Hej alle
Jeg byggede for 6 år siden min nuværende computer med henblik på at opgradere den løbende. Det er aldrig rigtigt blevet til noget, men nu hvor mit bundkort/cpu er gået til grunde, er det på tide at kigge lidt på den. Jeg fik hjælp herinde sidst, så jeg ved, at der sidder nogle kloge hoveder her.
Mit nuværende system er som følger:
- Gigabyte G1.Sniper B5 (muligvis i stykker)
- Intel Core i5-4670K (muligvis i stykker)
- Samsung SSD 840 EVO 120GB OEM (har købt en hdd til "opbevaring" af spil)
- ASUS Radeon R9 280X
- Kingston DDR3 HyperX 1600MHz 8GB
- Fractal Design Define R4 Black Pearl
- Cooler Master G650M
- Cooler Master Hyper 412S
Jeg bruger min pc til streaming og gaming, dog typisk spil med et par år på banen (tror Assassin's Creed: Odyssey er mit mest krævende spil lige nu).
Penge er som sådan ikke et problem, men vil gerne bevare (læs: spare) så meget som muligt, og vil derfor ikke af med noget, hvis det giver mening at holde det et par år endnu.
Hvor ville I sætte ind, for at jeg kan følge med den teknologiske udvikling?
OBS: Starter gerne med kun at købe en ny processor for på den måde at teste bundkortet. Jeg har snævret mit problem ned til de to komponenter.
--