Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak

Min gamle far er blevet ramt af phishing. What to ...

Af Ultrabruger Babs | 24-07-2024 23:28 | 1143 visninger | 4 svar, hop til seneste
Er netop blevet ringet op af min far som virker til at være blevet ramt af phishing. Han modtager en SMS fra noget der virker til at være politiet som han klikker på. Han beskriver derefter at han får tastet MitID brugernavn og kode ind, samt CPR-nummer og telefonnummer. Derefter fanger han at der muligvis er noget galt og han stopper forløbet. Jeg har hjulpet ham med at ændre MitID-brugernavn og kode, men er i tvivl om han bør foretage sig yderligere. Jeg kan næsten ikke forestille mig at man kan udnytte ens CPR og telefonnummer til særlig meget i DK. Alt skal vel godkendes med MitID? Har han noget at frygte og bør han foretage sig yderligere? Jeg frabeder kommentarer omkring at det var dumt og atmlan aldrig bør klikke på links man ikke kender. We know! På forhånd tak!
--
#1
Porphyra
Elite Supporter
24-07-2024 23:46

Rapporter til Admin
Nulstil hans browser helt, samt nulstil app tilladelser, i tilfælde af at han er kommet til at godkende noget på en af de fronter. Jeg ville også høre ad hvor sikker hans mail adgangskode er (og evt. andre vigtige logins som facebook), og hvis han ikke kører 2 faktor på mail osv., hjælpe ham med at sætte det op.
--
Du er altid velkommen til at sende en besked hvis jeg ikke ser din kommentar
--
Sidst redigeret 24-07-2024 23:47
#2
Mixzo
Maxi Supporter
25-07-2024 01:17

Rapporter til Admin
#0 Sæt kreditadvarsel på hans CPR også. Det gøres via borger dk.
--
#3
ToFFo
Guru
25-07-2024 08:27

Rapporter til Admin
Det er lettere end nogensinde at oprette kviklån og hvad har vi. Det kan også være CPR nummeret vil blive brugt til at forsøge at få et ekstra SIM kort ud af en teleudbyder. De har jo både navn, telefonnummer, mailadresse og CPR nummer, så de kan ret nemt udgive sig for at være ham og få et nyt SIM kort. Med et nyt SIM kort kan man så overtage nummeret og fange evt. 2FA engangskoder og logge ind her og der. Der er ikke andet for end at få ændret adgangskoder overalt, og få lavet kreditadvarsel på CPR nummeret som #2 nævner. Det betyder kort sagt at diverse låneudbydere får besked om at CPR nummeret muligvis bliver misbrugt.
--
Handels stats: B/W liste score: +47/-0 og samme bruger i 20+ år. Sidst opdateret d. 19/07-2024
#4
Jacob [5260 Od.S]
Nørd
25-07-2024 11:28

Rapporter til Admin
En snak med Cyberhotline kunne være en ide på 33 37 00 37 for yderligere råd og vejledning. De har sikkert en skudsikker tjekliste.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.

Opret svar til indlægget: Min gamle far er blevet ramt af phishing. What to ...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning