Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Oscilloskop - DSO vs. DPOAf Gæst Smugface_Onassis | 19-10-2019 17:37 | 1186 visninger | 10 svar, hop til seneste
Hej alle I gode mennesker,
Jeg er gift med en elektroingeniør-studerende (2. semester), som jeg gerne vil overraske med et oscilloskop til hjemmebrug for at lette hans byrde i forbindelse med studiet.
Én af hans medstuderende har været behjælpelig med at give mig de specs, oscilloskopet som minimum skal overholde, og vi er kommet frem til to muligheder - et DPO og et DSO.
DSO: https://www.elfadistrelec.dk[...]
DPO: https://minielektro.dk[...]
Er der nogen her, der ved noget om, hvilket er at foretrække nu på 2. semester, men som også er gangbart senere i hans uddannelse?
Jeg håber, at I vil guide mig lidt med jeres ekspertise! Tak! --
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
Du er ude i noget ret teknisk og meget specifikt for skopet, og de to termer er ikke nødvendigvis ekskluderende for hinanden, da et DSO også kan være et DPO. Når det handler om oscilloskoper er især båndbredden og antallet af kanaler normalt rimeligt udslagsgivende. Når man begynder at tage signalets intensitet med, som normalt er det der forstås indenfor DPO (så vidt jeg ved), er vi (efter min mening) længere ude end hvad man ofte arbejder med "normalt". Det betyder ikke, at det ikke er noget man ikke bør tage med i overvejelsen, men især som et førstegangs-skop (som jeg antager det er) så ville jeg helt klart primært kigge på båndbredde, kanaler og features som logikanalysator. Nu kommer det self. an på hvad han egentligt er interesseret for elektronikken, jeg er selv elektronikingeniør, men med "specialisering" indenfor data, hvorfor især logikanalysator er ret interessant for mig.
Anyways, nu har jeg siddet med mange forskellige opgaver indenfor elektronik, fra fejlsøgning af udstyr og design af nyt hardware osv. og skal jeg være ærlig så er 95% af tiden gået med at bruge skopet som et helt normalt skop, dvs. amplitude af signalerne, signalformer og evt. FFT. Det vil du kunne gøre med alle skoper, kun begrænset af båndbredden. Jeg vil på ingen måde sige at jeg er oscilloscope-master, men min erfaring er med 11 år indenfor industrien, men ikke specialiseret indenfor en bestemt sektor af elektronikken. Hvis man f.eks. roder meget med RF signaler, antenner osv. kan det være noget helt andet man leder efter, end hvad jeg generelt har arbejdet med.
Så kommer der self. hele mærke-delen, fordi du linker til Tektronix (som er kendt og "dyrt") og så Siglent som er et "kineser" skop (sikkert et skamløst forsøg på at lyde som Agilent). Bemærk dog at det at være et kineser-skop, på ingen måde skal ses som en ulempe, men som man hurtigt kan se på priser vs. features er Siglent klart "overlegen" i hvert fald udadtil, og det er der self. en grund til, men for "normal" brug er det sgu ligegyldigt.
Kigger jeg umiddelbart på de to der, ville jeg, uden tvivl, vælge Siglent. Det er stadig et førstegangs-skop du køber, og Siglent har høj båndbredde, det har endda signaldekodning (som kan være rigtigt smart hvis man ikke har en logikanalysator, og som på de dyreste ofte er tilkøb) og så er prisen overkommelig. -- Gammel ost ruster aldrig! --
Sidst redigeret 19-10-2019 19:33 Jeg kan se du kan få det Siglent hos Siglent.eu for EUR339 + moms hvor det er på lager. Det er egentligt sweet nok... Nu har jeg nærmest lyst til at købe et :)
https://www.siglent.eu[...] -- Gammel ost ruster aldrig! Tusind tak for din indsigt! Jeg tænkte godt, at DPO eller DSO nok er en overvejelse på et højere niveau end nødvendigt i forhold til det trin i uddannelsen, han er på nu.
Jeg er meget taknemlig for, at du tog dig tiden til at hjælpe mig, og også med at finde produktet hos en alternativ forhandler. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Som studerende på 5. semester i Elektronik og IT på Aalborg universistet synes jeg helt bestemt, at du bør vente med at købe ham et oscilloskop.
Uddannelsen tilbyder helt sikkert det han har brug for, og på 2. semester kan han bestemt stadig nå at droppe ud. På Aalborg universitet er der et meget stort spring i faglig viden mellem 2. og 3. semester, hvorfor mange dropper ud på dette semester.
Jeg har endnu ikke haft brug for et oscilloskop derhjemme, og jeg vil bestemt ikke mene, at du skal fyre 7.000 af på et oscilloskop til hjemmebrug. Dem Aalborg universistet tilbyder er et Keysight DSOX1102A, men vi kunne (indtil videre) godt klare os med mindre eller ældre oscilloskoper. Båndbredden er vi endnu ikke nået i nærheden af (Da 5. semester byder på modulation af frekvenser og trådløs kommunikation kunne det dog godt ske at vi når grænsen). Begrænsningen har indtil videre ligget i signalgeneratoren i disse oscilloskoper, som oftest er 10-20 MHz
Hvis du virkelig skal forkæle ham, så ville jeg i stedet gå efter et brugt Analog Discovery og så bruge de resterende penge på noget laboratorie-udstyr fra Siglent (bl.a. en laboratorie-strømforsyning og evt. et multimeter).
Et fluke-multimeter kunne bestemt også være brugbart.
Det er i hvert fald det udstyr jeg selv har haft mest glæde af når jeg har rodet med elektronik herhjemme efter forelæsninger.
Jeg ved godt, at mit indlæg ikke har været endvidere teknisk eller svarende på det spørgsmål du stiller, men det er mine ord som elektronikingeniørstuderende. -- Uden tvivl har #4 ret hvis disse ting ikke er noget han har allerede. Laboratorieforsyninger er essentielle til hjemmeværkstedet. Jeg vil dog ikke anbefale at købe Fluke multimetre, af samme grund som jeg heller ikke synes du skal købe Tektronix til hjemmeværkstedet. Køb i stedet UNI-T eller lign. Halv pris (eller lavere) og med rigeligt fine specs til hjemmet. Jeg bruger primært oscilloskop hjemme fordi jeg selv roder med design af forskelligt småt hardware, og især til måling og visualisering af clocksignaler er oscilloskopet uvuderlig. Det kommer self. meget an på hvor langt inde i elektronikken din mand egentligt er. Har har arbejdet med elektronik før, eller er det "først" nu? Hvad er hans niveau? Oscilloskopet ER et avanceret værktøj. -- Gammel ost ruster aldrig! På Aarhus Universitet bruger vi Analog Discovery https://store.digilentinc.com[...]
Er desværre ikke så langt inde i studiet, så jeg har ingen idé om det opfylder kravene, men for mig har det været en perfekt løsning. Strømforsyning, wavegen og osciloskop i en meget lille formfaktor. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Mange tak for jeres svar!
Min mand har selv givet udtryk for, at det er netop et oscilloskop, han har brug for herhjemme, men han er ikke god til at bruge penge på sig selv. Han har arbejdet med elektronik i sit tidligere arbejde, så han har lidt udstyr på hånden i forvejen - uden jeg ved, hvad det er for noget.
Ellers vil jeg helt klart have laboratorieudstyret i baghovedet, måske til en julegave! -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Conrad har 10% rabat til og med i dag, og jeg har tænkt mig at købe et rigol 1054z. Det har 4 kanaler og kan opgraderes til 100 MHz.
(jeg er hobbybruger, og kommer aldrig til at anvende det professionelt) -- /Cortex
Køb et Rigol 1054z, 4 kanaler og god båndbredde hvis man hacker det. Du kan lynhurtigt åbne op for 3 gange købsprisen i udvidelser helt gratis. --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|