Hej HOL!
Jeg har været så heldig lige at have modtaget min PS5, som jeg i tidernes morgen forudbestilte ved MediaMarkt i Tyskland. Som plaster på såret ifm. den forlængede ventetid (som jo egentlig ikke engang er deres fejl), har de været så venlige at smide en voucher til 3 måneders PlayStation Plus-medlemskab med i pakken — pænt af dem!
Da jeg forsøger at indløse denne, får jeg en rød meddelelse på skærmen, hvor der står: “Det forudbetalte kort er ikke tilgængeligt i dette område.” (på PSN-app’en), og jeg får en lignende pop-up, når jeg prøver fra konsollen. Når jeg forsøger at tilgå “Indløs Kode”-sektionen på PSN-app’en, mens jeg har min VPN sat til Tyskland, får jeg slet ikke mulighed for overhovedet at taste en kode.
Jeg har forsøgt at google mig frem til en løsning, og der bør — i og for sig — ikke at være noget problem, da begge lande jo befinder sig inden for den samme ‘region’, nemlig ‘EU’, men ikke desto mindre fungerer det ikke...
Enkelte mener, at det kan løses ved at oprette en ny bruger på konsollen, der sættes til et givent land og derefter gøres til ‘primær bruger’, og så bør det angiveligt fungere — men dette vil jeg gerne undgå, hvis det er muligt.
Kan dette løses, eller bør jeg sælge voucheren for derefter at købe mig til et medlemskab?
På forhånd tak!
--
You'll Never Walk Alone!