Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

manglende jordforbindelse ødelægge tastatur?

Af Gæst Steven Kieler | 25-04-2020 09:21 | 2965 visninger | 29 svar, hop til seneste
Hej hol, Jeg har tidligere herinde lavet diverse opslag omkring noget jordforbindelse i min lejlighed. Mit tastatur/PC gav "stød" når jeg rørte det. Jeg fik fat på en elektriker, som vandt ud af, det var fordi der manglede jordforbindelse ved den stikkontakt jeg sad ved - og derfor trak han en forlængerledning fra min jordforbindelse adgang i køkkenet indtil hvor jeg sidder med PC'en. Det er nu ordnet (DELVIST) Der er nu jordforbindelse til min PC, og der er ikke den der form for "stød" i mit hardware mere. MEN Når jeg smider en oplader til min iPhone i stikkontakten under mit PC bord som ikke har jord, og hvis min iPhone ledning så bare RØR nogle af de andre ledninger: så kommer "stødet" frem i mit tastatur igen. Hvis jeg smider min oplader i stikdåsen med jordforbindelse adgang, så hvis jeg rør min telefon, og så mit keyboard på samme tid, så kommer det der "stød" frem i tastaturet igen. Jeg sad de første 2 dage og spillede uden jordforbindelse og denne form for stød i mit tastatur/kabinet helt i starten for ca 1 uge siden, indtil jeg fik jordforbindelse ordnet til min PC. Kan mit tastatur have taget skade fra det her? Mit tastatur virker nogle gange ikke, når jeg tænder min PC. Andre gange virker det, men lyset virker ikke. Så skal jeg tage stikket UD og IND til mit tastatur, så virker det hele som det skal igen. Mine 2 spørgsmål er: Er der intet at gøre ift. at fjerne denne form for "stød" i mit hardware? Kan jeg slet ikke have min Oplader i nogle stikkontakter tæt på min PC? Kan det være fordi jeg har spillet uden jord i en del tid, at det bare er gået "ind i min telefon" og "ind i mit hardware" og så sidder der permanent? Kan det have ødelagt mit tastatur? Føler jeg skal spørge jer, da jeg INTET har forstand på det her, og jeg har svært ved at uddybe mig foran en elektriker, da de ikke helt har samme forståelse på computer hardware. Nogle der oplever samme problem?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
tomatendk
Juniorbruger
25-04-2020 10:02

Rapporter til Admin
Jeg er elinstallatør og arbejder i en rådgivende ingeniør virksomhed, så har en smule indsigt i problemstillinger omkring overgange til jord. Jeg bliver oprigtig bekymret når jeg læser dine beskrivelse. For mig lyder det som om at du har en overgang på noget af dit udstyr. Altså en fejl på enten udstyr eller installation. eller der er vagabonderende strømme i jeres installation. Tag et billede af din eltavle, vil gerne se hvordan den er bestykket. Har du HPFI relæ? Jeg vil klart anbefale at du bruger stikkontakten med jord fra køkken. Ud fra et sikkerhedsperspektiv. Det stød du kan mærke er en spændingsforskel imellem 2 potentialer. Det er ikke normalt! Så det er en klar indikation på en fejl. /Mvh Thomas
--
#2
Augustin
Monsterbruger
25-04-2020 12:37

Rapporter til Admin
Hvis det er et problem for dig kan du måske bare oplade din iPhone fra din computers USB port? Og nej dit tastatur har ikke taget skade af det.
--
I7 6700K @ 1.2v 4 ghz GTX1060 6GB 32GB Ram 1750GB SSD 4TB HDD
--
Sidst redigeret 25-04-2020 12:38
#3
Pro Runner
Semibruger
25-04-2020 12:45

Rapporter til Admin
Jeg går lige med på en kigger her - det lyder til, at jeg har nogenlunde samme problem som dig. Jeg kan "færdiggøre kredsløbet" ved at sætte en hånd på den anden side af tastaturet, og så får jeg ikke det "kriller" i fingrene. Har kun jord i køkkenet og på badeværelset, og synes det virker noget bøvlet, at skulle trække ledning hele vejen gennem huset for at jeg kan spille computer. Det generer mig ikke, så jeg ved ikke om det er noget man SKAL gøre noget ved.
--
#4
Die_Happy
Elitebruger
25-04-2020 12:51

Rapporter til Admin
Som stærkstrømsingeniør må jeg tilslutte mig #1. Det lyder ikke som et simpelt problem med mangel på jord, men nærmere fejl på noget andet udstyr. En oplader af rimelig kvalitet bør være fuldt isoleret - dvs. at udgangen er galvanisk adskilt fra indgangen. Da de samtidig er klasse 2 isoleret, har du årsagen til at der ikke er jordben på sådan nogle.
--
#5
Tapaz
Ny på siden
25-04-2020 12:52

Rapporter til Admin
Din mobiloplader har ikke et jordben på sig, og det er derfor ligemeget om den bliver sat til en stikkontakt med jord. Det du oplever er lækstrøm. Oplad din telefon fra en USB port på computeren og problemet skulle gerne forsvinde. Nej dit tastatur har ikke taget skade af det. Det er et meget normalt fænomen med lækstrømme på både stationære og bærbare computere.
--
#6
Carsten O
Supporter Aspirant
25-04-2020 16:04

Rapporter til Admin
#0 Er det en original oplader eller en af disse billige som meget vel kan være defekt og brandfarlige !
--
#7
Cossie
Ny på siden
25-04-2020 16:17

Rapporter til Admin
Er det en skrøne at jordet forbindelse er sundere og bedre for elektronikken? Og kan gøre at elektronikken holder længere end hvis den ikke var jordet? tænker ikke det er sundt at der er overgang i elektronikken?
--
#8
Tapaz
Ny på siden
25-04-2020 18:06

Rapporter til Admin
#7 Det er i nogle tilfælde bedre med en jordet forbindelse, da det er med til at fjerne støj. Så særligt elektronik som er afhængig af datasignaler eller f. Eks. Mikrofoner kan fungere dårligere hvis der ikke er jord til at fjerne den elektriske støj. Om det giver bedre holdbarhed ved jeg ikke, men jeg tvivler på det.
--
#9
tomatendk
Juniorbruger
25-04-2020 19:08

Rapporter til Admin
På meget elektronik kan der opstå lækstrøm. Denne lækstrøm vil i en jordet installation blive ledt væk. Hvor du ikke har jord, vil lækstrømmen bare stå til kredsløbet lukkes. Altså når du rør ved den eksempelvis. Så føler du stød eller snurren, alt efter hvilken spænding der opstår. Jeg håber det er det der sker i dit tilfælde. Et gæt kunne være at din strømforsyning måske ikke er for god. Worst case. Hvis der skulle ske en fejl på dit udstyr så du får fase på noget ledende materiale, kabinet eller lign og din installation ikke er jordet og med HPFI Relæ. Så er det en meget farlig situation. Jeg tror nu ikke det er det sidste tilfælde... Men vil stadig gerne se et billede af din tavle.
--
#10
Jacob [5260 Od.S]
Junior Nørd
25-04-2020 23:40

Rapporter til Admin
Som #9, hvilken strømforsyning har du? Har du mulighed for at prøve med en anden psu, så gør det.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#11
Petter1979
Super Supporter
26-04-2020 09:48

Rapporter til Admin
#0 Ham elektrikeren som var ude hos dig, Lavet han en LowOhm test af jordforbindelsen i den stikkontakt ude i dit køkkenet, dvs den stikkontakt du kobler dig på. Og egentligt helevejet til din forlængerledning du kobler din pc på. Og lavet han en HPFI test af din fejlstrømsafbryder? (det er vigtigt at din fejlstrømsafbryder virker, da det er den der kobler strømmen fra hvis du får et farligt stød) Og er både din pc OG skærm koblet på forlængerledningen med jord? Det er ikke nok at have en shucko stikprop(svenskerjord) på de 2 kabler til din pc og skærm, der skal du have en shuckoadapter til dem. Eller de skal være udstyret med en dansk stikprop (3ben)
--
1700X/RX5700XT/32GB
--
Sidst redigeret 26-04-2020 09:50
#12
MalibuPlus
Semi Supporter
26-04-2020 09:58

Rapporter til Admin
Lyt til hvad #1 og #4 skriver. Du skal(som i alle andre tilfælde), lytte til dem der rent faktisk har noget faglig viden indenfor emnet her. Jeg er selv aut. el-installatør, og jeg vil nok foreslå at få tjekket; 1. din generelle installation i lejligheden/huset. 2. dit setup og mulig overgang i enhederne. 3. samlet overgang i setuppet. Grunden til at du får stød, er af samme grund, som når du får stød fra en bil; du har et andet potentiale end den genstand, som du rører ved. Dette sker oftest(i forbindelse med el-installationer) fordi, at tingene ikke er jordet(jordet = giver alle genstande med jordstik samme potentiale). Dette kan i sidste tilfælde give dig et så grælt rap over nallerne, at dit hjerte "springer ud af rytme", og når du falder til ro, så kan du egentlig sove roligt ind i døden. Det er i yderste, værste tilfælde, men det kan ske. Derfor = få tjekket ovenstående 3 punkter!
--
#13
NiceRag
Nørd Aspirant
26-04-2020 11:01

Rapporter til Admin
altså, jeg har ikke jord i nogen stik i hele min lejlighed - foruden hvor ovnen er sat til. og jeg har aldrig haft nogen problemer med stød, eller lign. that said husker jeg en arbejdsplads hvor vi havde en touchskærm, og hvis man rørte ved touchskærmen og metalbordet på samme tid, fik man stød når man brugte skærmen. men da den blev tilsluttet jord, stoppede det. så der er sgu nok noget om det. men om det er noget du kan gøre noget ved, i en lejlighed ... det ved jeg ikke
--
#14
Die_Happy
Elitebruger
27-04-2020 12:19

Rapporter til Admin
#13 Formålet med en jordbindelse er f.eks. hvis din strømforsyning kortslutter og der pludselig er fasespænding på kabinettet. Med kabinet jordet vil fejlstrømmen løbe ud af kredsløbet og HPFI-relæet ser en forskel mellem strømmen ind og ud og bortkobler fejlkredsen. Jeg er måske lidt "miljøskadet" som følge af arbejdet med stærkstrøm, men jeg ville aldrig bruge en computer, køleskab, vaskemaskine eller lign. uden at den var jordet.
--
#15
NiceRag
Nørd Aspirant
27-04-2020 16:25

Rapporter til Admin
#14 og hvad gør man så, når man bor i en lejelejlighed, som ikke har jord? skal jeg lade være med at bruge køleskab, computer og ovn?
--
#16
Trapper
Gæst
27-04-2020 17:37

Rapporter til Admin
Ot og/eller spam fjernet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 27-04-2020 19:52 af Fjummer
#18
Trapper
Gæst
27-04-2020 18:50

Rapporter til Admin
Ot og/eller spam fjernet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 27-04-2020 19:52 af Fjummer
#20
Trapper
Gæst
27-04-2020 19:01

Rapporter til Admin
Ot og/eller spam fjernet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 27-04-2020 19:52 af Fjummer
#22
Trapper
Gæst
27-04-2020 19:07

Rapporter til Admin
Ot og/eller spam fjernet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 27-04-2020 19:52 af Fjummer
#23
Lygtemanden
Junior Nørd
27-04-2020 20:31

Rapporter til Admin
#13 Formålet med en jordbindelse er f.eks. hvis din strømforsyning kortslutter og der pludselig er fasespænding på kabinettet. Med kabinet jordet vil fejlstrømmen løbe ud af kredsløbet og HPFI-relæet ser en forskel mellem strømmen ind og ud og bortkobler fejlkredsen.Jeg er måske lidt "miljøskadet" som følge af arbejdet med stærkstrøm, men jeg ville aldrig bruge en computer, køleskab, vaskemaskine eller lign. uden at den var jordet. #14 Formålet med en jord forbindelse er at beskytte mod indirekte berøring, det vil sige hvis der kommer en over gang til stel på en brugsgenstand vil sikringen slå ud. Formålet med et HPFI er at beskytte mod direkte berøring det vil sige hvis du har en brugs genstand der ikke er jordet til det være personen som danner forbindelsen til jord of der vil løbe en strøm/spænding uden om HPFI relæet og det vil slå fra. PS. Hvis der er en kortslutning så vil sikringen slå fra Mvh
--
Sidst redigeret 27-04-2020 20:31
#24
BentOver
Semi Nørd
27-04-2020 20:49

Rapporter til Admin
#23 direkte berøring er berøring af spændingsførende dele. Grundbeskyttelsen modvirker direkte berøring. HPFI'en/RCD'en slår ud på indirekte berøring af udsat ledende dele som er blevet spændingsførende. Alternativt hvis der lækker tilstrækkelig meget strøm til jord.
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#25
Dragonheart
Guru
27-04-2020 20:50

Rapporter til Admin
#15 Så ringer man til din udlejer og spørger dem om at installere korrekt jord (lokal eller nulling). Men hvis boligen ikek har væretistandsat i årtier er det ikke et krav. Har du "nulling" i bolig er alle 2 benede stikkontakter også jordet. Bare ikke med lokal jord. Men du kan godt have en bolig fra før 1970erne uden jord(beskyttelsesleder i badeværelserne, køkken og vaskemaskinetilslutning (lokal jord). og hvor alle andre stikkontakter så ikke er jordet. HPFI er (eller HFI vidst) er så et krav. Så du får et rap over nallerne hvis der er overgang. Men så slår relæet også fra.
--
#26
Lygtemanden
Junior Nørd
27-04-2020 20:59

Rapporter til Admin
#24 i en installation uden jord er det HPFI der beskytter mod direkte berrøring
--
#27
Peter
Gæst
27-04-2020 21:20

Rapporter til Admin
#25 "Har du "nulling" i bolig er alle 2 benede stikkontakter også jordet. Bare ikke med lokal jord." Det er vel lidt misvisende at kalde en stikkontakt uden jord for jordet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#28
Peter
Gæst
27-04-2020 21:23

Rapporter til Admin
#26 Nej en RCD beskytter ikke imod direkte berøring, hvordan skulle den dog kunne det? Den beskytter imod indirekte berøring.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#29
tolagarf
Mega Supporter
27-04-2020 21:34

Rapporter til Admin
Jeg havde i sin tid problemer med noget analogt feedback loop på min PC's lydkort, samt jeg ofte fik mindre stød når jeg rørte ved netkort stikket på IO backplate. Endte med at installere en jord forbindelse på min radiator, som blev trukket til nærmeste stik kontakt. Derefter købte jeg sådan en APC strømfordeler med indbygget beskyttelse mod kortslutning. Løste alle mine problemer. Selvom min bygning kun er ca. 35 år gammel, er der kun installeret jord forbindelse i køkkenet hvilket krævede jeg skulle trække et langt kabel og der skulle bores ind igennem køkken elementer (ville være alt for bøvlet). Desuden afprøvede jeg med sådan en elskruetrækker der har lys i enden, ved at sætte den i jord stikket og den lyste op. LOL har aldrig rigtigt fundet ud af, og det er en skidt ting eller normalt, men det var nok til at jeg opgav det projekt :D Edit: Udover dette viste det sig senere at mit el rele ikke virkede, da der skete intet når test knappen blev trykket ind. Sammenhæng? Dunno...
--
Sidst redigeret 27-04-2020 21:36
#30
Lygtemanden
Junior Nørd
27-04-2020 21:36

Rapporter til Admin
#28 Du har ret ;) sikringen vil beskytte
--
#31
Peter
Gæst
27-04-2020 21:48

Rapporter til Admin
#29 Det skal du nok få kigget på, hvis du ikke allerede har. En polsøger må ikke lyse ved kontakt med jordforbindelse. #30 Sikringen er til for at beskytte imod overbelastning, ikke direkte berøring.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#32
BentOver
Semi Nørd
27-04-2020 21:52

Rapporter til Admin
#30 sikringen beskytter mod direkte berøring af spændingsførende dele? Tror du får svært ved at slå en gruppesikring ud med din krop :) Hvis du ligger inde med håndbog 183 (ds60364) så er der en udmærket definitionsliste af begreber, herunder direkte og indirekte berøring, samt grundbeskyttelse. Side 64 i 4. udgave. Du roder lidt rundt...
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
--
Sidst redigeret 27-04-2020 21:53

Opret svar til indlægget: manglende jordforbindelse ødelægge tastatur?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning