Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Internetudbydere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

God pris på Mobil bredbånd/mobiltelefoni

Af Gæst Mobifobi | 10-03-2021 10:58 | 3735 visninger | 20 svar, hop til seneste
Det virker som om der er godt gang i telefonsælgerne fra de billige mobilselskaber for tiden. Man skal ikke tage deres listepriser for gode varer, det er tilsyneladende muligt at blive tilbudt bedre priser over telefonen. Blev ringet op af Eesy (kører på TDC's net) i december og blev tilbudt 1000 GB data/fri tale til mobilen og 2 datadelingssimkort til mine routere for 179 kr./md., 0 kr. oprettelse. Det er 40 kr./md billigere end deres listepriser, så det tog jeg imod (mit behov er ca. 300 GB/md.) For et par uger siden blev jeg ringet op af Callme med et for mig uinteressant tilbud, da jeg ikke kunne få to datadelingssimkort med der. For et par dage siden blev jeg så ringet op af Telmore (TDC's net), der tilbød fri data/fri tale inkl. 2 datadelingssimkort, 5G, HBO, Netflix, TV2 Play for 299 kr./md (129 kr. første måned), 0 kr. oprettelse. Det tog jeg imod, da jeg så får streamingtjenesterne + 5g med for en merpris på 130 kr./md i forhold til Eesy. Min pris ligger generelt noget under Telmores listepriser - lidt svært at sige hvor meget, da produktkombinationen ikke findes på telmore.dk. Men reelt får jeg dækket hele mit behov for tele/internet til telefon, hjem + sommerhus samt streaming for 299 kr.! Det er noget nyt, at der er så billige muligheder for brugere med stort mobilt databehov. Før kunne man mig bekendt ikke få datadelingskort til løsninger med fri data/1000 GB. Så man var nødt til at købe et separat mobilt bredbåndsabonnement til routeren, hvilket alene kostede 2-300 kr.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Ty
Juniorbruger
10-03-2021 11:02

Rapporter til Admin
Jeg venter også bare på at blive ringet op med et godt tilbud. Min Oister/Stofa løsning kan sgu ikke rigtig noget.
--
#2
Mobifobi
Gæst
10-03-2021 11:21

Rapporter til Admin
Hvis du gerne vil ringes op med et godt tilbud fra fx Eesy, kunne du prøve at skrive en mail til dem med ordlyden: "Hej Eesy. Jeg er mulig ny kunde, hvis I ringer mig op på tlf. xyxyxyxy med et godt tilbud. mvh zzzzz"
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Fc Junkies
Mega Nørd
10-03-2021 14:21

Rapporter til Admin
#0 Jeg prøver at skrive til Telmore om jeg kan få samme tilbud :-)
--
Mvh Fc Junkies
#4
zz_smokey
Mega Supporter
11-03-2021 16:08

Rapporter til Admin
#0 tak for headsup, jeg har nu fået samme priser fra Telmore, og vil have prøvet det af. Er det dit primære internet du kører over 4g? Og i så fald, hvilken router bruger du, og er det fint til dagligt brug?
--
#5
Fuller 8900
Ultra Supporter
11-03-2021 16:24

Rapporter til Admin
Er der også telmore musik med eller hvad??? For så skal jeg da vist ringe og brokke mig hehe.. Giver 288 for mindre og kun 1 delekort.. Og er det almindelig Netflix, eller uhd???
--
#6
bob
Gæst
11-03-2021 16:42

Rapporter til Admin
Der er intet i vejen for at bruge simkortet fra et ganske almindeligt mobilabonnement i en router. Oister kører sommetider kampagne med gratis 4g router, uden binding og uden oprettelsesgebyr til 229 kr. hvis man mangler en billig router. Så kan man også teste om 3's net er overbelastet der hvor man bor, hvilket det sikkert er...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Mobifobi
Gæst
12-03-2021 00:57

Rapporter til Admin
#4 Det er mit eneste internet. Jeg har to 4G routere: Huawei b535 hjemme og Huawei b525 i sommerhuset. Min telefon er også kun 4g, så jeg har desværre endnu ikke noget at bruge 5G til. Oplevelsen med Mobilt Bredbånd afhænger af flere faktorer, og det er som regel svært at vurdere hvilken udbyder der vil virke bedst på din adresse uden at teste det selv. I mit hjem i København har jeg typisk 70mbit download og aldrig under 30mbit, 25 ms latency. I sommerhuset er det ikke så imponerende, bor 2,5 km. fra nærmeste mast. Typisk 5 mbit, men ADSL, som er eneste alternativ i området er ikke meget bedre på adressen. Kunne sikkert få bedre resultat med ekstern antenne (hvilket 4G routerne understøtter) eller ved at købe en 5G router - TDC har nogenlunde samme dækning på 5G som på 4G. Men hastighed og stabilitet er bedre på 5G, formoder jeg, også selv om man ikke bor lige ved siden af masten.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Mobifobi
Gæst
12-03-2021 01:04

Rapporter til Admin
#5 Tror ikke det er UHD, men har ikke undersøgt det. Jeg har ingen UHD skærme. Og nej, der er ikke Telmore Musik. Men altså, sælgeren virkede til at have lidt handlefrihed. Kan da godt være jeg kunne have fået den helt store Play-pakke inkl. Viaplay og Musik med rabat til en lidt højere pris.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Mobifobi
Gæst
12-03-2021 10:22

Rapporter til Admin
Der er formentlig andre med samme behov som mig, der vælger at indrette sig langt dyrere, fx: Hjemme: Yousee Adsl inkl. lånerouter: 239 kr./md. Sommerhus: Yousee Mobilt bredbånd 500 GB inkl. 4g lånerouter: 299 kr./md Yousee mobilabonnement fri tale/60 GB: 249 kr./md Tv2 play: 49 kr./md Netflix: 79 kr./md HBO: 99 kr./md I alt: 1014 kr./md, 12.168 kr./år Med min løsning til 299,- sparer jeg således 715 kr./md, 8.580 kr./år i forhold til hvis jeg havde valgt sammenlignelige ydelser fra Danmarks vel nok dyreste teleselskab (Yousee). Så der er mange penge at spare hvis man kan klare sig med mobilt bredbånd via datadelingskort og ikke har brug for en lånerouter. En rimelig 4G router kan formentlig fås ny for under 1000 kr. eller 400 kr. brugt - investeringer, der tjener sig ind lynhurtigt i forhold til at have en dyr udbyder med lånerouter. Nogle vil så kigge efter en 5G router, men de koster desværre stadig over 3000 kr. Meeeen mon ikke prisen er halveret om få måneder...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
zz_smokey
Mega Supporter
12-03-2021 16:24

Rapporter til Admin
#8 ham jeg snakkede med kunne ikke handles mere med desværre, han skulle også lige forbi chefen før han måtte give de ekstra datakort. Til gengæld skrev jeg til dem, og fik Airpods pro med til 200 kroner, men mistede dog så min første måned til 129.
--
#11
Fc Junkies
Mega Nørd
12-03-2021 17:06

Rapporter til Admin
#10 Ringede du bare ind til dem? Og du er sikker på at du også får 5G på datadelingskortene?
--
Mvh Fc Junkies
--
Sidst redigeret 12-03-2021 17:07
#12
zz_smokey
Mega Supporter
12-03-2021 17:44

Rapporter til Admin
#11 delingskortene er kun 4G. Jeg ringede for at få abonnementet, men skrev til deres Facebook support, for at få airpods tilbud.
--
#13
Fc Junkies
Mega Nørd
12-03-2021 19:18

Rapporter til Admin
#12 Hmm ja, det skal jeg så bruge 5G
--
Mvh Fc Junkies
#14
NeoLite
Supporter Aspirant
12-03-2021 22:01

Rapporter til Admin
Hvordan fungerer streaming tjeneste access igennem mobil abonnement? Får man et login som normal så man kan køre det igennem sit smart tv?
--
#15
Mobifobi
Gæst
14-03-2021 16:43

Rapporter til Admin
Læs mere om hvordan Netflix fungerer med Telmore her: https://www.telmore.dk[...] Har man en konto i forvejen, kan man godt beholde den, så man ikke mister sine personlige Netflix-data. Det er "standard"-Netflix abonnementet (full HD), der følger med, men i følge linket kan man få Premium (UHD) for en merpris på 30 kr.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
Fc Junkies
Mega Nørd
23-03-2021 11:02

Rapporter til Admin
Lidt et longshot, men jeg har lige snakket med Telmore omkring deres datadelingskort, og det er ikke muligt at få 5G på. Men jeg kunne godt tænke mig at teste et kort i et 5G modem for at se om det passer det de siger - altså at der kun er 4G på dem. Så... hvis jeg måtte låne et datadelingskort fra en som er i Telmore, så ville det være mega fedt! Så kan jeg teste det i et Huawei 5G modem. Betaler porto frem og tilbage :-)
--
Mvh Fc Junkies
#17
jbv
Bruger Aspirant
23-03-2021 11:56

Rapporter til Admin
Har haft et Telmore datadelingskort i en OP 8 Pro og der var ikke 5g data. Der er 5g på mit almindelige simmkort fra Telmore.
--
#18
Fc Junkies
Mega Nørd
23-03-2021 11:57

Rapporter til Admin
#17 Øv okay - tak for info!
--
Mvh Fc Junkies
#19
Bredbåndsnøden
Gæst
07-04-2021 09:01

Rapporter til Admin
Har netop hørt, at tilbuddet fra Telmore er udløbet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Fc Junkies
Mega Nørd
07-04-2021 09:03

Rapporter til Admin
#19 Har du da ringet til dem?
--
Mvh Fc Junkies

Opret svar til indlægget: God pris på Mobil bredbånd/mobiltelefoni

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning