Jeg havde oprindeligt to S-ATA diske i min computer; en raptor 36GB med en Windows partition og en 200 GB WD med min Ubuntu partition. Windowsdisken er master og Ubuntudisken slave.
Nu har jeg så smidt en gammel 200 GB IDE disk i, som jeg havde liggende, and here begins the fun... Jeg fik gravet et IDE kabel frem og sat disken til, men jeg kan ikke rigtig gennemskue hvilken jumpersetting, den skal have. Lige nu er den sat til slave, men det resulterer i en "GRUB error 17". Når jeg checker min bios, så er den nye IDE-disk slet ikke detected, hvilket, jeg vil gætte på, skyldes, at den er sat til slave - den skal vel være master? Men dette vil vel resultere i, at Ubuntu og dermed GRUB bytter rundt på dev-betegnelserne, og så kan jeg vel ikke boote fra GRUB?
Har jeg rodet mig i noget skidt, og kan det overhovedet lade sig gøre uden at ompartionere alle mine diske?
Skal jeg til at rode med GRUB's device.map fil, så vil jeg gerne have lidt sagkyndig hjælp! :-)
--