Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Fortrydelsesret af Core Duo 2 Box - Getmore

Af Ny på siden SLK | 25-10-2007 19:22 | 1644 visninger | 37 svar, hop til seneste
Hej. For 14 dage siden cirka købte jeg en E6750 Duo Core 2 hos Getmore. Jeg har nu sendt den retur da jeg har købt en anden CPU i stedetfor. Det var en box model, hvor den medfølgende køler havde påmonteret noget kølepaste, som jo nu er væk fordi jeg har afprøvet både CPU og boxkøler. Til dem som har en Core Duo 2 så ved I jo også godt at pakken er lavet således at man skal bryde en side op på pakken for at åbne den, dette har jeg jo selvfølgelig gjort for at få CPU og køler ud. Jeg har sendt alt forsvarligt tilbage igen, alt org. emballage medfølger, bortset fra CPU kassen jo er brudt (så lidt som muligt) op og kølepasten på bunden af køleren er tørret væk. Getmore mener ikke den er salgsbar længere, hvilket jeg da godt forstår, for den ser jo ikke ny ud længere, omend jeg heller ikke gad at købe en 'ny' CPU hos dem som havde været brugt men jeg kunne ikke se det, så det er vel det samme uanset. Men ville høre om andre har fortrudt købet af en Core Duo 2 - og deres indpakning, og evt. fået pengene tilbage?
--
#1
FrederikN
Junior Supporter
25-10-2007 19:26

Rapporter til Admin
Du kunne da også bare sætte den til salg herinde eller på dba --
--
Stationær C2D E6750 2GB DDR2 250GB HDD Nvidia Geforce 8800GTS 640MB GFX Bærbar C2D T5500 2GB DDR2 200GB HDD Nvidia Geforce Go 7600 512MB GFX
#2
SLK
Ny på siden
25-10-2007 19:38

Rapporter til Admin
FrederikN> Det har jeg også tænkt mig, men håber stadig nogen kan give mig et svar om hvorvidt de har lov til det eller ej, og om ingen andre nogen sinde har sendt deres Core Duo 2 (eller anden processor i besværlig indpakning) tilbage? --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#3
XireuZ
Junior Nørd
25-10-2007 19:43

Rapporter til Admin
Det er jo sådan set lige meget om det er en processor eller hvad det er. Fortrydelsesretten siger at du skal levere den tilbage i væsentligt samme stand og mængde, men hvis emballagen er så ødelagt at den ikke kan sælges kan der blive tale og værdi forringelse eller de kan helt nægte at tage den tilbage. --
--
| AMD Athlon64 4000+ | Asus A8N-SLI | | Inno3D GeForce 8800GTS | 2 GB DDR RAM |
#4
Ugh
Junior Supporter
25-10-2007 19:44

Rapporter til Admin
Altså umiddelbart tror jeg ikke de kan gøre det med mindre du har brændt den af eller clocket den. Men ellers ring og snak med forbrugerstyrelsen de ved det sikkert.. http://www.forbrug.dk[...] PS. Husk det betaler sig ikke at lyve --
--
:-P
#5
SLK
Ny på siden
25-10-2007 19:48

Rapporter til Admin
#3> Foruden at pakken er brudt op så har jeg stadig pakket det pænt op osv. Det er bare det, at vis dette her er rigtigt, så forstår jeg ikke at samtlige hardware dele ikke bare bliver indpakket i en emballering som er limet fast rundt. Så er man jo nødt til at bryde pakken og derved ingen 14 dages returret. ? --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#6
inotic
Semibruger
25-10-2007 19:59

Rapporter til Admin
Synes det virker logisk nok at de ikke vil tage imod den, eftersom at det er synligt den har været i brug, pga. den manglende kølepasta på køleren. Når de ikke kan sælge den som ny igen, så tror jeg ikke du har krav på at få pengene tilbage, men er da ikke sikker. --
--
hvem der?
#7
SLK
Ny på siden
25-10-2007 20:22

Rapporter til Admin
inotic> Ok tak for svar. Jeg vil forsøge mig et sted hvor jeg måske har mulighed for at få et korrekt juridisk svar. Kan udemærket godt se logikken i at de jo ikke kan sende den ud som ny igen, for den nye ejer af CPU'en kan jo se den har været brugt. OMEND, selve varen, altså CPU'en bliver jo ikke mindre brugt end hvad den er fordi indpakningen ikke er intakt. Vil du have en brugt CPU bare med intakt indpakning? (foldekasse feks.) Jeg troede slet ikke de måtte sælge dem som nye igen, for uanset hvad er varene jo brugte - indpakning intakt eller ej, så længe varen har været i brug. --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#8
SLK
Ny på siden
25-10-2007 20:24

Rapporter til Admin
Et hypotetisk spørgsmål: Hvad med et bundkort? De kommer jo i en foldekasse - altså man kan åbne dem og lukke dem igen uden at man kan se det. Jeg sendte for et stykke tid siden et bundkort retur, indpakningen var intakt, men de små lukkede poser som indeholdte manualer osv, dem havde jeg brudt for at tage manualen ud. Jeg fik da penge for det board? --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#9
Hest|
Guru
25-10-2007 20:54

Rapporter til Admin
Det er bare fordi getmore er idioter og prøver at slippe udenom ALT der har med returret at gøre. Så længe indpakningen ikke er flået i stykker er det ikke dit problem. Du bør bare ringe til forbrugerstyrelsen straks, de kender jo Getmore i forvejen.. Men må være enig i at det er pisse træls at få en vare der har været brugt. Har netop selv modtaget et bundkort der har tydelige brugsmærker og selvom det virker er det træls at give fuld pris for noget andre allerede har rodet med. --
--
Man kan godt være klog selvom man ikke har en høj IP Besøg bloggen på http://vivaldi.dk[...]
#10
inotic
Semibruger
25-10-2007 21:03

Rapporter til Admin
Umiddelbart burde der ikke være forskel på da du sendte bundkortet retur også nu hvor du har sendt en processor retur til dem, men kassen med CPU er ikke til at lukke ordentligt igen efter den har været åbnet hvilket man kan ved bundkortet. Ved bundkortet tager de det ikke så tungt at poserne måske har været åbnet så længe alle tingene er der. Den næste køber ser jo ikke kassen indeni før han har fået varen hjem, og når man sidder med det prøver man somregel at se om det virker selvom det ligner at have været i brug før (gør jeg hvertfald). CPU'en vil aldrig være i samme stand som da du købte den, og da den er noget mere skrøbelig, tror jeg også den er sværere at komme af med end et bundkort, når den har været i brug. --
--
hvem der?
#11
SLK
Ny på siden
25-10-2007 21:18

Rapporter til Admin
Hvis man kigger på: http://www.forbrug.dk[...] "Sælgeren må normalt ikke forlange, at emballagen er ubrudt, eller at den returneres sammen med varen. Kun hvis emballagen må opfattes som en del af varen, eller den har en ikke ubetydelig værdi for sælger, kan sælger forlange at få emballagen retur." Jeg kan ikke se hvordan emballagen for en CPU er 'ikke ubetydelig værdi'. Samt: "Det er en betingelse for fortrydelsesretten, at varen kan leveres tilbage i væsentlig samme stand og mængde som ved modtagelsen. Hvis du udtrykkeligt er blevet gjort opmærksom på det, gælder fortrydelsesretten ikke for: varer der er taget i brug, hvis det er åbenbart, at brugen vil forringe salgsværdien" Igen, selven brugen af CPU og køler har jo ikke forringet produktet. Kølepasten er væk, men det kunne jo ikke være blevet gjort anderledes. --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#12
Cagra
Nørd
25-10-2007 21:28

Rapporter til Admin
Glem alt om at få noget ud af Getmore, de er umulige at have med at gøre. Tag det som nogle kedelige lærepenge, og find et andet sted at handle fremover. --
--
If it’s not on fire, then it’s a software problem
#13
SLK
Bruger Aspirant
25-10-2007 21:41

Rapporter til Admin
#12> Jamen jeg vil ikke bare glemme det. Hvis jeg har ret (hvilket jeg stadig mangler helt at finde ud af) så skal de ikke tage røven på mig. Noget andet jeg har fundet ud af: http://www.forbrug.dk[...] "Når du køber en vare, der er færdig og klar til salg, kan du aldrig aftale en kortere frist end 14 dage. Det gælder også en vare, der skal samles til dig, hvis den skal samles af elementer, der i sig selv er færdige og klar til salg. Et typisk eksempel er en computer, hvor sælgeren giver mulighed for, at du fx kan sammensætte den af forskellige komponenter, fx en bestemt cpu eller bundkort. Din computer er ganske vist samlet specielt til dig, men af færdige standardelementer, og den kan sælges igen som den er eller bringes tilbage til den oprindelige stand." Ergo, selv en speciel sammensat PC har man 14 dages returret på. Tænk at et firma her, har stået op brudt emballager op for de forskellige hardware, sat kølerpaste på CPU osv, og alligevel kan man fortryde - hvorfor hulen skulle det så ikke være muligt for en brugt CPU? --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#14
real_per
Bruger
25-10-2007 21:43

Rapporter til Admin
Mener du helt seriøst, at du forventer at kunne levere varen tilbage, efter du har brugt kølepastaen ? De kan da ikke sælge den igen som ny, (jeg gad lsdrig købe sådan en som ny) så jeg synes det er helt fair at de ikke vil tage den tilbage. Hvad havde du forventet de skulle bruge den til ? Formonteret kølepasta, er en central del af varen så den er ikke længere i væsentlig samme stand. Slet ikke. --
--
#15
SLK
Bruger Aspirant
25-10-2007 21:48

Rapporter til Admin
#14> Spørgsmålet er ikke hvad du vil eller ikke vil, men om de må gøre dette. Hvem siger du ikke har købt noget brugt? Hvis du læser længere oppe har jeg for kort tid siden sendt et bundkort retur og fået pengene for det, så hvad er problemet i det? At andre folk ikke vil have brugt (vil jeg heller ikke), skal da ikke stille mig i ringere stand for at bruge min returret! Ang. kølepaste, tja: http://asp.webconsult.dk[...] "Det er vigtigt at produktet er i samme stand og mængde som da man modtog det. Visse ting kræver vi dog ikke tilbage i samme mængde, det gælder: Kølepasta i følge med CPU-kølere Ligeledes tillader vi at forseglingen på både produkter og tilbehør (batterier og lign.) er blevet brudt." Det her firma tager da pænt i mod selv brugt kølepasta, og brudte forseglinger. Nå men jeg forsøger andetsteds, jeg kan ikke bruge det til noget at andre folk skriver de ikke selv kunne tænke sig at købe brugt (nyt) - men det hjælper ikke mig. --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]
#16
Cagra
Nørd
25-10-2007 21:54

Rapporter til Admin
#13, så skulle du have læst lidt om hvor du køber dine ting. Uanset om du har ret eller ej, så vil Getmore gøre alt hva' de kan for ikke at skulle give dig penge igen. prøv f.eks at se her: http://www.google.dk[...] Mht. til manglende kølepasta vil jeg også sige at det er en væsentlig mangel ved varen, da hele idéen med en PIB er at man ikke skal købe noget ekstra for at det kan virke, og med din, skal man nu til at købe kølepasta. Det ser dog ud til at webconsult vælger at være noget mere large, og det er jo netop sådan noget jeg gerne vil betale de ekstra kr for når jeg køber HW. Webconsult vil fremover have en pil op i min bog :-) [SIG]If it’s not on fire, then it’s a software problem[/SIG] --
--
If it’s not on fire, then it’s a software problem
#17
novaz
Juniorbruger
25-10-2007 23:58

Rapporter til Admin
Altså jeg tror ikke jeg har hørt sådan noget lign før. Men for at være ærlig kan man da godt forstå hvorfor getmore ikke er E mærket? Har prøvet hos EB games at jeg skulle byttet et headset, der manglede faktisk nogle ting i den. Han tjekkede efter. Disse ting var ikke vigtig for den, derfor valgte han at jeg kunne få min penge tilbage alligevel. (ved godt det ikke har noget med sagen at gøre, men synes det er et godt eksempel) Det getmore viser er jo dårlig kundeservice. Så et godt tip er: Køb kun hos E-mærket firmaer. Ikke for at være ond eller noget, men som jeg allerede har sagt er der en grund til de ikke er E-mærket. Men håber for dig du får pengene igen. --
--
Jeg eeeelsker computere - Novaz^ ;D
#18
Ti_Ador
Semibruger
26-10-2007 00:13

Rapporter til Admin
Engang imellem er reglerne/loven heller ikke perfekt. Jeg ville ikke bryde mig om at købe noget nyt som en anden har haft brugt, og de kan ikke sælge det som nyt udover hvis de sætter det som demo. Afleverer du noget som er brugt så bliver de nødt til at tage røven på en anden kunde eller sætte den som demo og tabe penge. Hvis du skal aflevere en brugt vare så fair nok, men så burde du heller ikke få fuld refundering. Har arbejder i elgiganten, og der ved jeg med sikkerhed at stort set alt er der risiko for at det allerede har været brugt af en kunde som så haft brugt den 30 dages fuld prisgaranti. Det er fedt nok med garantien, men hvad med når man selv skal købe noget nyt som egentlig har været brugt? Jeg er en af de mennesker der har den holdning at betaler jeg fuld pris for en vare er det som da den kom ud fra fabrikken. hverken vist frem eller andet, det har man demoer til. --
--
#19
Yilar
Monsterbruger
26-10-2007 00:18

Rapporter til Admin
Tag jer dog sammen!... Der findes sku ikke ret mange webshops, der ville tage imod den! Emballagen er brudt, og i dette tilfælde er emballagen en del af pakken, da der er tale om en PIB (Processor in a BOX). Samtidigt har cpu'en været AKTIV i brug og den medfølgende kølepasta er brugt. At Webconsult vælger at tage cpu'en retur er fint, men det kan på ingen måde forventes. Kan slet ikke fatte alle de getmore-haters, stortset alle andre webshops ville have afvist returretten. --
--
#20
merrild
Monsterbruger
26-10-2007 00:36

Rapporter til Admin
#19 enig hvis den har været brugt og køle pasta er væk kan man sku da ikke få penge igen det er sku da logisk og det gælder alle steder --
--
test
#21
L00t
Semi Nørd
26-10-2007 00:45

Rapporter til Admin
1) At forbrugerstyrelsen siger noget, er ikke ensbetydende med at det forholder sig sådan. Forbrugerstyrelsens jurister sidder og tolker på lovene, præcist som alle andre jurister. De VED ikke hvordan det forholder sig, før det er blevet prøvet i retten og dermed skabt retspraksis. Det ved jeg ikke om der er med den problemstilling, men jeg vil pointere at blot fordi forbrugerstyrelsen siger én ting, behøver det ikke at holde i retten. De fremlægger én tolkning, en udlæggelse af loven, med tydelig vægt på forbrugerens rettigheder. Den er ikke nødvendigvis sand. 2) Hvis du propper CPUen i din PC, har du så ikke taget den i brug? Kan du garantere at du ikke har skadet den med statisk elektricitet? Jeg vil påstå at man er ude over "at prøve" når man smører kølepaste på og monterer en vare, som i så høj grad er en standardvare (du ved hvad den kan og hvad du kan forvente). --
--
Bevar naturen - sylt et egern 2333334555
#22
Dooley
Ultra Supporter
26-10-2007 00:50

Rapporter til Admin
#19 og 20 I misforstår vist hvad der tales om her. Der tales ikke om, hvad der er logisk eller hvordan tingene burde være. Var det dét sagen drejede sig om, var stort set alle i denne tråd enige. Man BURDE ikke have retur-ret på en vare, som har været åbnet. Men det der tales om her er hvad man HAR returret på. Og som loven er i dag, har Getmore intet valg. Returneres den inden 14 dage, har de bare at sende pengene retur uden spørgsmål. Forkert JA... Fakta JA. --
--
MOHAA:Breakthrough... Det spilles på: 85.80.192.23 Verdens første BT-server Det tog [7] år og [1] eftermiddag at generere denne side
#23
Xarsten
Ny på siden
26-10-2007 03:29

Rapporter til Admin
Elsker alle de amatør forbrugerjurister som #19 og #20, der udbreder deres personlige mening som var det fakta. SLK, du spørger om dette er en sag forbrugerstyrelsen vil tage og eventuelt give dig medhold i. Svaret er ja til det første, og højest sandsynligt ja til det andet. Du har lov til at bryde emballagen og teste varen ved fjernsalg. Da der ikke er tale om et forbrugsstof som f.eks en blækpatron, hvor sælger udtrykkeligt har gjort opmærksom på at varen ikke må afprøves. Det skal siges at du på forbrugerstyrelsens hjemmeside kan læse om adskillige tilsvarende sager der er faldet ud til klagerens fordel. Al polemikken om man har lyst til selv at risikere at købe an "afprøvet" vare er denne sag uvedkommende, og bør af respekt for opretteren af tråden holdes i en seperat tråd. Du vil formodentlig få medhold i en evt. klage. Om Getmore derefter vil efterleve forbrugerstyrelsens afgørelse er en anden sag, men det bør ikke afholde dig fra at få hvad der er din ret. De folk der har problemer med loven bør forsøge at få den ændret, ikke forsøge at ændre fortolkningen når en bruger her spørger om råd. Skam jer. --
--
#24
Ti_Ador
Semibruger
26-10-2007 08:33

Rapporter til Admin
Det er ikke fair at forvente at butikken tager en brugt vare tilbage når den ikke kan sælges som nyt. Sælg den dog på dba.dk eller noget i stedet for at nogen af os andre skal komme til at købe det i forventningen af at det er nyt. --
--
#25
novaz
Juniorbruger
26-10-2007 08:46

Rapporter til Admin
#19 Jeg er ikke getmore hater, jeg nævnte det bare men var bare træt da jeg skrev det igår. Har det som både og med hensyn til om de refundere den, for kan godt forstå de ikke gør det, men samtidig virker den jo fint, så de kunne i hvert fald give lidt af pengene tilbage. --
--
Jeg eeeelsker computere - Novaz^ ;D
#26
Andersov
Semi Supporter
26-10-2007 09:28

Rapporter til Admin
#23 De folk der har problemer med loven bør forsøge at få den ændret, ikke forsøge at ændre fortolkningen når en bruger her spørger om råd. Skam jer. Jamen i så fald må du gerne forklare mig og andre hvor vi kan ændre loven så den hedder at du kun har returret på ubrudte varer. Alt andet er unfair overfor sælger, selv Getmore. Det er for mig at se etisk ukorrekt at ville have pengene tilbage for en processor man har afprøvet samt at pakningen er ødelagt. En Intel kasse med Processorer kan IKKE åbnes uden at ødelægge den, har prøvet mange gange. Dette er derimod forkert fra Intel, men det er ikke sagen vigtig. Ligegyldigt hvor meget jeg end hader sælger vil jeg ikke kunne forsvare overfor min egen samvittighed at jeg vil have det fulde beløb tilbage, de vil ikke kunne sælge det til den fulde pris igen - ergo har de tabt på at man er en skovl... og hvis #0 har ret til at få sit fulde beløb tilbage, så vil jeg meget gerne vide hvordan jeg får ændret den lov, så diverse hardware forhandlere ikke snydes. Hvis man bliver i tvivl og vil sende tilbage EFTER man har åbnet og betalt for varen burde det bare være ærgeligt. --
--
[C2D E6750][Asus P5KC][2x1024 Corsair DDR2 PC6400][Asus 8600GT Silent][Samsung 193P][Zepto 6214W][KiSS VR-558][Wii]
#27
Mr-AnToNiO
Maxi Supporter
26-10-2007 09:35

Rapporter til Admin
jeg er til gengæld en getmore hater.. det er nok den værste virksomhed jeg kender.. men sælg den på dba.. det er der du får mest for den.. ville jeg tro.. men hurtigst salg er herinde.. --
--
Folk bliver bare provokeret af min signatur - derfor ingen mening med at have en? :S
#28
Xarsten
Bruger Aspirant
26-10-2007 10:09

Rapporter til Admin
#26 Det syntes jeg vi bør diskutere i en anden tråd, da opretteren af denne tråd beder om råd ang. sin aktuelle situation. Jeg er dog som udgangspunkt fuldstændigt uenig med dig af flere grunde. 1. Der er tale om en, i nogen tilfælde, uundværlig beskyttelse af forbrugeren, særligt i betragtning af at nogle forhandlere/producenter ikke har nogle kvaler om at sælge varer der ikke lever op til den lovne beskrivelse eller er fejlhæftede på en måde, der ikke lever op til deres returbestemmelser. (F.eks fladskærme med pixelfejl). At forbrugeren kan bese sin vare er i mine øjne et must, det samme er at den, i tilfælde hvor varen ikke lever op til det lovne, kan returneres øjeblikkeligt og uden langvarig behandlingsfrist. Det gør den nuværende lov muligt. 2. En returvare er ikke nødvendigvis et reelt tab for en forhandler, its the price of doing business, de fleste forhandlere sælger gladeligt varen videre, UDEN at informere den kommende køber. I en del tilfælde tilbyder producenten at genindpakke varen. I alle tilfælde gør det sig dog gældende at der i forhandlernes profitmargin kalkuleres med returvarer. Dvs. at den stakkels forhandler sender de forbundne omkostninger videre til forbrugerene. Hvilket jeg iøvrigt syntes er helt okay. 3. Forhandlerne kan ikke tvinges til at efterlever forbrugerstyrelsens afgørelser. Det vil sige at du som forbruger har VALGET om du vil købe hos en virksomhed der efterlever dem, og måske betale en smule mere. Eller du kan købe hos en halvsuspekt virksomhed, der ikke efterlever dem og måske spare nogle penge. 4. Vi lever i et demokrati, hvis du ønsker at ændre på tingene kan du bla. oprette en interesseorganisation ala "Forening til nedsættelse af forbruger rettigheder" eller "Forhandlernes interesseorganisation". Du kan dog sove trygt i den viden, at forhandlernes egne interesseorganisationer hver dag, for de penge du køber dine varer for, arbejder hårdt for fjerne så mange af dine forbrugerrettigheder som muligt. Alt dette er dog trådens opretter fuldstændigt uvedkommende, jeg syntes derfor at yderligere diskussion bør foregå i en anden tråd, du er velkommen til at oprette en og linke hertil, og jeg vil glædeligt deltage i en debat om emnet. Jeg opponerer dog ikke mod meningstilkendegivelser om #26's, men mod fejlinformation og fejlfortolkninger som set tidligere i tråden. Det er ikke blot uhjælpsomt, det er decideret misledende. Særligt når det præsenteres i et bedrevidende format, der giver indtryk af at personen taler om fakta, når personen taler om emner personen tydelig ikke besidder nogen viden om. --
--
#29
ShamblerDK
Bruger
26-10-2007 10:10

Rapporter til Admin
Har sidder i NØJAGTIG samme situation. Jeg ringede til forbrugerstyrelsen. De sagde at når indpakningen er lavet som den er, dvs. den skal brydes op på den måde, så SKAL Getmore tage den tilbage. Det er ikke din fejl de har lavet det på den måde, og man skal da kunne prøve produktet før man ved om det er noget man vil levere tilbage. --
--
#30
CyberOpz
Junior Supporter
26-10-2007 10:36

Rapporter til Admin
#0 - Desuden er det noget pjat når folk siger at Getmore ikke kan tage varen retur uden at de får tab på varen. De kan få den reemballeret som #28 skriver, men de kan jo også bare genbruge den i deres computerprodukt. Der er jo ikke en kæft der kan se at om den har været i brug til test. //CyberOpz --
--
#31
Hans
Gæst
26-10-2007 11:34

Rapporter til Admin
#28 Morsomt at læse den måde du skriver på - god læsning :-) Derudover er jeg også enig. #0 Send den retur igen, og med dine egne begrundelser fra forbrugerstyrelsen.dk - du skal ikke finde dig i det! [Offtropic] Skik følge, land, fly (hader getmore) [/Offtropic]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#32
Dooley
Ultra Supporter
26-10-2007 11:48

Rapporter til Admin
Anyway #0... Jeg smider et bud på 800,- pp. hvis ikke du gider besværet med Getless. --
--
MOHAA:Breakthrough... Det spilles på: 85.80.192.23 Verdens første BT-server Det tog [7] år og [1] eftermiddag at generere denne side
#33
Yilar
Monsterbruger
26-10-2007 12:39

Rapporter til Admin
Undskyld, men hvad fanden gør de så med kølepastaen? De kan jo ikke bare proppe den i en ny box og forvente den næste køber ikke kan se at cpuen er brugt. --
--
#34
Ti_Ador
Semibruger
26-10-2007 13:15

Rapporter til Admin
Når jeg betaler fuld pris for en noget vil jeg gerne have retten til at købe en 100% ubrugt vare. Og specielt i det øjeblik der er kommet kølepasta eller den har været i maskinen så er det en demo. Det er fair nok at returnere, men så må han få noget mindre tilbage og så synes jeg butikken skal sælge videre som demo. Ved godt tingene ikke kører sådan, men det burde det ifølge mit hovede :-) --
--
#35
CyberOpz
Junior Supporter
26-10-2007 13:37

Rapporter til Admin
#34 - Ja det burde det. Men nu må vi alle rette os efter loven i DK og EU for den sags skyld, så der må man leve med at vare betragtes som nye, selvom de måske har været hos en anden eller flere forbruger i op til 14 dage. //CyberOpz --
--
#36
Xarsten
Bruger Aspirant
26-10-2007 16:15

Rapporter til Admin
#34 og #35 intet afholder jer fra at kræve dette fra sælger. Eller returnere varen hvis den ikke overholder disse krav. I USA er der et stort markedet for "refurbished" varer og en del danske forhandlerer tager tabet ved retur og sælger som demo. Problemet her er at de fleste gerne vil have i pose og sæk og glemmer at de får hvad de betaler for. Hvis du vil have varen så billigt som muligt, må du leve med at stedet sælger dig brugte varer som nye. Hvis du er villig til at betale mere, så køb hos et sted hvor returvarer er indkalkuleret som tab. Og ja, det kan være lidt svært at overskue hvor dette kan lade sig gøre. :) --
--
#37
SLK
Bruger Aspirant
26-10-2007 17:37

Rapporter til Admin
En update kan læses her: http://groups.google.com[...] - Se venligst bort fra de kommentarer der mener at, de heller ikke selv ville have en brugt CPU og derfor forstår Getmore, det har intet at gøre med hvad der er juridisk korrekt at gøre i denne sag. --
--
http://www.billig-scooter.dk[...]

Opret svar til indlægget: Fortrydelsesret af Core Duo 2 Box - Getmore

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning