Jeg havde købt en stationær hos Dustin til 23.999 kr som jeg endte med at sende retur da jeg ombestemte mig og valgte at samle selv. Så gjorde krav på min 14 dages returret og sendte PC'en retur.
Denne sendte jeg retur til dem d. 2. november og de modtog den d. 5. november.
De ringede til mig kort efter modtagelse og spurgte om jeg havde sendt en forkert PC ind, for det serienummer der stod på PC'en passede ikke overens med det de havde i Deres system. Jeg bekræftede for dem, at jeg kun havde købt én af disse PC'er og det var denne de havde fået ind.
Problemet er, at deres system kan/vil ikke lave en kreditering til mig når serienummer ikke passer.
De har lovet mig af flere omgange at jeg får pengene lige så snart de får rettet fejlen i deres ende.
Men nu har jeg ventet i 17 dage fra jeg sendte den ind, og købeloven siger at Dustin har 14 dage fra afsendelse af PC til at de skal have sendt pengene til mig.
Jeg har derfor sagt til dem i dag, at jeg er ked af at vi er en situation hvor begge parter vil det samme, men at deres system sætter denne begrænsning, men at jeg er nød til at undersøge mine juridiske muligheder, da 24.000 kr for mig er for mange penge at have hængende i det uvisse.
Det her er ikke en sag for at blame dustin, for de har hjulpet og forklaret mig godt frem til nu (bortset fra selvfølgelig at sende pengene retur). Men jeg vil høre Jer hvad I synes mit næste skridt skal/kan være for at jeg kan få mine penge tilbage.
TLDR: Dustin har en fejl i deres system der gør jeg ikke kan få returret penge tilbage, der er gået over 14 dage som købeloven siger. Hjælp mig
--