Hej, jeg har fået problemer med en 60GB Seagate HD. Den blev meget langsom (500KB/s) og larmede meget, men virkede ellers fint, så jeg gemte alt vigtigt og kørte Seatools (dårligt program) på den. Jeg mener den gav fejl 1 gang ud af de 4 gange jeg kørte den. Så prøvede jeg at se om PowerMax ville teste den, og det ville den godt. Den gav mig også en dejlig fejlkode, så jeg tænkte at så kunne jeg jo godt bare sende den ind. I dag har jeg så fået min HD tilbage fra BJ Trading, og jeg skulle betale 60kr i fragt. De skriver den ikke fejler noget, og på deres liste står der:
1 Testet med Seatools "Advanced Test".
1 Partition oprettet/slettet med M.M7.0
1 Ingen fejl fundet.
Hvor sletter de den hvis der ingen fejl er? Jeg ved godt at en lowlevel format ofte kan rede en dødende hd, men jeg vil ligesom ikke forlænge en dødende hd's levetid når jeg har garenti på den. Men ok, hvis de da så bare virkede, men når jeg nu sætter den i spinner den op, larmer grimt, og spinner ned igen.. Så jeg skynder mig at ringe til BJ Trading igen, og sætter røret til hd'en. Han siger at det må være sket i fragt og at jeg skal sende den ind igen.. Jeg siger at pakken ser fin ud, og at jeg jo havde fejl med den før jeg sendte den ind. Han bliver pludslig meget underlig at snakke mig, og insistere på at det er sket i fragten. Jeg hentyder til at jeg jo allerede har betalt fragt 2 gange nu jo, men som han siger var den jo ikke gal da de fik min hd, og at jeg jo ikke behøver at betale fragt hvis jeg indleverer den i deres butik. Er det ikke noget med at det faktisk er dem der skal betale hvis tingen er i stykker? Jeg prøver så at gå ind i windows xp, og disk manager finder den faktisk, så jeg prøver en format, men ved 60% fyser computeren 1 minut, og hd'en begynder larme igen, og så forsvinder hd'en igen fra diskmanager.
Så nu er jeg oppe på over 150 kr for en hd som ca koster 450 kr. Nogen der ved hvad jeg kan gøre for at de ikke gør det samme næste gang? Jeg er virkelig gal ligenu, for jeg har 9 hd'er i 3 forskellige computere, og jeg ved hvornår en hd er død!
Hvad mener i jeg skal gøre for at være sikker på det ikke sker igen?
--