Hejsa!
Da jeg fornylig var på en 4 måneders ferie rundt om i verden købte jeg et Olympus X-760 digital kamera i USA samt 2 memory kort til den. Det ene på 256 mb og det andet på 512 mb! Det på 256 mb(xD-picture card type H) virker helt fint og man kan få adgang til det fra både computer og kamera. Men det andet(præcis det samme, men bare 512mb) stoppede pludseligt med at virke. Lige når man bruger dem første gang skal de formateres, og det blev det så første gang. Jeg brugte det et stykke tid, men da det blev halvt fuldt(cirka 256 mb) så stoppede det pludseligt med at virke. Når det sidder i kameraet og man tænder det, så kan man enten formaterer det eller slukke kameraet igen. Præcis den besked man får første gang man bruger det(men der blev det formateret og det virkede). Når jeg prøver at sætte det i computeren, så registerer computeren kortet men når man prøver at åbne det så siger den, at det ikke er tilgængeligt!
Det er meget mærkeligt, for det stoppede lige pludseligt med at virke mens jeg var i gang med at tage billeder. Så det virker ikke som om, at det er blevet skadet. Der er en del gode billeder på som jeg vil gøre alt for ikke at miste. Jeg har prøvet noget der hedder PC Inspector og CardRecovery - men de finder ikke noget på kortet. Nogen der kender et program som er godt til den slags, eller evt en butik eller lignende som kan hjælpe med den slags programmer?
--
There is nothing in the world more helpless and irresponsible and depraved than a man in the depths of an ether binge. -Raoul Duke