Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Computersalg "falsk" reklame. Hvad kan j...Af Monster Supporter Slettet bruger 4 | 19-05-2014 15:56 | 3598 visninger | 35 svar, hop til seneste
Hey HOL.
Var på jagt efter et nyt headset, da jeg så computersalg havde outlet-tilbud på et Razer Kraken 7.1, til kun 420 Kr.
Slog så til, og glædede mig til at modtage det.
Fik så pakken i dag, men blev umådeligt skuffet da jeg åbnede den, idet jeg har fået det direkte modsatte af hvad jeg bestilte.
I stedet for Razer Kraken 7.1, har jeg modtaget den gamle version, altså: http://www.computersalg.dk[...]
2.0 stereo, ingen microfon og jackstick edition.
Har faktura og ordebekræftelse og whatnot, der beskriver nøjagtig 7.1 versionen(med USB-stik, microfon og surround sound), altså computersalg har markedsført det forkerte produkt.
Da jeg så ringer ind, siger han bare "Nå, kan godt se det er det forkerte produkt du har modtaget. Du kan bare oprette en retursag, så får du pengene tilbage".
Det er vel fint nok, at jeg kan få pengene tilbage, men føler mig sgu lidt snydt alligevel. Forventede naturligvis det headset jeg bestilte, og ikke dette "skrammel".
Jeg vil gerne vide, om jeg virkelig ikke kan gøre andet end blot at sende headsettet tilbage og få mine penge retur?
De har trods alt lavet falsk reklame for produktet.
Købte det på outlet, til 420 Kr., så der er alligevel en prisforskel på ~300 Kr., men kan jeg godt "kræve" at få det headset jeg bestilte? Mvh. Nicolai. --
Nej -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Hej Nicolai
Ja det kan du, det er ulovligt at markedsføre et produkt under falske oplysninger. Især når det er fuldt bevidst.
Du har 100% krav på at få tilsendt den model som står beskrevet på din fakture, ellers kan du blot sige du vil lage en sag til forbrugernævnet, det plejer at hjælpe.
Hader butikker der fusker på den måde, så skidt stil. -- Opstarter vil lære af de bedste :) #1, tror ikke det er så klokkeklart som du angiver.
Hvis der er sket en tydelig fejl hos butikken, så har du ret, men som #0 beskriver er det ikke så klart.
#0, Jeg har ikke den helt nøjagtige beskrivelse/forklaring, men undersøg hos forbrugerklagenævnet om dine rettigheder. -- PC1, Core2Quad Q9550, 2xGTX560TI-448, 8GB DDR2,120GB SSD+750GB HD
PC2, Core2Quad Q8400, 2xGTX560TI, 4GB DDR2,500GB HHD+500GB HHD #2 du ved principielt ikke, om det er bevidst eller ej. Jeg tror det næppe.
Jf. Aftaleloven, så er aftalen indgået, såfremt accepten er gjort kyndig for forbrugeren. Det sker, så snart du modtager ordrebekræftigelse. Denne aftale er bindende, og siges at være præceptiv. Med mindre man kan finde det beviseligt, at du har gjort krav på headsettet i ond tro, altså at du vidste eller burde vide, at prisen var fejlagtigt, er aftalen bindende og du har fortsat krav på det rigtige headset til den aftalte pris. Hertil gælder også, at virksomheden ikke kan gøres pligtig til at tildele dig det rigtige headset, hvis det kan findes beviseligt, at ombytningen skulle tilføre virksomheden en uhensigtsmæssig stor udgift. -- The richest man is not he who has the most, but he who needs the least. De kan havde taget forbehold for tastefejl -- kan de ikke snige sig udeom det, når de skriver i deres betingelser at fejl kan opstå bla bla bla
vi fraskriver os ansvar for evt fejl bla bla bla -- >>> 2 års reklamationsret Hvis du kan dokumentere, at du er blevet stillet i udsigt, at få det nye 7.1, men i stedet bliver spist af med et gammelt 2.0, så kan du kræve, at computersalg retter fejlen på en måde, hvor du bliver holdt skadesfri.
Eneste undtagelse er, at computersalg kan sige, at du har været i "ond tro", og bestilt en vare, hvor prisen var en trykfejl, og du burde have vidst, at dette var en fejl. -- http://xlinx.dk[...] i7 2600K, 16GB PC3-12800, GA-X68XP-UD4 R1, GTX 560Ti HAWK, 250GB 840 EVO #4
Det er vi helt enige om jeg ikke ved.
Dog ved jeg at forbruger, gør krav på hvad der står på regningen. Det vil sige, hvis han modtager en var der afviger mere eller mindre 100% på hvad han har fået, har han krav på at modtage en ny vare der stemmer overens med regning.
Vi er også enige om at der tages fejl for stavefejl osv, det gælder bare ikke hvis et produkt er beskrevet som det er, og køber modtager noget andet.
#0
Du har helt klart en sag, hvis de ikke bare sender det beskrevet produkt til dig. -- Opstarter vil lære af de bedste :) Der har ikke været tale om en lille tastefejl, idet produktsiden er identisk med den til Kraken 7.1, både billedet og produktspecifikationerne.
Der har heller ikke været tale om en handel i "ond tro". Prisen var så lav, fordi det var outlet. Headsettet var åbenbart retursendt af en anden kunde, hvilket gjorde at headsettet blev nedsat.
-- Du kan altid bruge din returret og få pengene tilbage. Men da du har købt et produkt, udelukkende fordi der stod at det var det ene, men du modtager det andet, så er det selvfølgelig en fejl fra butikkens side.
Det ser ud som om du ikke engang har spurgt forhandleren om du kan få det headset du bestilte. Hvad med du starter med at spørge forhandleren om du kan få det rigtige headset, i stedet for penge tilbage.
Der tages naturligvis forbehold for trykfejl på siden, og shit happens. De har også tilbudt at refundere beløbet, så det har egentlig deres på det tørre med hensyn til returnering af produktet. -- Kend dine rettigheder ved reklamation. Spørg RMA-hjælpen. Det er gratis.
https://www.facebook.com[...] #11 Spurgte ikke specifikt om at få 7.1, nej, men spurgte derimod (måske lidt vagt) om jeg så ikke ville få et headset ud af alt det her, til hvilket han svarede, at fordi det var en outlet vare, så kunne han ikke give mig 7.1 versionen. -- #8 Jeg har ingen interesse i at diskutere, om vi er enige eller ej - kun at tilkendegive, hvilken rettigheder OP har i sin situation, og hvordan virksomheden kan afvige aftalen, hvis det findes beviseligt, som også står i #4
Du får lige et smiley med på vejen, så du kan se mit svar er tænkt i venlig mening :-) -- The richest man is not he who has the most, but he who needs the least. #4 - Præceptivitet er et juridisk begreb der beskriver en bestemmelse i lovgivningen der er ufravigelig - og beskriver derfor ikke et aftaleforholds bindene karakter.
Men du har tildels ret i det du skriver. Problemstillingen kan både løses aftaleretligt og køberetligt. Hvis vi nu starter i aftaleretten:
Du skriver: "Jf. Aftaleloven, så er aftalen indgået, såfremt accepten er gjort kyndig for forbrugeren"
For det første nævner aftaleloven nævner intet om forholdet mellem forbugere og sælgere, den beskæftiger sig udelukkende mere generelt med forholdet mellem tilbudsgiver og acceptanten. Desuden opfattes priser på en hjemmeside ikke som tilbud, men derimod som "opfordringer til at gøre tilbud". Det er derfor, sjovt nok, forbrugeren der fremsender tilbuddet i form af at trykke på "køb" til den angivet pris, hvorfor der først etableres en bindene aftale, når sælger accepterer (fremsender en ordrebekræftelse).Vi skal derfor først have fremlagt #0's ordrebekræftelse for at vurdere indholdet og gyldigheden af sælger accept.
Forudsætter vi, at der står som #0 beskriver, er der som nævnt ovenfor indgået en bindene aftale og vi kan konkludere, at sælger har misligholdt aftalen.
Spørgsmålet er herefter, todelt:
1 - Hvilke misligholdelsesbeføjelser har #0 jf.
a: aftaleloven
b: købeloven
og
2 - Hvilke afhjælpningsmuligheder har sælger? (kan sælger ophæve handelen, give et passende afslag, betale en erstatning etc.)
Er der nogen der tør komme med et kvalificeret bud på løsningen? :)
Grunden til jeg ikke selv kommer med et svar er fordi der er for mange forhold der spiller en rolle til, at jeg kan udtale mig med 100% sikkerhed, herunder forbehold på hjemmesiden/fakturaen.
I bund og grund er der ingen af os der kender det endegyldige svar ud fra de begrænsede sagsoplysninger vi har indtil videre. Skal så ikke bare prøve at komme med kvalificerede bud (med henvisnigner til relevante bestemmelser) frem for at fejlinformere med selvopfundne retstilstande? - God arbejdslyst til dem som roder sig ud i projektet :) -- Bitfenix Prodigy: P8Z77-i deluxe - i5 3570k (4.2) - 8 gb Corsair Vengeance - Gigabyte Windforce GTX 670 OC - 120gb Samsung evo #14 Jeg er godt bekendt med, hvad definition af præceptivitet er. Her menes naturligvis, at den lov, der henvises til, altså aftaleloven ved forbrugerkøb er præceptiv, mens civil- og erhvervskøb er deklaratoriske, hvor øvrige aftaler går forud for loven. Jeg kan godt se, at sætningen til forveksling kan misforstås.
Herfra kan jeg ikke finde ud af, om du ikke har læst mit indlæg godt nok, eller blot gerne vil tage et kækt sving i e-penis-showoff. Jeg kan ikke se pointen i resten af dit indlæg: Jeg er udemærket klar over, at man sondrer imellem tilbudsgiver og acceptant ved aftalers indgåen i det område i lovgivgningen. Her har jeg skrevet 'forbruger' for at enkeltgøre sammenhængen for OP, så hvilken relevans har det, om jeg har opgjort det på den ene eller anden led? Ikke rigtig nogen.
Desuden opfattes priser på en hjemmeside ikke som tilbud, men derimod som "opfordringer til at gøre tilbud". Hvor ser du mig give udtryk for andet? På intet tidspunkt, nævner jeg "tilbud" eller argumenterer for, at det forholder sig anderledes. Herfra skriver du, at aftalen således er bindende, når ordrebrekræftigelsen er fremsendt, hvilket er nøjagtigt det samme jeg skriver. Jeg forstår altså ikke helt, hvad det er du forsøger at pointere :-) -- The richest man is not he who has the most, but he who needs the least. Jeg vil ha! Jeg vil ha! Jeg vil ha! Hvad kan jeg true/hustle/tude mig til?
Send det dog retur og få dine penge... Det er jo tydeligt en fejl fra deres side... Ikke en mulighed for dig til at kræve kræve kræve...
De har sikkert ikke det headset du vil have som en B-vare, derfor kan du ikke få det du vil have. -- One guy - Four cocks: http://www.youtube.com[...] Som nogle folk skriver , så kan du faktisk godt kræve at få det du har bestilt, det er dem som skal bevise at du har bestilt det i ond tro, og den kommer de ikke langt med, jeg ville tale med dem og gøre dem opmærksom på hvad det var jeg havde bestilt og hvis de ikke makker ret der så kan du fint nævne at så vil du tage kontakt til forbrugerklagenævnet, det ville medfører ekstra udgifter for dem og de ville blive tvunget til at skulle af med det alligevel. -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. #14
+1
Dejligt at se at jeg ikke er den eneste der kan gennemskue det lort, som folk nogen gange lukker ud herinde når det kommer til juridisk vejledning. Hvis man ikke ved hvad man snakker om er det bedre at henvise til en der gør. Mht. #0 kommer man ikke tættere på end hvad Ramos allerede har beskrevet. -- Forhelvede altså... det er en fejl og de skriver de jo også selv og siger du blot skal returnere det og så for du pengene retur. Ja det er da surt, men de har jo ikke været ude på at snyde dig så tag den da bare lidt med ro !
Jeg har da også været ude for at bestille en Zalman GPU køler og fik tilsendt en Zalman CPU køler istedet for fra compumail, men det farede jeg da ikke i flint over. De beklagede fejlen og jeg fik en returlabel til at returnere pakken med. -- *Asus P9X79Pro|Core i7 3930K|MSI/EVGA GTX780 3GB 3Way-SLI|16GB 1600MHz CL8|Intel 330 SSD OS|CM690 nV.Ed.|Tt 1500w|27" PB278Q 2560x1440* #15
Jeg tror ikke helt du ved hvad du snakker om. Købeloven fungere på den måde, at den kun er anvendelig uden for kontraktsforhold. Dvs loven er deklaratorisk med undtagelse af bekendtgørelsen, der omhandler forbrugerkøb. Da civilkøb beskriver et køb mellem to private personer, der begge handler uden for erhvervsmæssig virksomhed er dette køb derfor baseret på en begrænset udgave af de forbrugeretlige love og er således præceptiv, så den ikke kan fraviges. Det du længere nede nævner omkring aftaleloven har ikke rigtig noget at gøre med din forbrugerretlige stilling, da aftaleloven som regel kun anvendes ved forhold mellem en tilbudsgiver og acceptant, som #14 er inde på. Når det gælder forbrugerkøb, som du er inde over, er det Købeloven som finder anvendelse og du kan således ikke tage udgangspunkt i en anden lov end den.
Uden at kende til din historie 100% vil jeg dog tro, at du vil kunne gøre et krav gældende mod Computersalg, hvis du virkelig ønsker, at spare de 300kr på det headset. Den varer du køber skal svare til den betegnelse, hvorunder den er solgt, jf. KBL §76, stk.1, hvilket vil sige, at du har fuld krav på at omlevering til en anden vare, der svare til den varer du har købt. Da der heller ikke er tale om skønsmæssige mangler, men i stedet mangler i form af interne funktioner i headsettet burde dette tale for, at du kan gøre et krav gældende, men det er en virkelig lang proces og det ville muligvis være lettere for dig bare at sende headsettet tilbage. -- Nu hvor der er fremkommet flere bud, som ikke er ensstemmige og enigheden stadig er fraværende, så er det måske bedre at vente til #0 melder tilbage med resultatet af butikkens beslutning.
Når det er sket kan man så diskutere videre.... -- Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people. Det virker til at der skal kastes med juridiske termer og trusler før sagen hælder til min fordel, hvilket jeg ikke har synderlig meget lyst til at begive mig ud i.
Det munder sikkert ud i, at jeg bare sender skidtet tilbage og bestiller et andet headset. (Formodentlig hos en anden forhandler) -- 19# Nu skal det jo ikke sammenlignes med, at du køber en vare til fuld pris og får en anden vare svarende til samme pris ;-)
Han har købt en dyr vare til tilbudspris man ikke ser hver dag og får i stedet en billig vare til fuld pris.
Men jeg kan da godt forstå at 0# er irriteret over at købe en outlet vare rigtig billigt og så finde ud af, at når man får den hjem, at de har sendt en meget billigere vare uden de samme funktioner.
Men hvis de ikke er interesseret i, at give dig det headset du reelt har købt, så er der lang vej. Derudover ligger købet under bagatelgrænsen på 800 kr, for at du ellers kunne klage ved forbrug.dk (jeg ved dog ikke om der gælder særlige regler i nogle tilfælde, så der kan dispenseres?) -- #16 Delvist enig.
Jeg synes lidt, at mange kunder har forventninger om, at butikkerne skal være fleksible og give god service og andet godt ud over, hvad kunden juridisk har krav på. Omvendt, så når butikken laver en fejl, så står kunden pludseligt 100% stejlt på sin ret. Det hænger ikke helt sammen.
Rent juridisk så har OP nok ret i sin sag. Men når man pludselig ser et headset, som normalt koster 700+ kr til 420 kr, og der ikke står "Super ultra tilbud, kun i dag!", så burde man måske nok selv undersøge sagen lidt fremfor bare at bestille og så smække et tudefjæs på senere.
Hvis man gerne vil have flinke og fleksible butikker, så bliver man også nødt til selv at hjælpe lidt til engang imellem. Det er så bare min holdning ;) -- Evnen til at dokumentere sine påstande lader til at være omvendt proportional med evnen til at svine andre til. Måske de har klokket i noget, og skrevet den "forkerte" vare som tilbudsvare. Altså, et eller andet sted i deres system, har nogen koblet et "demo-vare-tilbud" til det forkerte varenummer - eller hvad nu end.
Der er sket en fejl. De har undskyldt og lovet dig pengene tilbage.
Hvad skal de gøre? Gå ud i verden og købe et headset til dig, som de måske ikke har på lager, ikke forhandler, eller noget?
Ja, du har måske "ret" til et eller andet - men.. helt ærligt. Folk laver fejl. De har undskyldt, og lovet dig pengene retur. I stedet for at gå og lede efter de mindst mulige sko at gå i, så vær glad for, at du har handlet hos nogen der erkender deres fejl, og retter dem.
Når en dag du selv får et arbejde, vil du opdage at det nogle gange er nemmere bare at tage den nemme vej, fremfor at anstrenge sig alt det man kan, på at tvære andre folk ud. -- "Nu med 20% mere Satan!" Har ikke læst alle jer andres tråde igennem, men det er vel ikke værre end du sender det retur, og er der sket en taste fejl fra deres side, that´s it.. videre i teksten.. nyt nyt nyt.. ;) -- Thinkpad T440p - i74700mq/16gb/256ssd/1tb/14"IPS FHD/W8 Pro. Føler lidt, at nogle af jer slet ikke har læst mine kommentarer igennem, specielt dig #24. Jeg har netop sagt, at grunden til det var så billigt, var fordi produktet var smidt på outlet. En anden kunde havde gjort brug af sin returret, og derfor blev prisen nedsat.
Men synes vi skal lukke tråden nu. Som jeg skriver i #22, så sender jeg headsettet tilbage og lader den ligge der. -- #27 Beklager, hvis jeg ikke har forstået det korrekt!
Hvis produktet er solgt til dig som en demovare/outlet af en "7.1", så er det lidt speget at kræve, at du skal have et nyt 7.1.
Der har været flere sager, hvor folk har fået en ordrebekræftelse på en ny dims, hvor butikken så har forsøgt at trække i land, fordi prisen var forkert. Men forbrugeren har vundet retten til et nyt produkt til den forkerte pris pga ordrebekræftelsen.
Men hvis det, du har købt, er den outlet-udgave af et 7.1, så har du som så kun krav på enten dine penge tilbage eller en anden outlet af et 7.1. Jeg vil umiddelbart mene, at du ikke har krav på et nyt 7.1, fordi det ikke var en del af den originale aftale, at du skulle have et nyt 7.1. Og hvis butikken ikke har andre outlettere af 7.1, så er deres eneste mulighed vel at give dig pengene igen.
Det er da træls, det kan jeg godt se. Men det er nok det eneste, du kan opnå, imo. -- Evnen til at dokumentere sine påstande lader til at være omvendt proportional med evnen til at svine andre til. Jeg har ikke orket at læse hele tråden, da alt for mange herinde forestiller sig at de ved noget om jura, hvilket tilsyneladende er håbløst forkert.
Hermed - det afhænger af om du har været i ond tro. Hvis området interesserer dig, kan du evt. google H-dommen om de unge jurastuderende som køber et fjernsyn - ond tro, køb annulleret.
Mvh Jesper - cand.jur -- I tvivl om din husleje er for høj? Rentbusters tjekker det ganske gratis #29 ud fra købers beskrivelser, har der ikke været nogen handling i "ond tro", da det er en vare der kan forventes til den pris når det er brugt vare.
Det virker til at køber har handlet i god tro hele vejen. -- Stop nu alle jeres gætterier
og luk tråden.
alle butikker laver fejl.
Manden får sine penge igen.
længere er den ikke. -- MacBook pro 15 Retina. Note 3.Ingen win skodmaskine #31 Godt digt ^^ -- jeg har swag #31 - Enig. Der er virkelig ikke noget at diskutere videre. Men det er jo HOL. It never ends :D -- Kend dine rettigheder ved reklamation. Spørg RMA-hjælpen. Det er gratis.
https://www.facebook.com[...] Tja, det er en ret alvorlig fejl fra deres side, hvis man ikke kan stole på deres tilbud. Det ville jeg ihvertfald personligt holde i tankerne hvis jeg så et godt tilbud fra computersalg.
Vi må vel selv om vi vil diskutere videre. :p -- #33 Så vidt jeg ved er du nu heller ikke den første til at stoppe en diskussion ;-)
#34 Har heller ikke tænkt mig at købe derinde fra igen. Ved godt at folk laver fejl, men den her så jeg nu ikke lige komme... ^^ --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 425 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|