Jeg har en del delte mapper liggende på en computer på mit hjemmenetværk, hvori der ligger musik filer. Hvis jeg via min bærbare med Windows 7 går ind en af mapperne og ændrer i filerne, omdøber eller andet, og så bagefter vil ændre navnet på selve mappe nægter windows 7 med beskeden:
Handlingen blev ikke gennemført fordi filen er åben i et andet program. Luk filen og prøv igen.
Hvis jeg prøver dette via en anden computer, der kører Windows XP, er der ingen problemer. Computeren de delte mapper ligger på kører også Windows XP.
Hvis jeg med Windows 7 computeren ændrer nogle filer i en mappe, og derefter går ind i en anden mappe og arbejder, for derefter at vende tilbage til den første mappe, kan jeg godt omdøbe den.
Alt dette er selvfølgelig via stifinderen.
Nogen der har nogle bud på hvad der skal ændres?
--
Life is like a jar of jalapenos:
What you do today, might burn your ass tomorrow