Jeg har netop gennemført min første "clean" installation af windows 10 på en i praksis ny PC og det gik nogenlunde tror jeg, men der er noget, som jeg ikke forstår.
Mit ønske er at have to partitioner på den SSD, som jeg installerer på, som er helt ny. Under installationen kan jeg vælge en størrelse på den partition, som jeg ønsker at installere windows på og jeg valgte 180 GB. Samtidigt oplyses til mig at Windows kan vælge at lave flere partitioner. Og den vælger også at lave en ret lille partition på omkring 500 MB så vidt jeg husker. Og så ca. 62 GB til den tredje partition.
Win 10 blev installeret fint på C-drevet. Efterfølgende har jeg godt kunne installere en ekstra ny Harddisk og formateret den med windows - det er noget under håndtering af lager i windows.
Men jeg kan ikke få mere lager vist. De to ekstra partitioner, som blev lavet under installationen kan jeg ikke få frem. Jeg har også forsøgt at finde information om dette med Google, men kan ikke rigtigt genfinde problemstillingen.
Så jeg håber, at du måske kan hjælpe :)
--