Er Basiron mod uren hud udgået?
Wednesday, July 05, 2000
SPØRGSMÅL: Jeg har brugt Basiron gel mod uren hud i nogle år, men fik for et par dage siden at vide på apoteket, at midlet var udgået, hvad jeg selvfølgelig ikke kan forstå, da det figurerer både på jeres side og i den nye medicinfortegnelse?
SVAR: Ifølge lægemiddelkataloget er basiron stadig på det danske marked. Hvis det modsatte bliver tilfældet vil vi fjerne midlet fra vores fakta-sider. Så tak for henvendelsen.
Nogle lægemidler kan i en kortere eller længere periode ikke være til at få fat i. Det kan tænkes at Basiron ikke er til at få fat i på grund af leveringsvanskeligheder. Er dette tilfældet vil apotekerne i fortegnelsen over hvilke lægemidler, der kan sælges i Danmark ikke kunne finde lægemidlet og du vil derfor få at vide, at midlet er (midlertidigt) udgået. Apotekerne får kun sjældent at vide, hvilken dato, man forventer at lægemidlet er til at få fat på igen.
Med venlig hilsen
Marianne Møller, farmaceut,
Farmaceutisk redaktør
NetDoktor.dk
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.