Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Internetudbydere

100% eget udstyr på Norlys fiberforbindelse?

Af Ny på siden ToPingOrNotToPing | 20-08-2024 18:37 | 1359 visninger | 9 svar, hop til seneste
Helt kort: Kan man det? Og hvordan? Jeg er kun kommet 50% i mål... Jeg hader ISP routere! Jeg vil gerne have kontrol og konfigurere tingene selv! På min adresse på Djursland har jeg en Norlys forbindelse. Der sad en Nokia G-041G-P da vi flyttede ind. Og Norlys sendte en Icotera som jeg ikke husker modelnummeret på. Straks efter levering af linjen bad jer Norlys om som minimum at sætte deres Icotera i bridge mode og deaktivere WiFi. Jeg spurgte dem også insisterende på om jeg ikke kunne slippe for de 2 bokse fra dem, eller mindst én af dem. Men svaret var NEJ!!! Jeg har selv en MikroTik router på og WiFi via dedikeret UniFi AP. For nogle måneder siden fik jeg hacket mig udenom Icotea routeren (som var i bridge mode) ved at få inspiration til at kigge efter VLANS i trafikken. (PS: WireShark på Windows viser normaltvis IKKE VLAN information, så brug en Linux hvis der skal sniffes trafik.) Men jeg fik fundet frem til at pakkerne var tagget med VLAN ID 12. Det smed jeg i min MikroTik router konfiguration og fjernede Icotera routeren. Dermed 50 % i mål! For nylig forsøgte jeg så at komme af med Nokia boksen. Men desværre uden held. Nokia boksen sidder jo ”fast” på vægen, men kan klikkes af og så kommer der et duplex SC fiberstik frem. Dertil satte en SC-SC samler og et SC-LC singlemode kabel op til en SFP i min forsøgsopstilling med en Cisco switch. SFP var af typen GLC-BX-U-C med tekniske specs: 1.25G DDM TX:1310nm RX:1490nm 20KM I Cisco enheden kunne jeg se at RX signalstyrken ændrede sig når man satte kablet i. Så jeg er næsten sikker på at jeg har ramt rimelig rigtigt med bølgelænger m.v. Men der kom ikke decideret link på Cicso enheden, så den var ikke tilfreds. Eller – måske var Norlys udstyret ikke tilfreds?? Nokia er meget hemmelige om deres grej, men Bing Chat mener at Nokia G-041G-P har disse specs: UP:1310nm, DOWN:1490nm, max 20 km, 1 Gbit. Jeg har hørt om folk der udtrækker diverse serienumre eller initialiserings kommandoer af ISP grej og putter det ind i eget udstyr. Men kan det virkelig være nødvendigt med den slags? Forslag til en løsning modtages med kyshånd. Og jeg svarer også gerne på spørgsmål om hvordan man kommer af med 50% af ISP routerne ;-)
--
Sidst redigeret 20-08-2024 18:38
#1
Dragonheart
Guru
20-08-2024 18:55

Rapporter til Admin
Ja hvis du har GPOn er idden i den authentication af dig som slutbruger jo også for at sikre at din data kun ses af dig. Har du PtP er det nok nemmere at få sat op
--
#2
Joller79
Semi Supporter
20-08-2024 19:30

Rapporter til Admin
Følger lige en gang. pt har vi alm yousee kabel 300/300 tror jeg. overvejer fiber, men så skal der jo findes noget router tænker jeg…. Der er lagt fber ind i huset, det en lille boks, som skal have strøm… får man så endnu en boks fra udbydee, og man skal have en router oveni, eller nøjes man med en router sat til fiber kassen der er nu? er jævnt træt af alle de bokse, og strømadaptere .. og indretning gør det ikke kan skjules, og nej, heller ikke loftet kan bruges
--
Asus tuf b460m wifi, 4X8GB hyperX RGB ram 10700kf, asus proart rtx 4070 Artic freezer 2 240 cpu køler/nr400 kabinet 2X m.2 ssd. Asus pg279q
#3
mindfreak
Nørd Aspirant
20-08-2024 19:36

Rapporter til Admin
Blot som "servicemeddelelse" er jeg nødt til lige at smide den her tråd, som har kørt noget tid. Norlys er under hårdt pres ift. deres infrastruktur - i hvert fald i store dele af Jylland. Det er især mærkbart hvis man gamer. https://www.hardwareonline.dk[...] Især til #2 som overvejer Norlys, bør du måske overveje en anden ISP. De er vist heller ikke de billigste når det kommer til stykket. Jeg skal i hvert fald give 409 kr./md. for en 1 Gbit her.
--
#4
minoo
Nørd Aspirant
20-08-2024 19:50

Rapporter til Admin
Jeg har undersøgt lidt om det tideligere, og min umildbarte konklusion er ihverfald man skal være smartere end mig for og få det til og fungere med den "ny" form for infrastruktur, de er også igang med og om skifte mange til de der fibertwistbokse som jeg forstår til og være et GPON om det kan lade sig gøre må, tænker jeg alt kan lade sig gøre :) Så derfor vil jeg bare ligge lidt inspiration af hvad jeg har zappet igemmen på et tidspunk her er en video af en et eller andet sted i verden der får et GPON til og virke og det er ihverfald et GPON du ude i og skulle bruge nu er der bare linket til det han bruger https://www.youtube.com[...] https://www.hsgq.com[...] https://github.com[...] https://hack-gpon.org[...]
--
#5
MeSleepy
Monster Supporter
20-08-2024 20:48

Rapporter til Admin
Du skal have lagt SLID eller SN ind i din fiber enhed da det er via den du bliver knyttet på den rigtige virtuelle port i DSLAM. DSLAM kikker først efter SN og hvis den ikke finder et match bliver den parret på SLID
--
#6
ToPingOrNotToPing
Ny på siden
21-08-2024 19:34

Rapporter til Admin
Mange tak for de gode svar. Jeg ridser lige lidt svar og konklusion op. Jeg tror jeg opgiver at komme af med Nokia boksen - men flytter den til den fra vægen til et teknisk skab, ved at forlænge med det fiberkabel jeg har kørt test med. Så er det hele da i det mindste samlet. #1 - Hm...mange tak for info. Så er det nok GPON jeg har, og nogle af vores firma linjer er PTP - for der kan det godt lade sig gøre. #2 - Som sagt, så har mit forsøg vist at man kan komme ned på én ISP boks - deres "hemmelighedsomgærede" GPON. Mit forsøg har også vist at man jo så godt kan flytte sin "vægmonterede" router, da kablet jo er standard teknologi. #3 - Jeg gamer vist ikke på et plan hvor det er relevant. Men jeg synes ikke jeg har oplevet nogle drop i latency. #4 og #5 - Ja, det bliver vist meget teknisk. Og laver ISP'en en konfigurations udrulning så er der sikkert risiko for at det så stopper med at virke, indtil man hacker det forfra. - - Alt i alt, så må vi håbe at flere ISP'er begynder at sælge stabile PTP løsninger til en fornuftig pris til privatpersoner. - Giv endelig lyd hvis i kender til nogle der sælger disse PTP løsninger hvor man slipper for ISP grej. (både nu eller i fremtiden hvis i falder over denne tråd)
--
#7
Olding
Monsterbruger
21-08-2024 19:55

Rapporter til Admin
#0&6 Jeg ville tage kontakt til www.netn[...]
--
#8
mindfreak
Nørd Aspirant
21-08-2024 20:02

Rapporter til Admin
#6 P2P løsninger kommer ikke til at ske fremadrettet. Det er derfor GPON er kommet. Tværtimod er de ved at udfase P2P fiber.
--
#9
MaDah
Gigabruger
22-08-2024 06:38

Rapporter til Admin
GPON er billigere for dem at etablere ved at det er punkt-til-multipunkt teknologi. Så de slipper for at have aktivt udstyr ude i skabene i sidste række i vejen. Bølgelængder bliver så spilttet op, og derfor er det også nødvendigt at anvende deres leverede GPON fiberadaper, da nettet er delt så det netop er parret med din forbindelse. Men ja de gør det også på firmaforbindelser nu, da det er simplere for dem at etablere.
--

Opret svar til indlægget: 100% eget udstyr på Norlys fiberforbindelse?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning