Hej
Jeg spørger på vegne af en ven, der bor på Grønland, hvad man bør gøre, når man har købt et nyt system, der nu ikke vil starte. Det er leveret og bygget (byg-selv) i oktober eller november 2023.
Der tale om det system, der kan ses i link. Et 7800X3D på et Asus ROG strix 670E Gaming wifi.
Min ven oplever, at når switch-knappen tændes, så snurrer fanerne, og bundkortets dioder lyser op. Men PCen kommer ikke videre. Siden den ikke vil starte, er det småt med hvad der kan findes af fejlkoder o.lign. Der er signal til skærmen kortvarigt, men der er ikke et reelt signal til computeren (dvs. ikke nogen bios- eller boot screen osv), skærmen tænder kortvarigt når PCen tændes men går straks i dvale igen.
Vi undrer os over, hvad det kan være og der er småt med support i området. Kan det være bundkort eller CPU og hvordan kan man teste? Han spekulerer på, om CMOS batteriet måske skal skiftes, og jeg har anbefalet ham at fjerne grafikkortet og prøve onboard-grafik for at se, om det virker.
Men der er ikke meget teknisk support at hente, og proshop skriver i deres betingelser ( Reklamationsret (proshop.dk)) at de defekte komponenter skal sendes tilbage til RMA enkeltvist medmindre man vil overdrage hele sit system til dem og betale for fejlfinding (da det er saml-selv).
Hvad ville i gøre i sådan en situation? Overdage hele systemet til Proshop og få dem til det, eller er der noget man kan gøre selv? Da forsendelsen alene tager uger og der ikke er noget rigtig lokal support at få, vil gode råd blive taget vel imod.
https://imgur.com[...]
--
Sidst redigeret 14-03-2024 21:32