Hej
I det daglige læser jeg til IT-Supporter hvor jeg for 2 måneder siden var heldig at få erhvervet mig en praktikplads. Vi ved vidst alle sammen godt at de ikke hænger på træerne nu til dags. I og med at vores aftale kun er på et år, og jeg ikke er klar over hvorvidt den bliver forlænget, vil jeg gerne kunne være i stand til at skille mig ud fra de resterende elever på samme uddannelse, så hvis jeg ryger ud i en situation hvor jeg skal til at lede efter en ny praktikplads, vil jeg have en del mere at kunne tilføje til CV'et. Specielt nu til dags hvor det ikke kun er det faglige der tæller, men også ens indstilling, engagement, og initiativ.
Min ide er at ligge noget tid af i fritiden til at fejlfinde PC'ere og bærbare for private. Det er ikke alle opgaver som jeg vil kunne påtage mig, og sikkert heller ikke alle opgaver jeg vil kunne udføre, simpelthen på grund af manglende erfaring. Det vil nok typisk være diverse problemstillinger, fjernelse af virus/spyware, formatering, backup, og optimering af styresystemer og hvad der ellers skulle dukke op.
Jeg mener ikke selv at jeg har erfaring eller ekspertise nok til at kunne kræve penge for den service jeg vil kunne levere, til gengæld skal det forgå på min promisser hvis det skal gøres gratis. Dertil bestemmer jeg selv hvor meget tid jeg vil ligge i de enkelte opgaver, og jeg har tænkt mig at kræve en udtalelse om servicen fra de kunder som benytter sig af den.
Skulle jeg ikke kunne løse en opgave kan jeg vedligge et dokument om hvad der kan udelukkes, og hvad jeg i det hele taget har forsøgt mig med, så kunden vil få formindsket sin regning når han/hun skal til at betale timepris hos et værksted.
Ideen er jo at jeg skal udvikle min viden, og skabe et netværk. Senere hen kan jeg måske begynde at kræve betaling og påtage mig opgaver der kræver en større faglig viden, og hvem ved.. Måske kan jeg udvide til at små virksomheder senere hen.
Hvad synes i om selve ideen? Tror i det er noget som folk vil benytte sig af, og hvor stort et plus vil det være at kunne fortælle om hvis man skal ud og søge elevplads i fremtiden?
--