jeg spiller det, fordi jeg godt kan lide konkurrencen og det med at kunne forbedre sine skills og vigtigst af alt faktisk det taktiske, der kan være i mange skydespil - især et spil som CS:GO, hvor jeg er LEM, hvor det efterhånden kræver noget taktik og strategi, men i virkeligheden også BR-spil som Warzone osv., hvor man kan snakke om, hvordan man spiller zonen bedst osv. Så det er faktisk en super god vinkel på det, at vi mennesker fra barnsben af bare er fascineret af vold og drab og ødelæggelse osv., og det ændrer sig ikke nødvendigvis med alderen. Der er vel også en grund til, at actionfilm er så populære :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Det nærmer sig det ultimative tidsspilde i min optik. Men jeg undskylder det overfor mig selv med argumentet at det er bedre end at have en endnu mere usund hobby, f.eks heroin. Men nej, du er ikke alene, som Sebastian synger.
--

Sidst redigeret 14-02-2022 10:33

1) Jeg får dårlig samvittighed over at sidde og spille, selvom det er virkelig sjældent jeg gør det. Jeg spiller typisk kun omkring 45 minutter før jeg synes, det er på tide at komme op og lave noget andet. Jeg er 37 og har to (små) børn, så jeg er altid bagud med rengøring, opvask, tøjvask og meget andet. Jeg fik fat i en PS5 lige efter jul, så der alligevel gået mere tid med at spille på det sidste, end der plejer. Normalt har det kun været 1-2 timer om måneden på PC, men nu er det mere 1-2 timer om ugen. Men jeg fortryder det næsten altid når jeg er færdig, for der er så meget andet jeg burde have lavet. 2) Nej, spillenes indhold synes jeg ikke gør nogen forskel. Jeg synes det er fint at vi opererer med en aldersmærkning, så helt små børn ikke lærer at tæske strippere til døde i GTA, men omvendt synes jeg også der er mange virkelig dårlige spil til børn. Så vil jeg hellere have at de bruger tid på et kvalitetsprodukt.
--
Why is being alive so expensive? I'm not even having a good time.

#10 Har du det på samme måde med film og serier?
--

#13 Jeg synes måske i virkeligheden, at film og serier er endnu mere uproduktivt og "spild af tid" end computerspil. Dér, hvor kæden hopper af for mig, er, at den tid, jeg så at sige spilder ved fx at game, kunne jeg have brugt på noget mere fornuftigt. Jeg har fx en rigtig dårlig kropsholdning, som jeg kunne lave øvelser mod (dem kan jeg så lave inden gaming, men så kan jeg bagefter sætte mig i stolen med en forfærdelig holdning og game), jeg gad godt at blive bedre i køkkenet, jeg føler, jeg burde lave flere skærmfri ting og i øvrigt lave ting, der får mig til at falde mere til ro om aftenen, end gaming gør, osv. osv. osv. Så ja, der er bare en masse ting, jeg føler, jeg burde prioritere fremfor gaming, fordi de er mere fornuftige. Omvendt har jeg det sjovt, når jeg gamer, men det er åbenbart ikke nok modargument for mig.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#14 Jeg forstår ikke din tilgang. Hvis du gerne ville de ting gjorde du dem vel, med mindre du har en depression eller lign.? Eller måske er det fordi du i virkeligheden ikke vil, men ikke tør stå ved det fordi det ikke er socialt acceptabelt at være som dig?
--
Indholdet af dette indlæg er blevet redigeret af |Smash|.

Jeg kan godt lide spørgsmålene og det er ikke første gang, jeg har stødt på dem eller for den sags skyld overvejet sagen. Ift. første spørgsmål er der mange måder at gribe sagen an afhængigt af, hvilket filosofisk perspektiv, man optager. Selvfølgeligt ændrer spørgsmål karakter, så snart du piller ved varriabler som alder, forpligtelser og ambitioner. Hvis du ingen ambitioner og ingen forpligtelser har, så har du ingen problemer ift. at game fra nu til du dør. Det skal helst være balance i tingene, men balancepunkter er ikke ens. Har du ambitioner udenfor gaming, bør du overveje at vælge dine spil derefter eller vælge spillene fra. Personligt elsker jeg visse spil og kan sagtens komme til at 'overspille', men jeg kunne aldrig vælge et spil, der ikke krævede kritisk tænkning eller en god kombination af strategi og taktik. Tager vi udgangspunkt i den filosofiske tilgang til emnet, har denne problematik en tæt tilknytning til problematikken, som Kant afdækker i Til den evige fred. Grundlæggende hedder det sig, at mennesket aldrig vil kunne holde fred, men vi kan erstatte krig med mindre voldsomme midler til at tilfredstille vores trang til at dominere hinanden. Kant skriver dette i 1795, så han ser krigens erstatning at være handel. Hvis man ikke kan få lov til at skabe sig en milits, vil det være naturligt at skabe sig et forretningsempærium istedet. I dag kan du også udøve din sport til hudløshed og dominere verden over og få udlevet denne menneskelige trang. Du kan også spille CS. Ift. sprøgsmål to: Skydespil taler til denne trang i langt højere grad end langt de fleste andre spil - og for den sags skyld langt der fleste andre aktiviteter. Din dominans for udløb over andre menneske, der tilmed tager formen af mennesker. Man skulle tro, det var skabt til formålet. Jeg ville til gengæld genre vide, om denne tilfredsstillelse ville blive ødelagt, hvis vi ikke kunne dehumanisere modstanderne. Hvis vi konstant fik at vide, at modstanderen havde kone og børn og en hund, der alle elskede ham og nu vil overgå til et liv i fattigdom, hvor de blev solgt til ... osv. osv.
--

#14 Jeg læser dit skriv som, at du i højere grad har behov for at ændre adfærd, end at du skal til at arbejde med din tankevirksomhed vedrørende gaming. Køb hævesænkebord samt en ergonomisk stol og begynd at styrketræne. Brug noget af tiden fra gaming på at læse om nye opskrifter, du kan prøve af. Det kan du jo passende gøre om aftenen, inden du skal i seng. Du føler du har brug for at lave flere skærmfrie ting - okay? Kom i gang ;)
--

1Nej som 65årig har jeg optjent retten til at spille når og hvis jeg har lyst...(pt mest cod mw) Evt. oprydning og andet er der jo også når jeg engang finder tid til det... lol. 2 Nej (har ikke tålmodigheden til strategi spil)...
--
I may be crazy But I'm not stupid.... No One Dies A Virgin - In The Very End Life Fucks Us All