Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Karriere skift

Af Gigabruger Marc3d | 29-12-2021 16:05 | 2117 visninger | 21 svar, hop til seneste
Hejsa. Står i den situation, at jeg går med tanken om at skifte karriere. Pt. Uddannet både maskinarbejder, og produktionstekniker. Uddannelse på i alt 5.5 år. Jeg er 29, barn på vej, og en lejlighed. Ingen problem med og leve på su. Skiftet ; Jeg går med tanken om at skifte spor, og komme ind i it branchen, og uddanne mig som datatekniker med speciale infrastruktur. Jeg har altid haft interesse for it fra jeg var 10 år. Det var den første uddannelse jeg ville tage, inden min nuværende. Men min nuværende tog jeg mest pga. Familie indenfor metal industrien. (Ens forældre er gode til lokke ens børn til uddannelsen som de er) Spørgsmålet er; Skidt eller dårligt karriere skift? Hvorfor, hvorfor ikke? Efter hvad jeg kan se og hvad jeg tror på. Bliver der kun mere og mere mangel på folk inde for it. Mvh marc. Dumme kommentarer fra bedes.
--
#1
Mr. WoLF
Guru
29-12-2021 16:12

Rapporter til Admin
Der er opsving så bedste vil nok være at prøve at få job hvor du bruger din uddannelse. Så tage en ny uddannelse når opsvinget er over igen. Men tænker din uddannelse er en del mere fysisk og IT er mindre fysisk så fejer din krop noget omkring tunge løft/slid så se at starte på noget med IT. Hele markedet er næsten på vej op nu men tænker ikke der kommer et kæmpe fald i IT opgaver de næste mange år
--
#2
Akasut
Guru
29-12-2021 16:16

Rapporter til Admin
Behold det du har, du er stadig ung, for tidlig at skifte allerede. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side. Vi har alle haft interesse "indenfor IT", men de færreste er nok bekendt med hvad det egentlig udmunder i med arbejde og daglige opgaver. Mangel på folk indenfor IT? Nok mest specialiseret stillinger tænker jeg, sikkerhed og udvikling. Det er dog gæt fra min side. Hoppede selv på grundforløbet til data og kommunikation og fandt hurtig ud af alt hvad der hed networking var kedeligt, blev dog klogere på mig selv at hardware er hvad der har min interesse. Trives du ikke i nuværende job? Måske andet job indenfor samme branche? Alternativ vej er at bruge din fritid med noget indenfor IT som der er efterspørgsel på i form af kursus, self-learning, se om det er noget der siger dig noget.
--
#3
csbc
Semi Nørd
29-12-2021 16:18

Rapporter til Admin
Med udgangspunkt i følgende: "Jeg har altid haft interesse for it fra jeg var 10 år." For at sætte tankerne i gang, så prøv at besvare konkret på hvad indenfor IT, som du finder spændende. Det vil hjælpe til at indsnævre de mange muligheder, som findes. Er det f.eks. at rode med IoT, spiludvikling, webudvikling, netværksdesign og konfiguration, systemdesign, sikkerhed osv. Det kræver selvfølgelig indsigt i de forskellige IT-retninger, men det kan betyde, at man ikke kører sur i uddannelsen, fordi ens forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden.
--
#4
mr doc22
Supporter
29-12-2021 16:28

Rapporter til Admin
Undskyld mig er der ikke mangel på alle folk med en uddannelse (også maskinarbejder, og produktionstekniker) Fra en som har været programmør, du skal ikke gå ind i branchen for pengenes skyld, og du skal være psykisk stærk for bla. at kunne sige fra.
--
Ryzen 5 5600X,ASUS TUF GAMING B550 PLUS,G.skill 3600 MHz AUTO C16-16-16-36 4x8GB,AOC G2590FX,Corsair RM850,Sapphire RX 5600 XT 6GB,1 TB NVMe ADATA
#5
flaskeole
Ultrabruger
29-12-2021 21:56

Rapporter til Admin
Jeg synes da bare du skal se at komme i gang. Du virker til at have lysten til at prøve noget andet, så er det da med at få prøvet det af. Med din nuværende uddannelse og erfaring kan du jo altid vende tilbage hvis ikke IT var interessant for dig alligevel. Jeg gik fra en håndværkeruddannelse til datatekniker med speciale i infrastruktur da jeg var 25, det har jeg godt nok ikke fortrudt et sekund. Jeg stemmer for du giver det er skud.
--
#6
Chookagain
Ny på siden
29-12-2021 22:40

Rapporter til Admin
Hvis du har lysten og energien nu, så tag springet. Om 5 år når du måske har endnu et barn på vej, er energien der måske ikke længere. Det er trods alt dig, der skal stå op til et job hver morgen, så hvad andre mener er rigtigt eller forkert kan jo være ligegyldigt i sidste ende.
--
#7
SteffE
Semi Nørd
29-12-2021 23:12

Rapporter til Admin
Enig med #6 Husk at din SU kun dækker X antal mdr totalt. DVS. hvis du har brugt, så er de brugt og du skal forsøge dig selv på anden vis.
--
#8
Karanka
Elitebruger
30-12-2021 09:03

Rapporter til Admin
IT branchen er en utaknemmelig branche.. jeg har været i den i ca. 15 år og trådte ud af det for 2 år siden og over i konsulent branchen i stedet for. Hvis du tænker du brænder for IT på mmere end bare hobby niveau, så go for it. Men vær opmærksom på at det fandeme er en hård branche.
--
#9
3
Gæst
30-12-2021 09:49

Rapporter til Admin
#7 Datatekniker er en erhvervsuddannelse. Så der er ikke X antal månederne, nej.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
jhc9817
Mega Supporter
30-12-2021 10:22

Rapporter til Admin
#0 Græsset er altid grønnere på den anden side. Men igen hvis du har gjort overvejelserne, om at skifte er det vel bare om at komme igang. Arbejder selv om ekstern konsulent - du skal være klar over at det er hård branche. Sidder selv i øjeblikket med større opgaver for store virksomheder. Overvejer selv at skifte branche ;) Eller som en af vores undervisere på uni sagde. Han stod i sine egne tanker, ved tavlen og sagde til sig selv da han troede ingen hørte det "Jeg skulle fandeme været blevet læge istedet". Så alle gør det :)
--
#11
Marc3d
Gigabruger
30-12-2021 17:40

Rapporter til Admin
Hejsa alle. Tak for de gode svar. Jeg har søgt 2 nye jobs som produktionstekniker. Hvis ikke jeg får jobbet, så prøver jeg gå it vejen. Jeg kan altid vende tilbage til mit nuværende arbejde. Har ikke noget imod selv at spendere tid og penge i at få div. Certifikater for at blive attraktiv indenfor it branchen. Hvad arbejder i med indenfor it?
--
#12
jhc9817
Mega Supporter
30-12-2021 18:05

Rapporter til Admin
#11 Jeg har mit eget firma hvor vi har et udviklingshold i Ukraine med en håndfuld udviklere. Selv tager min kollega og jeg mig af kundekontakten her i Danmark. Ligeledes arbejder jeg mere SharePoint og BI også i min egen virksomhed. Men vi levere ydelser inden for : * BC * SharePoint * MSSQL Samt diverse udvikling og alt i alt er vi 10 mand.
--
#13
Mattii
Ultra Nørd
30-12-2021 18:53

Rapporter til Admin
#11 primært cloud
--
#14
Hodja^
Nørd Aspirant
30-12-2021 19:07

Rapporter til Admin
#8 - Hvordan hård? Jeg arbejder selv med IT til hverdag - og synes det er en leg. Hvis bare du er en lille smule ferm, så får du fandme nemt job - og så bare igang med at skaffe en masse certificeringer, så er livet banet for dig. Fortryder det ikke - jeg er selv udlært Datatekniker med Speciale i Infrastruktur.
--
#15
hjortekid
Juniorbruger
30-12-2021 19:11

Rapporter til Admin
Hvis det er det du brænder for, og økonomien kan hænge sammen, go for it! Du lever kun en gang, og du må endelig ikke trække dig tilbage om 35 års tid og tænk "det var egentlig ikke det jeg ville"
--
#16
Mattii
Ultra Nørd
30-12-2021 19:31

Rapporter til Admin
#14 Tænkte det samme. Hvis du bare har nogenlunde flair for it, er det bestemt ikke en "hård branche". Tværtimod.
--
#17
ilmep
Maxi Supporter
30-12-2021 19:54

Rapporter til Admin
#16 Nu er det også meget forskelligt hvilken stilling folk har i IT og hvad der forventes af en.
--
#18
jhc9817
Mega Supporter
30-12-2021 22:10

Rapporter til Admin
#16 Der vil jeg ikke give dig ret. Har leveret systemer til hospitaler og banker eksempelvis - når du først har været i hænderne på en læge hvor deres journalsystem eksempelvis er gået ned. Så KAN du have brug for at komme på hospitalet :) Men hvis du bare mener almindelig support arbejdet som en it-supporter eller lignende kan klare - så er der ikke de store udfordringer.
--
#19
ilmep
Maxi Supporter
30-12-2021 23:04

Rapporter til Admin
#18 Enig. Fx senest da Copenhagen Medical var nede d. 23 og tusindvis af mennesker ventede på systemet. Det tror jeg ikke var en stille og rolig dag på kontoret for udviklerne :)< Har stået i den situation en del gange, hvor tusindvis af mennesker afhænger af ens hjælp og ens telefon ikke kan stoppe med at ringe..
--
#20
Mattii
Ultra Nørd
30-12-2021 23:37

Rapporter til Admin
#17 Nja, det er jeg nu ikke enig i. :) Jovist, der er da helt sikkert nogle hårdere stillinger end andre. Men derfor vil jeg nu stadig ikke betegne it branchen som "hård". Jeg har efterhånden kun været 10-15 steder de sidste 5 år. Har både arbejdet tæt med div. netværksafdelinger, infrastruktur, udvikling o.lignende. Jeg synes ikke det virker til at være normalen med overarbejde, super lange dage og natarbejde. Jeg siger ikke at det ikke kan være hårdt, eller at der ikke er lange dage/overarbejde, problemer med netværk, applikationer eller noget helt tredje. Men jeg synes ikke branchen er "hård", i forhold til så mange andre brancher. #18 Det er også fint at vi ikke er enige. Der skal være plads til forskellige holdninger :) Bare fordi du har haft en læge i røret med et system der ikke virker, gør ikke branchen hård hvis du spørger mig. Derudover er du formentlig ikke den eneste der kan løse problemet. Jeg har lavet cisco og avaya løsninger til call centre og der har sgu også været en del opkald fordelt på mig og mine tidligere kollegaer, men derfor vil jeg ikke kategorisere it branchen som hård. #19 Enkelte tilfælde synes jeg ikke gør branchen "hård". Jeg tror i virkeligheden vi mener det samme. Min holdning er ikke at it branchen er flyvende let og aldrig har det hårdt. Min personlige erfaring er at der er langt mindre overarbejde og lange dage end så mange andre brancher. Og hvis man så rent faktisk sidder i et utaknemmeligt arbejde med lange dage og overarbejde, ja så er det altså ikke specielt svært at finde steder med gode vilkår. Og så er det også vigtigt at kunne sige nej; det har jeg lært på den hårde måde :) Godt nytår når i kommer så langt! Pas på pølserne hehe ;-)
--

--
Sidst redigeret 30-12-2021 23:41
#21
Anonym
Gæst
31-12-2021 15:44

Rapporter til Admin
#11 De andre forslag der har været, er primært erhvervsuddannelser. Selv har jeg prøvet erhvervsuddannelse, men valgte at sejle om umiddelbart efter. Lige nu er jeg i en akademisk stilling, da min vej omkring uni åbnede muligheden for et phd forløb. Nogle gange åbner én dør et hav af muligheder. Pointen må være, at der er masser af muligheder og man skal ikke være så bange for at vælge. Man finder hurtigt ud af, om det er det rigtige :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Karriere skift

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning