Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Programmering og webdesign \ Hjemmeside design
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Eksternharddisk.Dk - Tæsk Søges

Af Gæst Besætter | 22-04-2010 00:12 | 2272 visninger | 27 svar, hop til seneste
Godaften venner! Jeg er netop blevet færdig med min nye side, og nu skal den grilles. Jeg har lavet siden fordi jeg selv blev mega irriteret over, at der findes tre milliarder forskellige eksterne harddiske. Hvis bare jeg kunne finde en side, som sorterede al støjen fra og bare serverede en harddisk, som svarede til mit behov. Sådan en side fandt jeg aldrig, og jeg lavede derfor min egen. Nu kommer mine spørgsmål til jer så: 1) Hvilke behov synes I mangler at blive dækket gennem knapsystemet? I skal huske på, at siden OGSÅ henvender sig til mindre nørdede typer, som ikke behøver få alle mulige tekniske specifikationer kastet i nakken. 2) Hvis du tager dine brugerbriller på, er du så i tvivl om, hvad siden handler om ved første øjekast? Kan du gennemskue, hvordan siden virker? 3) Er der nogen informationer du savner, eller som du kan forestille dig folk vil savne? 4) Er du enig i valget af modeller i de respektive kategorier? På forhånd tusind tak for hjælpen. Link: http://eksternharddisk.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Bent540
Giga Supporter
22-04-2010 00:17

Rapporter til Admin
usb-sticks er fremtiden :)
--
Nu på Strattera! Stilstanden er næsten for enorm og du er mere død end et fossil. -CV fiskemanden>smash
#2
Besætter
Gæst
22-04-2010 00:20

Rapporter til Admin
Hej #1 - Mjohh, men der var nu stadig 40.500 som søgte på "ekstern harddisk" alene i marts, så jeg krydser mine pølsefingre for, at det ikke blæser over lige med det samme ;-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Disturbed-Freak
Ultra Supporter
22-04-2010 00:23

Rapporter til Admin
Jeg kan godt lide siden, den er hvertfald simpel ;)
--
Of all the words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been.
#4
Wayne
Gæst
22-04-2010 00:34

Rapporter til Admin
Cool , sad faktisk og brugte lang tid på at finde anmeldelser af eksterne harddiske forleden fordi jeg ledte efter en :) Det virker umiddelbart som en simpel og overskuelig side. En knap der mangler; noget med robuste harddiske der kan klare lidt af hvert.. :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Bent540
Giga Supporter
22-04-2010 01:58

Rapporter til Admin
"bedst og billigst" og "smæk for skillingen" er lidt det samme.
--
Nu på Strattera! Stilstanden er næsten for enorm og du er mere død end et fossil. -CV fiskemanden>smash
#6
mik
Gæst
22-04-2010 02:29

Rapporter til Admin
Okay side, men som også irritere #0, en knap eller link til en støjsvag HD?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Amud
Ny på siden
22-04-2010 03:10

Rapporter til Admin
Hvis man søger en meget " enkelt " hjemmeside at finde en ekstern harddisk igennem er siden fin. Synes dog det er svært at danne sig et overblik over hvad det er som man ser, lige når man kommer ind på din hjemmeside. Hvis du istedet kunne lave al tekst, og billeder mindre, sådan at man kunne se alle 3 harddiske på 1 side, uden at skulle scroll ville det være bedre.
--
#8
mik
Gæst
22-04-2010 03:22

Rapporter til Admin
Også en god ide at have andre end "www.pixmania.com[...] som den bedste handel:P Skod firma, Jeg vil ikke købe noget som helst fra dem.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Besætter
Gæst
22-04-2010 09:58

Rapporter til Admin
Tak for jeres kommentarer! @ #8: Pixmania var jeg sgu selv i tvivl om, men jeg har nu bestilt fra dem fire gange, fra fire forskellige varegrupper, og har ikke haft nogle problemer. Jeg er klar over, at nogen har haft lidt besværligheder, men jeg har nu valgt at give dem en chance alligevel. @ #7: Din kritik er taget til efterretning. Teksten kan jeg dog ikke gøre mindre, da den så vil være så lille, at man ikke rigtig kan læse den. Jeg overvejer at lave en tydeligere scroll-funktion, så dem der vil scrolle, tydeligt kan se, at det er muligt. @ #6: En støjsvag ekstern er en rigtig god idé. Det kræver dog, at der findes kilder på nettet, som har lavet denne test. @ #5: Jeg forstår godt, at du synes de to minder om hinanden. Men hvis du fjerner 'bedst', så handler det om, at nogen bare vil have en billig ekstern harddisk. Mens andre vil have en ekstern harddisk, som koster lidt mere, men som virkelig giver valuta for pengene. Det synes jeg er to forskellige ting, og deraf opdelingen af de to. @ #4: Robuste harddiske er en rigtig fin idé. Kender rigtig mange som tager deres eksterne med overalt, og så er det jo rart, hvis den kan tåle at ryge på gulvet. Her tænker jeg også på LAN-parties, hvor harddisken skal kunne tåle at blive voldtaget over natten, mens man selv sover. @ andre: Jeg er super glad for I gider bruge tid på det her :-) Modtager stadig feedback!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
bQnne
Ultra Supporter
22-04-2010 10:36

Rapporter til Admin
Jeg synes siden er genial, men havde dog forventet at man blev guidet videre til en slags filtrering. F.eks. hvor farvevalg/design var næste led, og til sidst interface eller lignende. Ellers thumbs up ;P
--
i7 920 D0 OC @ 4GHz (Megahalems Rev. B + 2x NF-P12) -HAF 932- ASUS P6T X58 6 GB DDR3 Corsair Dominator @ ~1600MHz 2x 8800GT SLI
#11
Besætter
Gæst
22-04-2010 10:54

Rapporter til Admin
#10: Tak for kritikken. Det er slet ikke utænkeligt, at jeg udbygger siden med flere features. Jeg kører efter konceptet "launch crap but launch" :-) Men indtil videre var det meningen at holde siden så SIMPEL som mulig, for harddisk markedet er seriøst en jungle. Se bare på udvalget hos Proshop eller en af de andre store aktører. De har.. og det er uden pis, et sted mellem 100-200 modeller af eksterne harddiske, og forskellene modellerne imellem er langt fra graverende. Det er sådan noget med farve, størrelse, RPM osv.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Smithers
Gæst
22-04-2010 11:01

Rapporter til Admin
Nu spørger du efter at blive grillet, så går måske lidt i petitesser :) Underoverskriften lyder: 'Find den bedste eksterne harddisk'. Det burde jo være nemt nok, men hvad med Find den bedste eksterne harddisk til DIT behov. Personliggør det lidt mere, og ikke sige at jeg viser dig den bedste harddisk, for det er jo nemt nok. Hvis vi fortsætter ang. topbanneret så synes jeg at det er forkert at du har ladet LG stå som fabrikant af harddisken, altså med mindre du får penge for reklame :) - Det skaber usikkerhed om sidens uvildighed og virker uprofessionelt! (også selvom at det er WD diske der bliver anbefalet) Jeg er overhovedet ikke fan er den måde du linker på. Det er fint med så store knapper øverst og endda på forsiden, men imo bør du lave det som faner helt øverst og så linke mellem forskellige sider. Det som der sker nu (for mig i hvert fald) er at jeg ikke er interesseret i at klikke på de knapper og begynder at scroll og det hele bliver et stort blur... Jo du har de grå afstribninger og overskrifter, men der er ikke nok luft til at man hurtigt opfatter at 'nu sker der noget nyt'. Samtidig skilder overskriften sig ikke nok ud. Du kan enten lave den større eller benytte en anden font/farve. Ved hver harddisk linker du videre til én anmeldelse... Er det nok? Det er ikke op til mig at besvare, men jeg vil mene at du snildt kunne linke til flere og måske endda nogle som eventuelt er lidt kritiske. Sidens profil er information for at lette brugerens køb af en ekstern harddisk. Derfor synes jeg at dokumentationen for at harddisken tilhører den kategori som den gør er lidt for tynd. For at besvare dine spørgsmål: 1) Jeg synes bare generelt du kunne benytte lidt mere tid på at lave noget lækker gfx til knapperne :) 2) ja jeg kan godt gennemskue den, men synes både siden kan blive forsimplet og gjort mere avanceret uden at det ødelægger det du gerne vil opnå. 3) Mere dokumentation som jeg tidligere har nævnt 4) Det har jeg ikke forholdt mig til, mine kommentarer forholder sig til design og usability :) Det er skrevet hurtigt så jeg undskylder for den manglende kommatering og eventuelle stavefejl :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
Besætter
Gæst
22-04-2010 11:54

Rapporter til Admin
#12: Totalt lækker kritik og tak fordi du tog dig tid til at gøre dig alle de observationer. Jeg kan allerede fortælle dig nu, at der er mange af de ting du siger, som jeg vil rette. For at starte med overskriften, så har du helt ret i, at "til dit behov" skal tilføjes. Jeg laver det også om, så hver kategori får sin egen side, og så linker jeg fra forsiden, via knapper, ind til de forskellige undersider (som ryger op i fanenavigationen). Jeg vil også forsøge at finde flere anmeldelser til de tre harddiske. Knapperne går jeg også igang med at redesigne, nu jeg får mere plads på siden. Logoet for oven skal også ændres, har et par ideer i støbeskeen. Det jeg bruger nu, var bare for at have et, når siden gik i luften. Tusind tak for dine yderst brugbare kommentarer! :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
N|O.C.A.
Supporter
22-04-2010 12:09

Rapporter til Admin
Hvad med en sektion omkring NAS? Evt. som en udvidelse til senere, da NAS er mega genialt men også rimeligt besværligt at sætte sig ind i:)
--
Macbook Pro 13" | iPhone 3GS Phenom II 965 | hd5770 1gb | 4gb 1333mhz cl7 | 650 W GA-770TA-UD3 | CoolerMaster CM 690 | 500gb 7200 rpm
#15
Troldom mod lort
Elitebruger
22-04-2010 12:18

Rapporter til Admin
når man trykker forside kommer man til billig ps3 :D hehe. en bug eller en snedig feature :p /jesper
--
Tro på det bedste i folk, og lås din bil Http://www.paphjort.dk[...]
#16
Besætter
Gæst
22-04-2010 12:18

Rapporter til Admin
Fed idé #14, den er taget til efterretning. Jeg har foretaget en del ændringer nu, såsom at hver enkel anbefaling har fået sin egen fane. Det betyder mindre rod på forsiden. Logo og knapper kigger jeg på lige nu, som det næste. Også et par ekstra anmeldelser.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Besætter
Gæst
22-04-2010 12:18

Rapporter til Admin
#15: Godt set! ;-) Det er rettet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
ToFFo
Ultra Nørd
22-04-2010 12:19

Rapporter til Admin
Har ikke læst alle indlæg... Men vil da lige tilføje at du nok godt kunne sætte nogen flere harddiske ind... 3 er ikke helt nok. Derudover kan du jo lave en funktion så brugere kan anmelde deres harddiske hvis de har en magen til. Eller man kan sortere efter bedømmelser kontra pris og så videre. Held og lykke med sitet. Fed side :)
--
P6T DV2 6GB Corsair XMS3 1600MHz Core i7 920 @4,4GHz XFX HD5850 Intel X25-M 80gb 34nm 4xWD 250gb, 2xWD 1TB, 2xWD 500gb Obsidian 800D
#19
AndersTT
Bruger Aspirant
22-04-2010 12:33

Rapporter til Admin
Uanset hvad du skriver omkring de harddiske du linker til, så ødelægges HELE din troværdighed af det faktum, at din side udelukkende eksisterer for at lokke folk til at klikke på reklamelinks til de pågældende varer. Det er tydeligt at du har kastet lidt tid i at skrive om tingene, men du har ingen troværdighed overhovedet at sætte bag anbefalingerne. Du forsøger at få det, ved at linke til en test af hver harddisk, men det er stadig kun et forsøg på at låne lidt troværdighed fra testsitet. Jeg synes sider som din er en ulækker gråzone. Du har helt sikkert ikke oprettet siden, fordi du blev mega irriteret over at den slags ikke fandtes. Det er simpelthen en løgn, men det skal du jo sige for at få lov til at skrive hér. Hvis du kan lave sådan en side, så har du også intellektuelt overskud til at google dig til en af de hundredevis af engelsksprogede sider om emnet, som findes... Nej, du har oprettet siden, fordi det er en smart måde at tjene reklamepenge på. Ligeledes er det du har gang i nu, heller ikke at få feedback - du er i gang med at sprede linket rundt på diverse fora, så Google rigtigt kan give dig noget pagerank-kærlighed, så du igen kan tjene flere penge på at mindre IT mindede mennesker googler, finder din side, og klikker på dine reklamer. Sider som din er støj og irrelevant fyld i den googlesøgning, som ellers kunne hjælpe Hr. og Fru Danmark med at finde anbefalinger fra folk, som ikke bare var ude på at få dem til at klikke på reklamer. Føj.
--
http://www.piixle.com[...] :D fed nok!
#20
Besætter
Gæst
22-04-2010 12:44

Rapporter til Admin
#19: Først vil jeg pointere, at du går totalt over stregen i din kritik. Du kommer med en masse antagelser og en masse konklusioner om hvorfor jeg har lavet siden, og hvad formålet med den er. Det vil jeg gerne understrege, at du slet intet kan vide om, da du - som du måske selv ved - ikke bor inde i mit hoved og ikke aner det fjerneste om, hvorfor jeg har lanceret siden. "Uanset hvad du skriver omkring de harddiske du linker til, så ødelægges HELE din troværdighed af det faktum, at din side udelukkende eksisterer for at lokke folk til at klikke på reklamelinks til de pågældende varer." Din argumentation er fuldstændig forfejlet. Hvor er din egen troværdighed? Har du noget at udsætte på de produkter, jeg linker til? Det tror jeg ikke du har. Jeg tror slet ikke du har hverken erfaringer eller kilder som antyder, at de produkter jeg linker til, ikke er, som jeg beskriver dem på siden. Derfor fejler min troværdighed ikke noget. Det er ikke tre tilfældigt udvalgte produkter, men produkter jeg har valgt fordi jeg - efter lidt research - har konkluderet, at disse produkter holder hvad de lover. Lesson number one: Lad være med at kast om dig med ord som "faktum", når det du gør dig i er antagelser. Kald det for hvad det er. Det er tydeligt at du har kastet lidt tid i at skrive om tingene, men du har ingen troværdighed overhovedet at sætte bag anbefalingerne. Du forsøger at få det, ved at linke til en test af hver harddisk, men det er stadig kun et forsøg på at låne lidt troværdighed fra testsitet. Igen rammer du ved siden af i din forfejlede kritik af min side. Du bringer ingen saglig argumentation for HVORFOR troværdigheden på MIN side, endsige de sider jeg linker til, halter. Du slynger om dig med antagelser og lader din vrede mod denne type sider sløre dit syn. Du har helt sikkert ikke oprettet siden, fordi du blev mega irriteret over at den slags ikke fandtes. Det er simpelthen en løgn, men det skal du jo sige for at få lov til at skrive hér. Det ved du ret beset ikke noget om. Skal vi ikke holde os til ting, vi ved? Ligeledes er det du har gang i nu, heller ikke at få feedback - du er i gang med at sprede linket rundt på diverse fora, så Google rigtigt kan give dig noget pagerank-kærlighed, så du igen kan tjene flere penge på at mindre IT mindede mennesker googler, finder din side, og klikker på dine reklamer. Endnu en ubegrundet og usmagelig løgn fra din side. Jeg har foretaget adskillige rettelser på siden baseret på kommentarer fra folk på HOL. Hvordan skal siden kunne løbe rundt, hvis man ikke må poste udgående links? Og hvorfor skulle jeg bruge så meget tid på at svare tilbage i tråden, hvis jeg kun var interesseret i linkjuice fra HOL? Kan du ikke selv se det? Du er vred - og man ser ikke klart når man er vred. Sider som din er støj og irrelevant fyld i den googlesøgning, som ellers kunne hjælpe Hr. og Fru Danmark med at finde anbefalinger fra folk, som ikke bare var ude på at få dem til at klikke på reklamer. Føj. Det som i virkeligheden er vammelt her er, at du tror du har regnet det hele ud. Men du argumenterer ikke for noget undervejs i dine overdrevede påstande, men fokuserer udelukkende på dine egne antagelser.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#21
AndersTT
Bruger Aspirant
22-04-2010 13:01

Rapporter til Admin
#20 Jeg synes nu ellers at jeg argumenterer meget godt for mine synspunkter - de fleste af dem er ledsaget af et rationale, som godtgør hvorfor jeg mener det hænger sammen jeg påstår. Jeg behøver ingen troværdighed for at påpege din manglende? Jeg er ikke ekspert i noget, og jeg udgiver mig heller ikke for at være det. Det er dig som gør det. Din troværdighed halter, fordi du leder folk til at klikke på reklamer for produkter som du anbefaler, uden at være en egentlig hardwareanmelder. Bevares, det kan du i princippet godt være, men så skjuler du det godt. Det er det som hedder en interessekonflikt, og hvis ikke jeg tager meget fejl, så har vi også lovgivning imod skjult markedsføring, som det reelt er hvad du foretager dig. Du kan læse hvad forbrugerombudsmanden fortæller om emnet på dette link: http://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] Jeg citerer: "Reklameindslag må ikke maskeres som redaktionel tekst." Jeg kan godt forstå at du gerne vil fremstå som alt andet end useriøs, men alt på dit site peger hen i mod at folk skal klikke på en skjult reklame for et produkt, som du anbefaler.
--
http://www.piixle.com[...] :D fed nok!
#22
zeico_laban
Supporter
22-04-2010 13:24

Rapporter til Admin
vil også holde med #21. Din side er bare et forfinet resultat af google søgningen "External harddrives review". Da man kan få google til at oversætte sider fra engelsk til dansk (nogenlunde for-ståeligt), så ser jeg ikke noget ophidsende omkring din side. Derudover så vil det ikke være din side jeg husker, men den side du linker videre til. Hvis du selv udførte de forskellige test, så vil jeg med glæde trække min kritik tilbage. Derudover, synes jeg at #14 forslag er genialt omkring at inddrage nasserver. Hvor software og f.eks. raid blev forklaret. Ikke noget vildt kompliceret men mere en guideline til nybegyndere.
--
#23
SirEVEalot
Gæst
22-04-2010 13:28

Rapporter til Admin
#19 - Paranoid?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#24
Besætter
Gæst
22-04-2010 13:42

Rapporter til Admin
Jeg synes nu ellers at jeg argumenterer meget godt for mine synspunkter - de fleste af dem er ledsaget af et rationale, som godtgør hvorfor jeg mener det hænger sammen jeg påstår. Du stiller en masse stråmænd op omkring sidens troværdighed, uden egentlige beviser. Nu begynder du tilmed at latterliggøre dig selv ved at bringe lovgivningen ind i billedet. Du har tydeligvis ikke noget begreb om, hvad det Forbrugerombudsmanden mener, så nu kommer forklaringen i relation til min side: Jeg bringer ikke reklame forklædt som redaktionelt indhold. Jeg baserer mine konklusioner på siden på kilder, som der henvises tydeligt til. Brugeren er fuldstændig bekendt med grundlaget for de ting, der står på siden, og det er derfor hovedløst når du beskylder mig for at lave skjult reklame. Hvis du er i tvivl om forskellen, så kommer den her: Hvis Berlingske Tidende bringer en fuldstændig ukritisk artikel om eksterne harddiske, hvor der kun fremhæves modeller fra ét bestemt mærke, som sælges hos én bestemt forhandler, så er der tydeligvis tale om reklame skjult som redaktionelt indhold. Avisen misbruger i dette tilfælde sin autoritet og troværdighed for at tjene penge. Som det fremgår af eksemplet er det overhovedet ikke, hvad der foregår på min side. Din troværdighed halter, fordi du leder folk til at klikke på reklamer for produkter som du anbefaler, uden at være en egentlig hardwareanmelder. Bevares, det kan du i princippet godt være, men så skjuler du det godt. Det er det som hedder en interessekonflikt, og hvis ikke jeg tager meget fejl, så har vi også lovgivning imod skjult markedsføring, som det reelt er hvad du foretager dig. Igen bliver du fuldstændig tunnelsynet af din personlige vendetta mod folk der tjener penge på nettet. Jeg udgiver mig ikke for at være hardwareanmelder. Jeg refererer til andre sider, som har omtalt og anmeldt produkterne. Derfor er resten af ovenstående passage fuldstændig ligegyldigt, da du igen igen baserer dine antagelser på et ugyldigt præmis. Der er også en sektion i loven mod injurier og æreskrænkelse, men det har du vel styr på før du kaster dig ud i beskyldninger om skjult markedsføring, og skjult reklame - ikke sandt? Jeg kan godt forstå at du gerne vil fremstå som alt andet end useriøs, men alt på dit site peger hen i mod at folk skal klikke på en skjult reklame for et produkt, som du anbefaler. Jeg er ikke interesseret i at fremstå for andet end hvad siden er: Et reelt tilbud til dem som synes markedet for eksterne harddiske er for uoverskueligt. Det er dig der er interesseret i at fremstille mig som en svindler. Folk skal ikke klikke på noget som helst. De skal klikke hvis de ser min side, finder et produkt, læser anmeldelsen, og ud fra det konkluderer, at de har fundet det rette produkt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
Besætter
Gæst
22-04-2010 13:49

Rapporter til Admin
#22: Tak for dine ord. Min side henvender sig dog ikke til dem som søger på "external hard drive review" og bruger Google Translate til at oversætte søgeresultatet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#26
AndersTT
Bruger Aspirant
22-04-2010 14:30

Rapporter til Admin
#24 Jeg behøver ingen "beviser" for min påstand, folk må jo veje mine argumenter og selv slutte om jeg har ret eller ej. Det her er en debat, og jeg kommer med min påstand, du med din. Jeg er ingen 100 meter mester i nogen som helst lovgivning, men jeg kender nok til injurielovgivningen til at trække på smilebåndet, når du nævner den i denne kontekst. Jeg er ganske sikker på at en dommer ville kunne følge mine argumenter, så pust du dig bare op. Jeg har sagt, hvad jeg mener om din side og den niche den udgør en del af, og det må du mene om hvad du vil. Det er ikke noget vendetta, blot en respons på dit oplæg - du har selv bedt om feedback. Reelt kan du jo betragte mine svar som kommentarer til dit punkt nr. 2 - ja, jeg er i tvivl om hvad siden handler om, er det vejledning, eller blot reklame? :) Hvis ikke folk skal klikke på noget som helst, er det spøjst at halvdelen af din(e) side(r)s indhold reelt består af iøjenfaldende links til TradeDoubler.
--
http://www.piixle.com[...] :D fed nok!
#27
zeico_laban
Supporter
22-04-2010 14:41

Rapporter til Admin
#25 Går ud fra at den henvender sig til hr. og fru danmark? (Jeg vil skyde på at hr. og fru. danmark spørger ude i butikkerne hvad der er bedst til dem, uden at lave noget research.) Det er ikke for at sable dig ned, men synes bare at du har fået en god ide, og så bare valgt at udføre den halvt. Du kunne f.eks. få brugere (der selv har købt en ekstern) til at lave test, og så på baggrund af disse test kan du indsætte dem under de kategorier du allerede har lavet (billigst og bedst, etc.) evt. kunne du lave en søgemaskine, hvor man kunne indtaste krav/behov, og dertil ville man få præsenteret de hdd der passer til en selv. Til de test, som brugerne udføre kunne du f.eks. lave nogle punkter hvor brugerene kunne skrive lidt omkring produktet, det kunne f.eks. være noget i stil med følgende: - Førstehåndsindtryk - Resume - Anvendelse - Ydelse - Stabilitet - Kvalitet - Software - Kompleksitet - Pris - Praktisk etc. (bare eksempler) Udfor punkterne (%Førstehådsindtryk,resume og anvendelse), kan man så give bedømmelse (1-5 stjerner eller 0-100%) Det er noget lig det ovenover jeg tit har ledt efter. Det skal siges der findes noget lig det http://www.testseek.dk[...] http://www.amazon.co.uk[...] (engelsk) Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men nu har jeg givet mit bidrag :) Held og lykke med projektet
--

Opret svar til indlægget: Eksternharddisk.Dk - Tæsk Søges

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning