Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Opgradering af maskine

Af Super Supporter -={Squize}=- | 14-08-2023 12:00 | 1364 visninger | 23 svar, hop til seneste
Hej Det ved at være på tide jeg får opgraderet min maskine som bliver brugt primært som arbejdsstation og så ellers lidt casual gaming. Jeg er lidt i tvivl om de dele jeg har kommet frem til også er dem som giver bedst mening for pengene. Den nuværende består af: I5 4690K, Noctua NH14D Asus Mb 16Gb ram Asus Nvidia 1070 PSU RM750 Diverse SSD diske, M2 og Sata Jeg forventer at udskifte til følgende: Intel Core i5 13600K 3.5GHz Socket 1700 Tray Noctua NH-D15 chromax.black MSI PRO Z690-A WIFI DDR4 Corsair Vengeance RGB RT Black DDR4 4600MHz 2x16GB (CMN16GX4M2Z3200C16) Og så ellers bibeholde SSD's, PSU, GFX, Kabinet mv. Er der andre/bedre valg ? Har overvejet at udskifte GFX til noget nyere i 2-3kkr segmentet, men helt ærligt så er det meget begrænset hvad jeg spiller og er også i tvivl om hvormeget det giver i sidste ende. Jeg prioriterer en støjsvag maskine under almindelig drift, at blæser kører op når der kommer tung belastning på grafik og lignende er ok. Nogen input ?
--
#1
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 12:45

Rapporter til Admin
Meget billigere køling. https://www.proshop.dk[...] Ved så hurtig RAM ville jeg sørge for at vælge fra bundkortets QVL. Du skal være obs på bundkortet sikkert skal have updated bios før den kan tænde. Tjek dette er muligt uden CPU isat, via knap på bundkortet. (De fleste hvis ikke alle Gigabyte kan)
--
Sidst redigeret 14-08-2023 12:45
#2
Sneakywood
Junior Supporter
14-08-2023 13:14

Rapporter til Admin
Hvis du kun vil smide 2-3k efter en ny GPU så tror jeg i5-13600k vil blive unødvendigt og jeg vil hellere gå med en i5-13400 hvis jeg var dig. Jeg vil også gå med 3600MHz da de er billigere og jeg "tror" ikke der er den største performance forskel. Hvis der er det må folk gerne lige rette på mig :) Jeg mener Z690 kræver en BIOS update før du kan bruge 13 gen. Hvis du ikke vil spare, så kan du også sagtens køre med en i5-13600k, men så vil jeg også anbefale DDR5 nu når du er i gang :)
--
RTX 2080 Ti - i5-13600kf - MSI Z690-A - 32 GB 3600 MHz CL16 - Corsair RM650x - 1TB 980 Pro - NZXT S340 Elite - be quiet! Dark Rock 4
#3
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 13:19

Rapporter til Admin
#2 Der er noget at hente ved hurtigere RAM end 3600 mhz. Men mindre når man først er oppe i rimelig hastighed. (Lidt som der er noget at hente ved hurtigere end 6000 mhz DDR5, men derover falder gevinsten) Jeg ville ikke vælge 3600 mhz DDR4, men mindst 4000 mhz. (De er blevet så billige at under ikke kan betale sig) Som arbejdsstation synes jeg nu 13600K giver god mening frem for 13400. Det er klart værd at overveje DDR5 vejen, DDR5 er også faldet meget i pris. (Der er det mere bundkort som forsat har en merpris)
--
Sidst redigeret 14-08-2023 13:22
#4
the688
Guru
14-08-2023 13:36

Rapporter til Admin
Hvorfor skifte køler? Din Noctua 14 gør det (vel) stadig fint, og en ny koster næsten en tusse. Jeg har lige flyttet min NH14D fra mit gamle i7-2600k setup over på en helt ny AMD 5700x-platform. Det kostede bare en bracket til under en hund. Noctua sender dem gratis, hvis du gider vente et par uger. (..det gad jeg ikke) Tænker de penge en ny Noctua koster, kunne bruges bedre. Og jeg er selv lykkelig for at min go'e gamle 14'er bare holder mig kørende. Blæsere på 600-ish RPM, og en CPU som selv ved fuld skrue ikke kommer op på 70 grader..
--
"ORK SATME!"
#5
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 13:40

Rapporter til Admin
#4 Enig i ny bracket vil kunne gøre det, den køler bør være ok til en 13600K. Alternativt den langt billigere køler jeg linkede til, hvis man vil have anden køler.
--
#6
-={Squize}=-
Super Supporter
14-08-2023 13:45

Rapporter til Admin
#1 Ja det var da lidt en anden pris ! Men køler den lige så godt ? Som skrevet så har støjen en høj prioritet for mig. Og må sige jeg har været yderst tilfreds med min nuværende køler - dette udelukker selvfølgelig ikke et skifte hvis bare ydelsen er tilsvarende. Hvad betyder QVL ? Vedr. bios update, så må nye boards vel snart have fået de opdateringer der skal til således de understøtter 13 ud-af-boksen? #2 & #3 Jeg har lige prøvet at smide følgende to produkter istedet: MSI Pro Z690-A WiFi +210kr Corsair Vengeance DDR5 6000MHz 2x32GB (CMK64GX5M2B6000C40) +371kr samlet knap 600kr og så er der 64GB ram istedet for 32GB Hvis de 6000MHz ram er fine nok, så har i da helt ret i at det ikke kan gå at blive på DDR4. Alternativt kan jeg gå i 6400MHz for yderlige 370kr (Har slet ikke kigget på andre mærker endnu)
--
#7
-={Squize}=-
Super Supporter
14-08-2023 13:47

Rapporter til Admin
#4 & #5 Anede ikke den kunne køle en 13600K For det giver da super mening at bibeholde den så - har kun være ovenud glad for den.
--
#8
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 13:56

Rapporter til Admin
Qualified Vendor List A Qualified Vendor List (QVL) is a list supplied by a system or motherboard manufacturer of parts tested and confirmed by that manufacturer to work in their hardware. Du skal forsat forvente selv at skulle update bios inden 13 Gen virker. MSI Pro Z690-A WiFi har update-knap, så tager 5 minutter med et usb-stick. Side 30... Updating BIOS with Flash BIOS Button https://download.msi.com[...]
--
Sidst redigeret 14-08-2023 13:58
#9
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 14:13

Rapporter til Admin
#7 Sådan bracket kan enten købes, eller fås gratis fra Noctua. (Sørg for at få fat i rette, der er 2 forskellige LGA 1700 bracket til Noctua) https://noctua.at[...] PS. Hvis du ikke har faktura på din køler, lykkedes det sommetider alligevel at få en gratis bracket, sommetider vil Noctua have et billede af køleren, andre gange sender de helt uden bevis for man har køleren. De kan købes hos bla Proshop.
--
Sidst redigeret 14-08-2023 14:16
#10
Sneakywood
Junior Supporter
14-08-2023 14:20

Rapporter til Admin
Jeg har ikke sat mig ind i DDR5 med hastigheder, pris, performance og alt det der, så der må andre lige komme til undsætgning. :) Z690 er blevet lavet til 12 gen og før 13 gen kom ud og er derfor ikke BIOS opdateret til 13 gen. Z790 er kort sagt blevet lavet til 13 gen og derfor klar til 13 gen uden bios updates. Men som #8 siger, så burde det ikke være super svært at opdatere. Kræver du har en USB stik og mulighed for at downloade noget ned på den. :)
--
RTX 2080 Ti - i5-13600kf - MSI Z690-A - 32 GB 3600 MHz CL16 - Corsair RM650x - 1TB 980 Pro - NZXT S340 Elite - be quiet! Dark Rock 4
#11
Martin.v.r
Guru
14-08-2023 15:12

Rapporter til Admin
usb 3.0
--
asus maximus xiii apex z590 i9-11900K @ 5.1GHZ 2x16 Corsair 4600@5000MHZ cl18 1000W ROG STRIX ROG STRIX-GTX1070-O8G-GAMING
#12
Jesper Gæst
Ultra Supporter
14-08-2023 15:15

Rapporter til Admin
#11 Ikke til bios update. Bios update: Brug et USB2 (ikke 3) stick, formater det i FAT32 (vælges der hvor du formaterer). Download rette og nyeste bios fra bundkortproducentens site, rename den til hvad bundkortproducenten siger (ofte er der en auto-renamer med i download). Placer bios-filen i roden af USB-Stick (ikke i mappe). USB 3 virker sommetider, men ikke altid, USB 2 virker altid. (#0 fik ovenstående i en PM for en times tid siden)
--
Sidst redigeret 14-08-2023 15:16
#13
-={Squize}=-
Super Supporter
15-08-2023 10:10

Rapporter til Admin
Nå - så fik jeg opdateret lidt ud fra jeres anbefalinger. Hvordan ser denne sammensætning ud ? https://www.pricerunner.dk[...] RAM:G.Skill Trident Z5 RGB Black DDR5 6800MHz 2x16GB (F5-6800J3445G16GX2-TZ5RK) MB: ?MSI Pro Z690-A WiFi Bracket: ?Noctua SecuFirm2 NM-i17xx-MP78 CPU: ?Intel Core i5 13600K 3.5GHz Socket 1700 Tray
--
#14
Jesper Gæst
Ultra Supporter
15-08-2023 11:42

Rapporter til Admin
Som udgangspunkt ville jeg til Intel vælge enten: 6000 mhz CL 30 6400 mhz CL 32 7200 mhz CL 34 Går man i den høje ende skal man være obs på 700 serie chipset ofte har bedre chance for at køre meget hurtige RAM end 600 serie chipset. (MSI Pro Z790-A har også bedre VRM) Man skal også være obs på priserne, dyre RAM kan bedre forsvares sammen med en dyr CPU (som 13700K/13900K) end med en billig, da den procentvise RAM-omkostning vil være lavere. Jeg har ikke tjekket om bracket er den rette, men hvis du er i tvivl så smid Noctua en forespørgsel. (Jeg får timeout på deres site lige nu)
--
Sidst redigeret 15-08-2023 11:44
#15
-={Squize}=-
Super Supporter
25-10-2023 15:29

Rapporter til Admin
Efter lidt tilløb er jeg vist ved at være klar til at få bestilt. Der er blevet ændret lidt i delene, vil I ikke komme med de sidste tanker omkring buildet inden bestillingen ryger afsted ? MSI Z790-A PRO WIFI INTEL Core i5-14600KF G.Skill DDR5 32GB - 7200 - CL - 34 - Dual-Kit - Trident Z5 RGB bk K2 GSK, F5-7200J3445G16GX2-TZ5RK, black Kingston SSD KC3000 2048GB M.2 PCI Express 4.0 (NVMe) RTX 4070 12GB Gigabyte Windforce OC GDDR6X Noctua SecuFirm2 NM-i17xx-MP78 Vanvittigt at GPU's er blevet så dyre - virker som mange penge når man blot gamer casual. Er der andre kort som giver bedre mening, har pt. et GTX 1070. Bliver primært brugt til single player spil og lidt CS, eller sjældent fortnite hvis en af ungernes venner låner.
--
#16
Jepperdepper
Monster Supporter
25-10-2023 15:42

Rapporter til Admin
#15 Du kan få meget mere for dine penge ved at vælge et 7800 xt i stedet. Og når du alligevel vælger et dyrt bundkort vil du kunne hoppe over til AM5 og få et fint B650 board såsom B650M Riptide og en 7800x3d, som er langt bedre end 14600k. Så har du også mulighed for at opgradere CPU, da AM5 er en ny platform.
--
#17
Jesper Gæst
Nørd Aspirant
25-10-2023 15:45

Rapporter til Admin
Du kan overveje RX 7700XT og RX 7800XT som GFX. Du kan overveje 7800x3D hvis du vil AMD vejen. Du kan ikke være sikker på så hurtige RAM vil køre, måske vil de, måske vil de ikke, så pak ud så nænsomt du kan og gem alt indpakning. https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...]
--
#18
Jepperdepper
Monster Supporter
25-10-2023 18:22

Rapporter til Admin
Her er et bud på et build der er markant bedre og koster omtrent det samme - måske endda lidt billigere: https://www.pricerunner.dk[...] Rammene er Hynix A, men kræver manuel tuning fordi de er optimeret til Intel. Du kan evt. give 100 kr. mere og købe Trident Z5 Neo 6000 mhz CL30, hvis du ikke gider tune. Nvidia og Intel er simpelthen for dyrt. Man får slet ikke samme værdi for pengene. Jeg har ikke taget PSU med. Den du har burde være nok.
--
#19
ReZel
Junior Nørd
25-10-2023 18:33

Rapporter til Admin
Hvis det er den helt gamle Corsair RM så burde den skiftes for de var aldrig særlig gode gens der kom efter var meget bedre Den gamle kan kendes ved orange og hvidt klistermærke på siden i stedet for sort og hvidt der kom senere
--
Define 7 XL / Prime TX750 / X570 Strix-E / 3700x / NH-D15S / 32 GB 3600 MHz / RTX 2070 Super / Firecuda 520
#20
-={Squize}=-
Super Supporter
26-10-2023 09:02

Rapporter til Admin
Lige som jeg troede jeg var i mål :D #16-#18 Om jeg kan opgradere CPU senere i samme mb er ikke så vigtig for mig. Har tre knægte, så stumperne går alligevel i 'arv' som hele maskiner og oddsene for at jeg vil skifte cpu inden der er kommet ny socket er ret lille. Jeg kan godt se ideen i at tage 7800 XT kontra 4070 når jeg kigger på tests/pris. Men skiftet fra 14600->7800x3D synes jeg måske ikke giver så meget mening eller hvad ? I forhold til de tests jeg lige kunne finde, så er AMD'en dyrere mens performance reelt ikke er bedre. Eller dvs. den er lidt hurtigere i spil, men langsommere i applikationer. Tak for alle indspark !
--
#21
-={Squize}=-
Super Supporter
26-10-2023 09:03

Rapporter til Admin
#19 Tak for god info - må lige få kigget på den jeg har.
--
#22
Jepperdepper
Monster Supporter
26-10-2023 09:09

Rapporter til Admin
#20 I gaming er den meget bedre end 14600k. I sær i spil der udnytter v-cache som typisk er simulations spil, strategispil, MMO's men begrænser sig ikke kun til titler fra de kategorier. Især i 1% lows er v-cache konge. Men hvis du redigerer video eller andet kreativt, hvor performance i applikationer er vigtigt for dig, så er Intel kongen.
--
#23
-={Squize}=-
Super Supporter
23-11-2023 21:43

Rapporter til Admin
Så fik jeg bestilt, og samlet dyret. Det blev følgende setup: ASRock B650E PG Riptide WIF AMD Ryzen 7 7800X3D CPU PowerColor Radeon RX 7800 XT Hellhound OC Corsair Vengeance RGB DDR5-7200 C34 DC - 32GB Kingston KC3000 SSD PCIe 4.0 NVMe M.2 - 2TB Nu er jeg så kommet til det punkt at det kunne være fint at få tweeket mine ram. Men helt ærligt så har jeg ikke rodet med det i de sidste 20år. Når jeg går ind i bios er det som om den godt kan se XMP profilen derinde. Men giver det mening at køre med den ? Pt. kører jeg helt default i opsætningen. Under DRAM Profile configuration står den til: Freq tCL tRCD tRP tRAS tRC tWR tRFC1 tRFC2 tRFCSb JEDEC 4800 40 40 40 77 117 73 710 385 313 XMP 1 7200 34 44 44 96 140 109 1065 578 470 Alternativt, findes der så en guide til tweaking af ram som kan anbefales - og giver det noget i sidste ende i forhold til at vælge en auto setting ?
--

Opret svar til indlægget: Opgradering af maskine

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning