Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Huskøb råd budgetAf Supporter Aspirant Jimstar | 27-04-2021 12:48 | 1505 visninger | 9 svar, hop til seneste
Hej,
Vi står foran køb af vores første hus og jeg kunne derfor godt tænke mig at høre til, om nogen der er lidt mere erfarne både hvad angår køb af ejendom og måske i livet, tænker her :)
Vi er hhv. 29 og 33 år, vi har lige fået vores første barn og vil nu gerne købe hus. Boligmarkedet er jo meget højt i øjeblikket og tingene går ret stærkt, så vi er gået hen og blevet lidt i tvivl om hvad der er fornuftigt og hvad der ikke er, hvad angår pris.
Vi har været i banken og har fået et max budget på 6 millioner, hvor det stadig vil se fornuftigt ud for os. Vi har begge nogen fornuftige lønninger og har også en del på bogen, som vi kan ligge ved udbetaling.
Vi kigger i Odense området, gerne så centralt som muligt, kæresten går meget op i beliggenheden og jeg går nok mere op i selve huset - så hvis vi skal forsøge at kombinere de to ting og få alle ønsker opfyldt, så kan vi godt se at prisen bliver ret høj.
Derfor vil jeg høre jer til, om i synes det virker fuldstændig tosset at gå ud som fælles førstegangskøbere og bruge 5+ millioner på et hus, som markedet er pt.?
Min bekymring går jo selvfølgelig på, om markedet pludselig skulle risikere at vende med 180 grader, som man så det tilbage i ~2009, selvom ingen selvfølgelig kan spå om dette. Samtidig er der selvfølgelig også en risiko for, hvis tingene pludselig skulle gå skidt for os, både hvad angår forhold men også job situation, så er det selvfølgelig knap så rart at have et hus til ~5, kontra et til 2,5.. --
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
0# jeg ville ikke vente hvis drømmehuset pludselig er der.
Som markedet er lige nu, er det sælgers marked, priserne er høje og husene sælges på rekord tid.
Da vi købte vores første hus, valgte vi at bruge ca. 50-60% af hvad vi kunne låne for, det gav os en fortjeneste på godt 500.000 da de vi solgte det, som vi lagde i vores nuværende hus.
Hvis i er som mange andre, vil i stå i en situation hvor det i tror er jeres drømme bolig nu, ikke er det om 2-5 år. Så personligt ville jeg ikke bruge max af hvad den kan trække, men selvfølgelig skal i hellere ikke gå på kompromis pga. prisen. -- Tænk fremad! Er beliggenhed vigtigt nu? Er beliggenhed ligeså vigtig om fx. 5 år?
Hvad har i gjort jer af tanker i forhold til have? Skal det være vedligeholdelsesfrit, eller nyder i at gå og rode lidt med det? Hvad med øvrige udendørs arealer? Altan, terrasse osv? Det skal jo også vedligeholdes. Gider i det?
Hvad med gør det selv, kan i lave noget selv, eller skal det hele være topmoderne?
Husk på at prisen på huset kun er en del af regnskabet. Der er masser af andre udgifter... Forbrug, ejendomsskat, generel vedligehold og den slags. Det skal man også tage i betragtning.
Undersøg også nabolaget. Er det primært unge-ish mennesker/familier der er vant til at håndtere lidt musik fra naboen hvis de sidder på terrassen og tager en bajer, eller gamle sure folk, der bare vil have ro?
Hvis du KAN vente, så VENT! Markedet som det er lige nu, er meget imod dig. Hvis du skal sælge er det en regulær guldregn. Men hvis du skal købe, er det en helt anden sag. Det er sælgers marked lige nu. Så hvis det ikke haster med at købe hus, så vent til folk er vaccinerede, verden er åbnet lidt op, og så vil priserne falde. Renterne vil givetvis også stige, men lige nu er der bare håbløst få huse til salg. Og der er rift om de huse der bliver sat til salg. Jeg har selv lige været igennem køb og salg proces. Det er et helvede.
Når du så er ude og kigge hus, så lad for guds skyld være med at "falde" for et hus. Se på flere, og mærk efter om du tænker om det føles rigtigt. Huset kan sagtens være helt perfekt, men hvis din mavefornemmelse siger "jaeh, joooh" så er det no-go. Det giver mening når du er ude og kigge på huse. Det kan sagtens være perfekt, men hvis du ikke har mavefornemmelsen med, så lad være med at købe. Det er svært at forklare, men det giver mening når du står i det.
Hvad er der ellers... Nåja, er der plads til bil(er)? Er der lavet så der kan komme en ladestander op uden der skal graves en masse? Hvad for noget internet er der tilgængeligt på adressen?
Er der grundejerforening? Er der, eller er der planer om, separatkloakering i boligområdet? Separatkloakering kan blive fucking dyrt, og hvis kommunen tænker "hey kunne det ikke være sjovt at kræve separatkloakering i hele byen?!" så er det jer der skal betale for at få det lavet. Det er sgu ikke noget kommunen betaler, og det kan hurtigt løbe op i over 50.000kr. For noget i er pisseligelade med, men i skal betale for, fordi "det siger kommunen". Det er bittert. Så undersøg det først.
Og husk at få en boligadvokat med ind over, som kan se det hele igennem i sømmene. Og vær kritisk overfor tilstandsrapporten. Der sker ikke noget ved at kræve nogle ting fikset, inden i ønsker at købe/underskrive. -- - Indsæt signatur - I må have ret gode indtægter siden i kan låne så meget, men tænk over fremtiden. Er der flere børn i sigte? Skal i have en større bil eller en bil mere før det hænger sammen?
Hvis i har været vant til en enormt rådighedsbeløb, kan det kræve lidt tilvænning at gå ned i forbrug, det kan blive surt hvis i sætter jeg for hårdt.
Hvor meget mener banken i dag man skal have i rådighedsbeløb som par med 1 barn - 10K ? -- Køb for hvad i har råd til, også hvis der skulle ske noget uforudset. Sørg for at have opsparing der kan dække ét års udgifter, hvis en af jer skulle stå uden arbejde.
Hold jer gerne til max 60% belåning, og gerne helt ned til 40% hvis muligt, da det er der i får den laveste bidragssats.
Når i vælger hvor i vil bo, så hav med i overvejelserne jeres nuværende og potentielle fremtidige arbejdspladser. Personligt gider jeg ikke have længere end max 30 minutter i bil til arbejde, og gerne mindre.
Hvis jeres økonomi kan bære 6 mio til et hus, så er det bare at finde drømmehuset. Stor investering kan også betyde stor fortjeneste, hvis markedet går op. Sørg dog for at et eventuelt fald i markedet ikke ruinerer jer hvis i bliver nødt til at sælge huset, hvis f.eks. i skifter arbejde eller andet.
Til samenligning købte vi som 25-årige en lejlighed for 3,1 mio, som vi senere solgte for 3,9. Vi har siden da købt hus til 7,5 mio, som vi renovede for 1 mio, og som nu er vurderet til 10 mio.
Hvis i har planer om at blive boende i mindst fem år, og gerne mere, så ville jeg slet ikke være betænkelig ved at handle i nuværende marked. -- 5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB I skal bare købe. Det er dyrt lige nu, men Odense har helt sikkert ikke toppet endnu :)
Men det er også lidt ligegyldigt, for hvis/når I taget et fastforrentet lån, så er der langt mindre risiko for, at det skulle gå galt, hvis renterne stiger/boligpriserne falder. Så sidder i stadig med samme rentesats - og hvis I pludselig skal flytte/bliver skilt, så kan I indfri lånet til en lang lavere kurs, hvilket betyder at I næppe har et tab. -- Et hus er ikke en investering så køb ikke efter det. Køb efter hvad i føler er det rette for jer. Finder i et hus til 6 mio som er det rette så snup det. I skal bo i det i mange år så who cares om der kommer en finanskrise om 2 år eller ej. Priserne i dag er over hvad de var før krakket i slut nullerne så med de lange briller på skal i ikke bekymre jer om kortsigtede udsving.
Jeg gik selv med de samme tanker da jeg købte hus i 2019 og priserne bare var steget og steget. I dag er huset steget en million i forhold til dengang og stiger stadig, men igen who cares jeg bor her fordi jeg er glad for det og ikke pga. prisen. Det skal ikke sælges før om 20-30 år anyway så hvad der sker af bump på vejen i den tid er jeg ikke så bekymret for. Jeg valgte til gengæld fast rente 0,5% hvilket jeg er glad for i dag med udsigt til stigende renter. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Udbuddet er vist lille lige for tiden, så jeg vil ikke mene det er det optimale tidspunkt at købe på, men man vil jo gerne have et hus.
Tag ud og kig på huse, se hvad der er af muligheder. I er ikke til ulejlighed, hvis man vil sælge må man vise varerne. Da vi kiggede på hus, fandt vi 2 som lå 50 m fra hinanden (uden at være ejendomsmægler kan man med 2 kast, kaste en sten fra det ene hus til det andet). Stand, størrelse og tilstandsrapport var næsten identisk. Det ene hus kunne bryste sig af at ligge i et "lukket vænge", det andet lå ud til en befærdet vej. Prisforskellen var 150000 kr. Vi snuppede det billige.
Se nogle afsnit af 3xBeliggenhed på TV2. Det er yderst sjældent, at alt det man ønsker findes i et hus, derfor er det vigtigt at man er parat til at gå på kompromis et sted - hvis man virkelig ønsker at flytte.
Beliggenhed er vigtigt, men husets beskaffenhed er det vigtigste.
Hvis hun med beliggenhed mener, at hun kun kan bo på Langelinie eller til nøds Hunderupvej, så er det absolut slet ikke vigtigt. Tænker hun derimod på "tæt på indkøb, skole og bus", så kan jeg bedre følge med.
God jagt
-- Google først, spørg bagefter.
Man skal ikke græde over spist bacon. "Derfor vil jeg høre jer til, om i synes det virker fuldstændig tosset at gå ud som fælles førstegangskøbere og bruge 5+ millioner på et hus, som
markedet er pt."
Problemet er jo lidt, at toget ikke er færdig med at køre. Som alt tyder på pt. Så buldrer det videre.
https://estatemedia.dk[...]
Ved finanskrisen sagde man jo også, at nu faldt priserne, men som man kan se, har de jo overhalet 2007 forlængst. Købte selv i 2018, hvor vi også troede prisen var toppet, men man bliver jo kun klogere. Mht det sidste du skriver, så er det nok lidt typisk førstegangskøber' tanker. "hvad nu hvis" man går fra hinanden, boligkrise, jobkrise. (Jeg havde dem selv) Men man bliver nok lidt nødt til at tænke det hele nok skal flaske sig, hvis man skal have tingene til at lykkedes, samt mulighed for at realisere sine drømme. -- Lad være med at købe for hvad I "kan".
Kæresten og jeg bor også i Odense. Vi kunne også godt købe for 6 millioner. Men vi bor i et hus, som kostede godt 1 million, og som er betalt af. Det giver en fantastisk økonomisk frihed, og vores faste omkostninger til forsikringer, biler, el, vand, varme, ejendomsskat osv er så små, at det kunne hænge sammen på en SU-indtægt.
Det er smag og behag, men vi kan vælge at stoppe med at arbejde LÆNGE før folkepensionsalderen. Kæresten kan gå på nedsat tid. Og vi har generelt økonomisk frihed til at gøre lige hvad der passer os.
Købte vi et hus til 6 millioner, så mistede vi ALT det. Det er det ikke værd.
Ellers så vil jeg sige beliggenheden er vigtigst - Den er det eneste I aldrig kan ændre på ved et hus.
Og så er markedet pumpet hårdt nu - Falder priserne? Ingen anelse, men det ville jeg godt nok frygte hvis jeg stod og skulle købe i det her marked. -- Whatever
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|