Hej Hardwareonline!
Undskylder lige WALL OF TEXT på forhånd, scroll helt ned i bunden hvis i vil se mit spørgsmål, hvis i vil læse hele min fuck-up historie så læs den gerne og fortæl gerne om en jumper som falder ud kan forårsage et crash af den kaliber jeg oplevede.
Jeg sad inde i spillet H1Z1 og pludselig begyndte min computer at opføre sig mærkeligt, sort skærm, lyden skrattede og computeren lukkede ned.
Derefter gad den ikke starte. Jeg fik den så til at starte, men pludselig var der en masse mærkelige streger på skærmen. Jeg fjernede grafikkort driveren og genstartede og alt kørte helt fint, installerede en ny driver og stregerne var tilbage. Gik ud fra at mit grafikkort (GTX 780) var brændt af, og købte et 560Ti brugt, da jeg satte det i min PC kørte alt helt fint.
Næste dag da jeg skal starte computeren, blinker lyset i mit tastatur og mus mærkeligt og derefter kan jeg ikke starte min computer op.
Jeg går derfor ud fra, at nu er min PSU også brændt af. Går ud og køber en ny Cooler Master 600B ver. 2 og alt virker fint, indtil den pludselig ikke vil tænde igen...
Tager PSUen hen til butikken for at få den tjekket og den virker helt OK, sætter den i min computer igen og computeren starter op. Dagen efter vil den ikke starte igen og tænker at det nok er mit MB der er brændt af, men finder så en jumper liggende i kabinettet og tænker " yey der var problemet ". Har nu endelig fået sat den rigtigt i og min computer starter nu fint op - efter jeg havde døjet med problemet i nogle dage og ASUS selv har mistet den jumper på det billede de har lagt på på produktsiden.
Mit spørgsmål lyder: Kan en jumper forårsage at mit GTX 780 ikke fik nok strøm eller lignende og derfor lavede de fejl på skærmen og hvordan undersøger jeg om kortet er brændt af uden at sætte det i min PC igen?
--