Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Uddannelseshjælp

Af Gæst VSJona | 28-10-2018 20:44 | 1564 visninger | 7 svar, hop til seneste
Hej HO, jeg skriver angående uddannelse inden for IT, som er lidt af en vildrede, hvis man ikke er helt indforstået med, hvordan det hele forgår. Jeg søger derfor en person som enten er igang med at uddanne sig inden for noget IT, eller en som allerede er det. Spørgsmålene er egentlig meget generelle og er bare til for at give mig et nogenlunde fingerpeg om, hvilken retning jeg skal gå. Det drejer sig forresten om videregående uddannelser, og helst dem som IKKE kræver matematik A, da jeg kun har det på B-niveau. Uden at lyde pralende eller alt for stolt (janteloven længe leve LOL), så dimitterede jeg med et virkelig godt gennemsnit, så jeg er derfor selvfølgelig også interesseret i at høre, hvilke IT-uddannelser som i synes er de bedste, hvilket spørgsmålene bærer præg af.. Hvilken IT-uddannelse går du på og hvorfor? Hvilke IT-uddannelser har du hørt dårlig/skidt om? I forhold til lønninger, hvilke IT-uddannelser ligger så i den høje og lave ende af skalaen? Selvom titlerne ofte siger sig selv, hvad kan man så forvente at få job som, hvis man tager fx. IT-supporter, datamatiker, softwareudvikler osv.? Hvordan er studiemiljøet på de specifikke IT-uddannelser? Kan du anbefale nogle guldkorn etc. omkring IT-uddannelser? Fx. specifikke gode uddannelser, uddannelser med god udsigt til jobs, uddannelser med gode arbejdsopgaver..? Er der nogle specifikke forudsætninger man skal lære sig, for at kunne følge med på et IT-studie, hvis man ikke har nogen erfaring med at kode osv.?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

--
Sidst redigeret 28-10-2018 20:50
#1
klinto75m
Supporter
28-10-2018 21:41

Rapporter til Admin
Når går jeg selv på HTX i 3.g og har lige været til studiepraktik hos Datamatiker uddannelsen i Viby. Kan sige som datamatiker er det programmering der er i hovedsædet. ca. 1/3 af uddannelses forløbet er programering. Det er dem der sidder og koder det meste backend software. Kan dog se på UG.dk at de felste nyuddannet for job som IT-konsulent. https://www.ug.dk[...] Ellers tag et kig på UG.dk hvis du ikke allerede har
--
MSI GTX 1070 - I7 7700k - MSI H110I Pro - 16GB DDR4 Vengence RGB - MasterLiquid Lite 120 - Cougar QBX
#2
ToFFo
Guru
28-10-2018 21:59

Rapporter til Admin
Hvad er det du gerne vil lave indenfor branchen? Køb, salg, vedligehold, support, rådgivning, programmering? Og lad nu være med at svare "jeg vil gerne arbejde med IT"....
--
- Indsæt signatur -
#3
MrAwesome
Ultra Supporter
28-10-2018 22:28

Rapporter til Admin
#0 Mht. Matematik A, så er der forskellige studier såsom DTU hvor du kan tage et 1 årig adgangskursus for at være godkendt til uddannelserne der kræver f.eks. Mat A. Jeg er selv færdiguddannet Elektroingeniør med speciale inden for automation på DTU, hvor jeg så er startet på Datalogi Bachelor på Københavns Universitet, og det er med et Gymnasietsnit som ikke er 2 cifre. EDIT: Nu har jeg været på DTU og er i gang med at læse på KU, og jeg kan kun anbefale Datalogi på KU. Niveauet og tempoet er utroligt højt, og det er meget teoretisk, hvilket gør studiet så fedt og at jeg lærer utrolig meget, 5 år med teori kan kun blive godt, og samtidig, så har du vel minimum 40 år til at få erhvervserfaringen, så ingen grund til at søge efter den på Uni...
--
Sidst redigeret 28-10-2018 22:30
#4
julemand101
Ultrabruger
29-10-2018 11:13

Rapporter til Admin
Der er rigtig mange uddannelser indenfor IT området og jeg kan nu engang kun tage udgangspunkt i de uddannelser som jeg har stiftet bekendtskab med. Eftersom jeg tog på universitet er det også uddannelser herfra som jeg nu engang kan tale mest omkring. "Hvilken IT-uddannelse går du på og hvorfor?" Jeg blev færdiguddannet som Civilingeniør i Software for 5 år siden på Aalborg Universitet. Derudover så blev min søster færdig med sin kandidat i informatik for 3 år siden også på Aalborg Universitet. "Hvilke IT-uddannelser har du hørt dårlig/skidt om?" Puha, dette spørgsmål kan hurtigt udvikle sig til at man begynder at tale grimt om andres uddannelser. Men jeg vil forsøge at beskrive to som jeg mener jeg kan forsvare: - Datalogi Uddannelsen er på ingen måde dårlig og derimod også ganske relevant. Problemet med uddannelsen er blot at der er alt for mange der ender med at tage den uden at have nogen ide om hvad uddannelsen handler om. Datalogi er tættere på matematik end det er på softwareudvikling og hvis man drømmer om at skulle udvikle spændende softwareløsninger der opfylder kunders ønsker så er datalogi bare ikke den mest optimale vej at gå. Er der mange dataloger der er ansat i IT-industrien? Ja selvfølgelig men hovedparten af disse kommer aldrig til at røre ved udvikling af avanceret algoritmer som det de er uddannet til. Derimod kommer de til at skulle have hovedet nede i arkitekturbeslutninger for software og det er ikke noget man har brugt særlig meget tid på datalogi uddannelsen. - Bachelor IT (informationsteknologi, Bachelor). Jeg vil her sige at det er fint du starter på denne uddannelse men du er et fæhoved hvis du ender med at færdiggøre den. Har oplevet lidt for mange tågehoveder her som "vi skal arbejde med IT" og ender med aldrig at specialisere sig indenfor noget og bliver bare en omgang zombier der siger de kan lidt af hvert men uden at være god til noget. Igen, fint du starter her for at prøve at komme lidt rundt om alle aspekter indenfor IT men du skulle gerne meget hurtigt skifte over til den uddannelse der siger dig mest. :) "I forhold til lønninger, hvilke IT-uddannelser ligger så i den høje og lave ende af skalaen?" Lad os nu droppe det her pis. Alle jobs du kan få indenfor IT vil give dig en fin nok løn ligesom mange andre erhverv. Find hellere ud af hvad der interesserer dig og hvad du brænder for og tjek derefter om beskæftigelsen er helt af helvedes til. "Selvom titlerne ofte siger sig selv, hvad kan man så forvente at få job som, hvis man tager fx. IT-supporter, datamatiker, softwareudvikler osv.?" Det kommer meget an på virksomheden og dit arbejdsområde. I alle de fem år jeg har arbejdet ved min nuværende arbejdsplads har min titel været "Systems Engineer" men jeg har arbejdet indenfor alle aspekter du kan finde indenfor softwareudvikling. Hvis du er dygtig og ikke bange for at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver så kan du nemt komme til at arbejde alsidigt. "Hvordan er studiemiljøet på de specifikke IT-uddannelser?" Svært at sammenligne da meget få har gået mere end et sted (og endnu færre har været over 2 steder). Jeg kan derfor kun sige at jeg synes Aalborg Universitet var et fremragende sted at tage sin uddannelse. Især fokus på projektorienteret arbejde i grupper var virkelig rart da du alligevel ude i industrien vil komme til at arbejde på mere eller mindre samme måde. Det gode ved også at være i en fast gruppe under et helt semester er at man støtter hinanden og det bliver mere eller mindre din 2. familie. Så hvis du har problemet har du nogen at støtte dig op ad. Det betyder selvfølgelig også at du kan risikere at komme i en dårlig gruppe men sådan vil det også være i erhvervslivet så hellere få det lært under din uddannelse. :) "Kan du anbefale nogle guldkorn etc. omkring IT-uddannelser? Fx. specifikke gode uddannelser, uddannelser med god udsigt til jobs, uddannelser med gode arbejdsopgaver..?" Det kommer ekstremt meget an på hvad du mener når du snakker om IT. Hvis du gerne vil arbejde professionelt med softwareudvikling hvor du ønsker at have fokus på implementeringen så vil jeg 100% anbefale at tage Softwareingeniør uddannelsen eller lignende. Men eftersom du ikke har taget Matematik A så er denne uddannelse sandsynligvis lukket land med mindre du vil tage et kursus (så slemt er det heller ikke og hvis du ikke har noget imod matematik så tag det). Hvis du hellere vil stå for brugeroplevelsen i IT løsninger så tag informatik uddannelse hvor der også er lidt softwareudvikling men fokus er mere på grafiske brugergrænseflader og brugertests. "Er der nogle specifikke forudsætninger man skal lære sig, for at kunne følge med på et IT-studie, hvis man ikke har nogen erfaring med at kode osv.?" Nej, der er intet krav om at du kan programmere fra start af og det kan faktisk være en fordel at du ikke ved noget på forhånd eftersom du så heller ikke har lært nogen dårlige vaner. Det vigtigste er du har lyst til at lære, er nysgerrig og vil aldrig stille dig tilfreds med "sådan er det nok bare" men derimod opnå en forståelse for hvorfor man nu engang gør som man gør. :)
--
#5
Niight
Megabruger
29-10-2018 11:58

Rapporter til Admin
TEC har en IT & Kommunikation uddannelse hvor du kan vælge it-supporter eller data-teknikker. hvis du vælger datateknikker kan du vælge speciale i enten programmering eller netværk. der er enorm mangel på programmører og TEC lover uddannelses garanti. dvs hvis ikke du finder en elevplads så kan uddannelse fortsætte på skolen. mindsteløn for en datateknikker ligger på omkring en halv million om året. det giver en månedsløn på et par og fyrretusinde
--
#6
Pendor
Supporter
29-10-2018 12:46

Rapporter til Admin
#5 Jeg har aldrig arbejdet sammen med en programmør der har en baggrund som datateknikker, og uden at lyder som en uddannelsessnob, ville jeg til hver tid gå efter en der havde en mere teoretisk uddannelse.
--
#7
csbc
Junior Nørd
29-10-2018 17:17

Rapporter til Admin
Er uddannet datatekniker og studerer dagligt til civilingeniør i software. Find ud af hvilket område du vil beskæftige dig med, og husk at det hverken er en skam, eller er for sent at skifte uddannelse, såfremt du finder ud af, at du har valgt forkert. #4 Rammer hovedet på sømmet - specielt skellet mellem datalogi og software, som jeg oplever meget forvirring omkring. #6 Der er ganske rigtigt langt mellem snapsene, men kender personligt et par rigtig fornuftige programmører med baggrund som datatekniker. Der findes sandelig også typer på universitetet, som måske i virkeligheden ikke har viljen eller evnerne og får mere hjælp end de burde (læs: andre løser deres opgaver) - men det er en helt anden snak.
--
Sidst redigeret 29-10-2018 17:17

Opret svar til indlægget: Uddannelseshjælp

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning