Hey HOL.
Jeg har lige tændt min stationære computer, og den booter op, helt frem til den sekvens hvor den skal gå fra Windows XP logoet der loader til velkomstskærmen (den blå). Her stopper den så og viser bare sort skærm. Da jeg havde ladet den stå sådan i nogle minutter, hoppede den pludselig videre. Jeg kunne se museikonet og baggrunden, men intet andet. Nu har jeg ladet den stå i yderligere nogle minutter, uden der er sket noget. Jeg har CTRL+ALT+DEL og kan se at alle de sædvanlige processer, inkl. explorer.exe, kører. Men der er stadig kun mit baggrundsbillede og museikonet at se. Jeg har forsøgt at lukke explorer.exe og starte den igen, uden held. Nogen der ved hvad der kan hjælpe? Vil nødig formatere, men det er det eneste jeg umiddelbart selv kan komme på...
--