Der er ikke noget som helst der kan forhindre folk i at forsøge at stjæle din computer, bare se på alle de eksempler på MacBooks der ender i Afrika og Østeuropa, hvor billeder havner i den originale ejers iCloud. Hvad du kan trøste dig med er, at en bærbar PC er et knapt så åbenlyst mål for den slags, i forhold til netop en MacBook.
Det eneste du selv kan gøre i den sammenhæng er, at lade være med at gøre den til et mål, så brug din sunde fornuft.
Men hvad du samtidig kan gøre er at opgradere til Windows 10 Pro, aktivere Bitlocker på din SSD/HDD, så folk ikke kan nappe dine data, hvis den bliver stjålet og sørge for at opgaver og andre vigtige dokumenter automatisk bliver uploaded til DropBox, Google Drive eller tilsvarende.
Det værste der så kan ske er, at du mister computeren og den bliver erstattet af forsikringen, men du har stadig dit skolearbejde mv.
--
Sidst redigeret 11-08-2018 09:02