Hej jeg har problemer med min PC. Jeg vil tro det er bundkortet der er stået af, men jeg vil alligevel lige give det et skud herinde, måske en af jer har oplevet noget lignende og fået det fixet.
Jeg har en 7700K i et Strix Z270E motherboard. Den er testet med en ny PSU, andre ram, jeg har haft pillet alle SSDer fra, prøvet uden GPU og med mine to andre GPUer.
PCen lukkede ned den anden dag og ville ikke starte op igen. Jeg prøvede almindelig fejlfinding, tage batteri ud osv osv. Nu vil den gerne loade ind i windows, men ca 20 sekunder senere lukker den ned og afbryder strøm til hele PCen. Jeg kan se strømmen er helt væk fra alt, da alt aura lys osv forsvinder når den lukker ned.
Den gør det samme uanset hvad jeg gør, om jeg lader den stå i Bios lukker den ned efter ca 90 sekunder.
Jeg tror reelt bundkortet er stået af, men det kunne jo være en af jer havde erfaring med et eller andet der havde gjort det samme, jeg har læst en del på det de sidste par dage, og nogle havde f.eks. problemer med en dårlig power-knap på fronten af PCen.
--
.