Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Opgave om hardware test

Af Ny på siden BoNA | 05-02-2005 01:09 | 1349 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej HardwareOnline-crew og brugere! Jeg skal inden for den næste uge udarbejde en Større Skriftlig Opgave (SSO) på min HHX-uddannelse, hvor jeg studerer på tredje og sidste år. SSO'en er en eksamensopgave, hvor den givne karakter regnes med i det endelig gennemsnit ved slutningen af uddannelsen til sommer. Jeg vil starte med at skrive min opgaves indhold: Områdeafgrænsning: Test af hardware Opgavetitel: Udarbejd en model til test af en selvvalgt type hardwarekomponent. Begrund valget af modellens vurderingskriterier og vurdér modellens stærke og svage sider. Redegør for, i hvilket omfang modellens testresultater kan indgå i brugerens beslutning om køb af et IT-system. Jeg skal bruge noget teori og/eller undersøgelser om, hvorfor hardware- købere køber, som de gør. Det skal være teori og/eller undersøgelser, som er troværdige, og som dermed kan anvendes i min opgave. Jeg kender selv til en masse hardware-test-sider, så jeg kender til en masse opstillinger af hardware-tests. Men fortæl mig endelig noget om teorien bagved en hardware-test - det gælder af hvilken som helst hardware-komponent. Jeg har blandt andet også data-bladet, Alt om Data, til rådighed i to eksemplarer, som jeg har lånt på Næstved Bibliotek. Teori er det, jeg mangler bredt over hele opgaven, så derudover må I gerne vedlægge/skrive materiale (eventuelt i form af kilder (links/forfattere/litteratur), som I mener ville være nyttig til anvendelse i min opgave. I må også gerne henvise til eventuelle personer/websites (hvis HardwareOnline.dk ikke kan anvedes)/kilder, som I mener, jeg kan kontakte med konkrete spørgsmål om emnet. Jeg håber, at I kan hjælpe mig - og kontakt mig gerne på min e-mail- adresse, hvis I har noget på hjerte, som I ikke vil ud med i denne tråd/nyhedsgruppe. Med venlig hilsen Bo Nedergaard Andersen HH3B, Handelsskolen Sjælland Syd, Holsted-afdelingen i Næstved Bo@<-NOSPAM->OldTrafford.dk (fjern "<-NOSPAM->")
--
Med venlig hilsen Bo N. A. Skribent @ http://OldTrafford.dk[...]
#1
Turbo_crash
Ultra Nørd
05-02-2005 02:28

Rapporter til Admin
Hvis du skal have hjælp, så skal du måske nærmere vælge et emne du har forstand på og ikke kaste dig ud i noget hvor du er afhængrig af at andre laver din opgave. Ellers kan du jo lige så godt melde dig ind i opgave.dk eller hvad de nu hedder som har færdige opgaver liggende.
--
......... Er du Gud´s barn så hjælp dig selv. SØG #1 på UD Agent TEAM HOL http://kortlink.dk[...]
#2
sprutnik
Ny på siden
05-02-2005 09:03

Rapporter til Admin
Jeg skal bruge noget teori og/eller undersøgelser om, hvorfor hardware- købere køber, som de gør. Det skal være teori og/eller undersøgelser, som er troværdige, og som dermed kan anvendes i min opgave. Jeg tror, måske du griber om for meget. Hvis du skal undersøge hvorfor folk køber noget bestemt hardware må du sikkert selv ud og undersøge det. Dvs. lave noget empiri af en eller andet art. Og det kan nemt blive et særdeles omfattende projekt i sig selv. Det er jo langt fra sikkert folk udelukkende ser på hardwaren, når de køber. Måske læser de en anmeldelse, måske anbefaler andre den pågældende hardware, måske har reklamer indflydelse, måske holde folk sig til bestemte mærker etc. Et forslag kunne være at lave en test på to stykker hardware, som koster det samme. Ét som er meget populært og som købes i stor stil, men som din "hardware-test" viser ikke er pokkes godt. Ét andet stykke hardware som ikke er særlig populært, men som din "hardware-test" viser er bedre end det første. Dernæst kunne du lave et spørgeskema og undersøge hvorfor folk har valgt som de har gjort. Min pointe er bare, at jeg tror du kunne har fordel af at begrænse dit projekt i endnu højere grad end du har gjort. Btw. undervurder ALDRIG reklamens magt. Folk er sjældent særlig rationelle, når de handler hardware. God arbejdslyst
--
#3
Jan
Gæst
05-02-2005 10:14

Rapporter til Admin
#0 Næh du, ligesom #1 vil jeg ikke være med til at hæve dine slutkaraterer og slet ikke når du har brugt 3 år på en højere uddannelse. Det skal være "fair play" for alle, så du må til at læse nogle flere bøger og/eller hjemmesider, hvor du kan finde svar på mange af dine spørgsmål. Men pas på at kopiere, for det kan være mig som kommer til at læse din eksamensopgave og som du ser er jeg læser jeg også med i mange forums.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
sprutnik
Gæst
05-02-2005 10:50

Rapporter til Admin
#1 #3 Jeg ser ingen problemer i at søge oplysninger om litteratur og indhente oplysninger fra lignende projekter. Det er nu en gang den fremgangsmåde man benytter, når man laver et projekt. At lave et projekt er ikke ensbetydende med, at man ikke kan trække på den viden, andre har gjort sig på området. Det lyder på mig ,som om han søger en generel baggrundsviden på området og så er det helt korrekt at spørge andre til råds.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
BoNA
Ny på siden
05-02-2005 13:21

Rapporter til Admin
Hej! Jeg vil bestemt ikke have jer til at lave min opgave, det vil jo give mig en dumpe-karakter, og så skal jeg gå året om, så det ville være dumt af mig. Det jeg leder efter, det er information om købekriterier på hardware-komponenter, og da jeg ikke kan bruge min egen mening til noget i denne opgave, så er det derfor, at jeg spørger jer til råds. Jeg mener, at I er de kloge på dette område, og derfor kunne I måske have observeret noget på hardware-området, som kunne have relevans til min opgave. Sprutnik - tak for dit svar. Jeg kunne godt tænke mig at høre dig og jer andre om, hvilke købekriterier, at I stiller over for et stykke hardware. Sprutnik nævner reklame og inflydelsen af hardware tests, men hvilke kriterier kigger I efter, når i læser en hardware-test igennem? Er det prisen, ydelsen, promotion og så videre - og hvilke underkritier kigger i nærmere på derunder? Jeg håber, at I kan hjælpe mig, og endnu en gang vil jeg gøre opmærksom på, at I bestemt ikke skal lave min opgave, men nærmere være en form for gruppepanel, hvor jeg kunne bruges jeres personlige meninger, litteratur og links til min opgave.
--
Med venlig hilsen Bo N. A. Skribent @ http://OldTrafford.dk[...]
#6
BoNA
Ny på siden
05-02-2005 13:22

Rapporter til Admin
*** Dobbel post ***
--
Sidst redigeret af Fiskemanden
#7
BoNA
Bruger Aspirant
05-02-2005 13:26

Rapporter til Admin
Hov. Jeg ved ikke, hvorfor, men mit indlæg er lagt op to gange. Jeg undskylder og beder den næste forbikommende moderator om at fjerne det ene.
--
Med venlig hilsen Bo N. A. Skribent @ http://OldTrafford.dk[...]
#8
tågeåge
Maxi Supporter
05-02-2005 13:30

Rapporter til Admin
Jeg ville afgrænse mig kraftigt. F.eks. kunne jeg finde på at tage noget som f.eks. en netværksprinter. Her er der antal sider pr. min./farve-sort/hvor mange brugere/pris pr. kopi/pris i anskaffelse o.lign. Hvis man derimod "nøjes" med f.eks. grafikkort, vil man rimelig hurtigt miste det brede spektrum med fare for at miste læserens interesse.... De bedste tests finder man også på nettet. Hver enkelt har deres måde at teste på og derfor kan man sammendrage disse til ens egen "test". Jeg gjorde det selv for 1 måned siden med antivirus og firewalls....
--
Går man ud eller ind i en havestue?
#9
BoNA
Bruger Aspirant
05-02-2005 14:01

Rapporter til Admin
Hej tågeåge! Du har et rigtig argument i det, du nævner, med netværksprinteren. Måleenhederne ligger mere fast på sådan en, end det gør på foreksempel en harddisk eller et grafikkort. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om din opgave med antivirus og firewalls. Hvordan kørte du opgaven, og hvordan fandt du teori til noget som for eksempel købevanerne og kriterierne?
--
Med venlig hilsen Bo N. A. Skribent @ http://OldTrafford.dk[...]
#10
tågeåge
Maxi Supporter
05-02-2005 16:20

Rapporter til Admin
#9 sorry-var lige væk! Skriv lige til mig på min mail - så kan du evt. også få materiale...
--
Går man ud eller ind i en havestue?

Opret svar til indlægget: Opgave om hardware test

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning