Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Tandkødsbetændelse?

Af Gæst av | 26-07-2021 14:06 | 2438 visninger | 30 svar, hop til seneste
Jeg begyndte at få ondt oppe i øverste del af tandkødet for et par dage siden og det var så slemt igår aftes at jeg tog smertestillende. Jeg er ikke den bedste til at holde mine tænder rene, og har da været igennem et par huller og en rodbehandling, men har aldrig prøvet at have ondt i tandkødet Jeg har først tid hos tandlægen torsdag, så jeg vil høre om andre har prøvet lign og kan man gøre noget selv, udover at holde munden ren?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Mr. WoLF
Guru
26-07-2021 14:09

Rapporter til Admin
El tandbørste og Parodol rød. Men kom til tandlægen og få lavet en plan for dit behandlingsforløb
--
#2
Dragonheart
Guru
26-07-2021 14:15

Rapporter til Admin
Undgå kulhydrater og specielt sukker frem til tandlægetiden. Undgå syre - dvs sodavand etc. Og undgå at snacke. Dvs hold dig til kun at spise 3x dagligt. Og som du selv siger. børst grundigt tænder. Hvis din tandlæge i dine halvårlige eller årlige eftersyn m. tandrensning har anbefalet tandtråd så er det også vigtigt at bruge. Mange har ikke brug for tandtråd men en del kan ikke holde rent mellem tænderne af forskellige årsager. Derfor er tandtråd gavnligt her. Brug bløde plast eller gummi tandstikker efter hvert måltid for at fjerne madrester mellem tænder. Pas på ikke at trykke på papillerne (tandkøds-trekanten mellem tænderne). Hvis du har brug for at tage smertestillende er det usandsynligt at det er tandkødet den er gal med. Men sandsynligvis noget med tanden/roden. Men godt at du har tid hos tandlægen. og husk de årlige/halvårlige eftersyn så sådan noget kan fanges inden det bliver slemt. Nogle vil måske sige du skal skylle munden med klohexidin fra apoteket. Det bør du ikke gøre medmindre din tandlæge specifikt instruerer dig i det. Tandkødsbetændelse forsvinder som regel når plak og tandsten på tanden er fjernet.
--
#3
Erik Haalo
Juniorbruger
26-07-2021 14:21

Rapporter til Admin
Du skal bruge tandtråd mellem tænderne. Tandkødsbetændelse kan man få hvis der sidder et lille stykke madrest og generer, så brug tandtråd efter du har spist, især hvis dine tænder sidder tæt.
--
Mit kode-projekt: https://brugtpris.dk[...] - find priser på brugte iPhones
#4
ToFFo
Guru
26-07-2021 14:24

Rapporter til Admin
Afsted til tandlæge og få det undersøgt. Din tandlæge kan fortælle dig hvad du skal gøre. Det er der ingen af os herinde der er kvalificerede til. Og selv hvis der var tandlæger herinde, ville de (forhåbentlig) også sige du skal gå til tandlæge og få det undersøgt. Hvis der var tandlæger herinde, ville det næppe hjælpe meget, da man ikke kan se dine tænder gennem et forumindlæg.. Afsted til tandlægen med dig. Her kan du også få gode råd til korrekt mundhygiejne. Du kan også få forklaret hvad du gør forkert.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 26-07-2021 14:25
#5
gasolin
Guru
26-07-2021 14:27

Rapporter til Admin
F.eks colgate sensitive
--
#6
av
Gæst
26-07-2021 14:36

Rapporter til Admin
#1 Tak for tippet, jeg vil prøve at hente noget Parodol idag. #2 Tak, jeg har slet ikke lyst til at spise pt, og er faktisk også bange for at det kan være noget mere alvorligt end tandkødsbetændelse. Vi må se hvad tandlægen siger. #3 Jeg ved ikke lige helt hvad dit problem er? Som sagt har jeg først tid ved tandlægen på torsdag, så jeg har 3 dage der skal gå. Det skader vel aldrig at spørge andre om råd, som f.eks #1 gav?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
av
Gæst
26-07-2021 14:38

Rapporter til Admin
Sorry #3 var ment til #4
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
inckie
Guru
26-07-2021 14:38

Rapporter til Admin
Der er næppe noget du kan gøre nu og her, men du kan starte op selv: 1. Køb noget Klorhexidin mundskyl på apotektet og følg anvisningen (obs. det smager virkelig grimt). 2. Smør tandpasta på tandkødet inden du går i seng og lad det sidde mens du sover. 3. Brug tandtråd eller mellemrumsbørster. 4. Brug en vinkel/spot tandbørste til de bagerste tænder, hvis de kan være svære at nå, med en almindelig tandbørste. Ubehandlet tandskødsbetændelse kan udvikle sig til Paradentose.
--
https://twitter.com[...] https://linuxmint.com[...] - Få dit privatliv tilbage. https://cinnamon-spices.linuxmint.com[...]
#9
ToFFo
Guru
26-07-2021 14:41

Rapporter til Admin
#6 - Ingen problemer her, men hvis du har decideret smerter, så er det med at komme afsted med det samme. Tandlægerne kan som regel lave en akut tid til dig, og så aflyse tider for andre, der bare har booket et rutine-tjek som ikke er så vigtigt. Jeg vil ikke anbefale du venter, hvis du har smerter der er så kraftige at du må ty til smertestillende. Nu ved jeg ikke hvor kraftige de smerter er, men det kan jo i værste fald ende med at blive meget dyrt hvis du venter.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 26-07-2021 14:43
#10
DownClock
Guru
26-07-2021 15:10

Rapporter til Admin
#8 Råd et og to ville jeg bestemt ikke begynde på… #0 Hvis du har mange tandsten, og plak, så skal det fjernes for at forebygge, og dermed slippe af med bakterier som påvirker dit tandkød. Du kommer ikke af med betændelsen på anden vis. Rådene fremadrettet vil være, børst dine tænder (ikke tandkødet), brug evt. tandtråd for at fjerne plak, og dannelse af tandsten. Hvis du ikke passer på dine tænder, så gå til tandlægen hver halve år. Kosten kan optimeres - det er dog klart mere krævende end at børste tænder 2x om dagen. Selvom det også kan være uoverskueligt at tage sig energi til. Pas på dine tænder. Det er noget du med god sandsynlighed vil fortryde, eller allerede fortryder at du ikke gør. Det bliver både dyrt, og lad os være ærlige. Ingen synes det er pænt med ødelagte tænder.
--
Bevis det
--
Sidst redigeret 26-07-2021 15:12
#11
ToFFo
Guru
26-07-2021 15:27

Rapporter til Admin
Jeg vil gerne lige tilføje jeg selv har/havde paradentose. Da jeg tidligere ikke var god til at komme til tandlæge, og begge mine forældre havde/har det hvilket hæver sandsynligheden for jeg fik det, fik jeg det også. Har temmelig meget tandlægeskræk. Jeg er både bange for smerten, og regningen. Og fordi den tandlæge jeg havde før i tiden var direkte forfærdelig til at give "gode råd". Jeg følte mere jeg blev hånet over dårlig tandhygiejne. Når jeg skriver har/havde så mener jeg at jeg stadig har det, fordi det ikke kan kureres. Men det kan holdes nede. Efter mange paradentose behandlinger hos tandlægen (dyrt!), er mit tandkød i meget god stand og mit blødningstal, som var meget højt før, er nu under gennemsnittet. Hvilket er godt. EFTER første paradentose forløb hos tandlægen fik jeg også et par råd. Jeg bruger tandspyd i 2 størrelser, og købte en el tandbørste, en oral B med runde børstehoveder og fik lidt oplæring i korrekte børstemetoder med sådan en. Det tog lidt tid at vænne sig til el tandbørsten, men nu kan jeg ikke leve uden. Så for mig, ud over at børste tænder 2 gange om dagen, bruger jeg også tandspyd 2-4 gange om ugen og det har gjort en verden til forskel. Men jeg vil stadig anbefale du spørger tandlægen til råds, inden du tager imod råd fra folk der ikke er tandlæger og/eller ikke har vurderet netop din situation.
--
- Indsæt signatur -
#12
Dragonheart
Guru
26-07-2021 15:32

Rapporter til Admin
#11 Hvad hulen er et tandspyd?
--
#13
ZoneSlash
Elitebruger
26-07-2021 15:45

Rapporter til Admin
#12 Jeg tror han mener mellemrumsbørster alá dem her: https://mecindo.dk[...] En fortrinlig teknologi at benytte sig af :)
--
Hvis jeg var en øl måtte du kun knappe mig op med din lynlås!
#14
Dragonheart
Guru
26-07-2021 15:47

Rapporter til Admin
#13 AAH ok.. ja selvfølgelig. Jo de kan være rigtig gode :-)
--
#15
ToFFo
Guru
26-07-2021 16:09

Rapporter til Admin
#12 - Ja det er vist heller ikke det rigtige navn til dem. Dem jeg bruger hedder TePe Easypick. Jeg bruger de orange og de blå. Der er lidt forskel på størrelserne. De orange er lidt mindre end de blå. Jeg bruger begge dele. Der er bare nogen tænder der har mindre mellemrum.
--
- Indsæt signatur -
#16
ZoneSlash
Elitebruger
26-07-2021 16:14

Rapporter til Admin
#15 tell me about it - skal næsten bruge alle mine kræfter får at få tandtråden op mellem mine hjørnetænder i overmunden, og næsten hver gang det skal ud igen knækker det uden jeg kan trække det forbi der hvor mine tænder holder perma-sumo-mesterskab eller hvad fanden de ellers har gang i, tossede tingester...
--
Hvis jeg var en øl måtte du kun knappe mig op med din lynlås!
#17
ToFFo
Guru
26-07-2021 16:21

Rapporter til Admin
#16 - Så kan du måske bruge de orange spyd! Jeg kunne nemmelig heller ikke med tandtråd. Jeg købte nogle temmelig dyre plastic-tantråds spyd eller whatever fra Oral B hvor der er tandtråd på sådan en plastic ting du ved. Det duede slet ikke ved hjørnetænder (visdomstænder). Men de orange spyd kan komme ind og rense uden blod og smerter :P
--
- Indsæt signatur -
#18
Dragonheart
Guru
26-07-2021 16:29

Rapporter til Admin
#16 Et tip jeg engang fik ang en sød ungmø der læste til tandplejer var at nå man skulle have tandtråden op så kunne men lave "save bevægelsen" uden at stramme tråden så meget. For så placerede fibrene sig på række og have derfor nemmere ved at komme forbi det der kontaktpunkt. Men hvis du ikke har mellemrum og dine papiller (tandkødstrekanten mellem tænderne) er stram og intakt så skal du nok ikke bruge de børster. For man må jo ikke mase dem ind.
--
#19
Michael K
Nørd Aspirant
26-07-2021 16:44

Rapporter til Admin
Hvordan ved man, om man har fået paradentose? Min mor har lige fået at vide, at hun har det, og min mormor havde det også, så jeg tænker lidt på mig selv.
--
#20
Dragonheart
Guru
26-07-2021 16:54

Rapporter til Admin
#19 Det fortæller tandlægen dig på dit årlige eller halvårlige eftersyn :-)
--
#21
ToFFo
Guru
26-07-2021 17:29

Rapporter til Admin
#19 - Det kan være svært at fange, uden at kigge meget godt efter. Men der er et par ting du kan være opmærksom på. Dårlig ånde når man vågner eller blødning når man børster tænder er tegn på det. Hvis du bruger tandtråd eller tandspyd, kan du også ofte lugte på tråden/spydet om der er noget galt. Hvis det lugter lidt af råddent kød, er det en god indikation på at man har det. Men i hvor slem grad man har det, kan være svært at afgøre uden undersøgelse. Det er ikke noget der kræver øjeblikkelig handling. Men det kræver rettidig handling for at få det ned, og få det under kontrol. Du kan ikke kureres for det, men du kan forebygge det, og holde det væk med god mundhygiejne. Hvis du ikke er medlem af Danmark vil jeg anbefale dig det på det kraftigste. Bliv medlem på Gruppe 5 INDEN du går til tandlæge. Så får du en masse dækket. Hvor stort beløb man får dækket, afhænger af hvad man skal have lavet. Men jeg sparede mange penge på mine paradontose behandlings forløb. De kostede vel omkring 2500kr pr. gang, hvor Danmark dækkede omkring 1000kr. Så mit Danmark medlemsskab er tjent hjem for de næste par år. Det koster ca. 100kr om måneden.
--
- Indsæt signatur -
#22
-Henrik-
Monsterbruger
27-07-2021 07:15

Rapporter til Admin
Jeg havde pardentose i en periode. Min tandplejer sagde, jeg skulle børste både tandkødet og selve tænderne. Det begyndte jeg så på, og efter nogle måneder var pardentosen væk. Så hendes råd vil jeg lige give videre. Ved ikke, om du kan bruge det, OP.
--
#23
DownClock
Guru
27-07-2021 07:27

Rapporter til Admin
Oh btw. Hvis du ryger/snus, så forsøg at kvitte. Stærk alkohol kan også virke ødelæggende.
--
Bevis det
#24
Hrbønne
Ny på siden
27-07-2021 12:58

Rapporter til Admin
Jeg døjer selv med tandkødsbetændelse engang imellem og det kan virkelig gøre ondt. Jeg burde, som alle andre, bruge tandtråd jævnligt, men jeg kommer alt for hurtigt fra det igen. Det har været ris til egen røv et par gange.. Jeg har et par gange haft så ondt at jeg måtte ty til smertestillende (i en weekend) og har været 100% overbevist om at jeg havde en dårlig tand som skulle efterses. Når jeg i de situationer så har fået tænkt nærmere over det, så har jeg der benyttet tandtråd (det gør ondt når det står på) og det var rødt af blod. Dagen efter knap så meget blod og tandpinen var dæmpet betydeligt allerede. Efter 2 dage var alt ok igen. Som sagt, det er sket et par gange og hver gang er løsningen, for mig, at få gang i tandtråden. Men du skal til tandlæge og have det udersøgt og så vil han/hun nok også sige du skal huske den forbistrede tråd fremadrettet. Jeg glemmer det selvom jeg ved jeg skal, og så betyder det bare smerter efter stykke tid. Så er det bedre at huske det. Held og lykke med at få det i orden
--
Sidst redigeret 27-07-2021 13:01
#25
hileha8201
Ny på siden
27-07-2021 14:42

Rapporter til Admin
Vitamin C i form af kosttilskud vil kunne hjælpe mod blødende tandkød i følge denne artikel https://www.bt.dk[...] og denne artikel https://sund-forskning.dk[...]
--
#26
hileha8201
Ny på siden
27-07-2021 14:49

Rapporter til Admin
Sørg for at rense mellemrum med tandtråd eller tandstik efter at du har spist. Husk at benytte en ekstra blød tandbørste, idet medium og hårde tandbørste vil kunne beskadige permanent huden omkring tænderne. Derfor køb en elektrisk tandbørste eller en tandbørste ekstra blød som sagt, fordi en ekstra blød tandbørste ville være mere skånsomt mod huden. Du har muligvis vitamin- og mineral mangel i form af B-vitaminer og C-vitaminer samt zinkmangel - spørg din læge om det. C-vitamin i form af depot/time release holder længere tid i kroppen end almindelig vitamin c som bliver tisset ud i løbet af bare 1-2 timer modsat time release som der går 6-8 timer.
--
#27
hileha8201
Ny på siden
27-07-2021 14:55

Rapporter til Admin
Jeg har selv haft ondt/smerter i tandkødet. Men efter at have indtaget dagligt med vitamin c i form af kosttilskud har jeg ikke mærket ondt i tandkødet, idet vitamin c vil kunne forhindre eller lindre tandkødsbetændelse sammen med en blød tandstik eller tandtråd som det er vigtigt at benytte inden sengetid og efter måltid bestående af kød som sætter sig fast mellem tænderne, hvorfor det er vigtigt at fjerne kødrester mellem tænderne efter måltid for at undgå tandkødsbetændelse samt smerter i tandkødet. Og så daglig anvendelse af tandtråd/tandstik med til at oprettelse en god mundhygiejne. Jeg ved at folk der er stresset har det med at spise mere usunde fødevarer, hvilket kunne være en af forklaringer om tandkødsbetændelse, da men har travlt med meget andet end at få skyllet munden ordenligt efter at have spist mad eller indtaget syreholdige drikke eller f.eks. slik og chokolade.
--
#28
hileha8201
Ny på siden
27-07-2021 15:07

Rapporter til Admin
Parodontax Flour Tandpasta - 75 ml vil kunne afhjælpe mod blødende tandkød https://www.jala-helsekost.dk[...] da jeg selv før har afprøvet Parodontax Flour Tandpasta, som jeg har liggende i min badeværelse. Tal med din tandlæge om Parodontax Flour Tandpasta.
--
#29
Pengekær
Bruger
04-08-2021 14:00

Rapporter til Admin
Et andet råd jeg vil give; Gå til 2 tandlæger evt og få en second opinion. Tjek hvilket renommé tandlægen har af de kanaler, du kan. Der er stor forskel på niveauet blandt tandlæger i Danmark, de svinger fra ude af stand til at udføre en ordentlig tandrensning til folk, der er på et højt niveau indenfor denne videnskab. Det kan resultere i dårlig behandling, flere smerter, ringere tænder og andre dårligdomme at stole på en tandlæge, der ikke kan sit håndværk eller videnskaben bagved. Og de findes derude, og praktiserer. Så mit råd er at prøve 2 stk og få en ekstra opinion, og meget gerne suppleret med en undersøgelse af deres renommé.
--
Sidst redigeret 04-08-2021 14:01
#30
Mikchr
Elitebruger
04-08-2021 14:24

Rapporter til Admin
Et godt generelt tips er når man bruger tandtråd at smøre et frisk lag tandpasta på tænderne, således må så får tandpastaen ind i mellem tænderne med tandtråden. /Mikkel
--
Mikkel Elgaard. KBH. Send mig en privat besked for nærmere kontaktdata.

Opret svar til indlægget: Tandkødsbetændelse?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning