Hej
Jeg sidder med en vens stationære PC og den har et problem. Det er en gammel Fujitsu Siemens. Den fungerede fint hjemme hos ham hvor den var koblet til en lidt ældre skærm med VGA-kabel.
Jeg har transporteret den hjem til mig selv og koblet den til en ny skærm med HDMI-kabel. Der har ikke været noget problem - jeg har installeret noget software til en WIFI adapter og alt fungerede fint. PC'en er så transporteret tilbage til ejeren, men den kan nu ikke kobles til den gamle skærm med VGA-kabel. Computeren tænder, der er lys og fanen kører men der er intet signal til skærmen.
Vi har så prøvet at koble den til et fjernsyn med HDMI og der fik vi billede på skærmen. Computeren startede på det her windows reparation (fordi vi har tændt og slukket den flere gange ved at holde tænd/sluk knappen inde), og resultatet var at der var nogle fejl som ikke kunne rettes automatisk - det skippede vi, men ved Windows-logoen frøs computeren. Vi ventede et stykke tid og blev derefter nødt til at slukke computeren ved at holde tænd/sluk knappen inde. Når vi så prøver at tænde computeren er den samme fejl nu også begyndt her, computeren tænder, (fanen kører, dvd-drev virker) men skærmen viser nu intet billede. Desuden ser det heller ikke ud til at der er liv i hverken tastatur eller mus (intet lys).
Er der nogle der kan sige hvad fejlen er og evt. hvordan jeg kan løse dette? Mange tak på forhånd.
--