Jeg synes efterhånden niveauet er ret højt.
Producenterne har fanget at forbrugerne vil have ydelse, køling og design.
Og de er klar over at de kan sælge flere og dyrere kort ved at opretholde et højt bundniveau.
Generelt kan man påstå at eksempelvis Asus er prototypen på et brand hvor forbrugeren betaler en sjat mere for klistermærket med firmaets logo.
Eksempelvis er deres Dual-modeller højere prissat end kort med bedre køling fra mindre brandede firmaer.
I din, og alle andres situation, kan det betale sig at læse reviews og gå efter det kort der rammer dit primære fokus, det være støjniveau eller ydelse eller whatever du prioriterer.
Men groft sagt, i 3060-segmentet er det så som så med afvigelserne.
Det er der jeg befinder mig, i midrange-området - jeg er glad for Sapphire, eksempelvis.
De ligger ofte en sjat under den generelle pris, men har så vidt jeg er orienteret, heller ikke lige så god kundeservice som f.eks MSI.
Næsten alle producenterne har kort i forskellige niveauer, Asus har Phoenix, Dual, TUF og Strix og er i store træk rangeret i samme rækkefølge ifht køleløsning.
Gå langt uden om single blæser-kort som eksempelvis MSIs Aero og Asus' Phoenix.
Det bedste er at beslutte sig for hvor meget man maksimalt vil betale, og så kigge efter kort i den prisklasse - i dit tilfælde ville jeg gå en tur i køb/salg, fordelen ved at handle brugt i et nørde-forum er at der ofte er bedre kort i udbud, ofte stadig med garanti.
Et brugt Strix eller TUF er klart federe end et nyt DUAL.
(Nørder køber generelt dyrere grej og opgraderer oftere end den gennemsnitlige PC-ejer)
Og i det segment er et nyt kort totalt gak at købe.
Det var dagens første fristil - tak for tålmodet.
--
Sidst redigeret 25-02-2023 09:19