Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Generel hardware
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

On-off kontakt og strømforsyning til stationær PC

Af Semibruger Gymnasten | 08-09-2022 14:23 | 1104 visninger | 5 svar, hop til seneste
Hermed en lille historie fra i dag om problemer med strømforsyning i stationær PC. Nu godt to år efter, hvor jeg har lavet en kraftig opgradering af min PC fejler den nye strømforsyning, en Antex VP500P plus. Jeg tror, at årsagen består i, at jeg har anvendt en On-off kontakt på strømforsyning dagligt, og det tåler den lille kontakt ikke. Så min anbefaling for andre vil være at bruge anden kraftigere elektrisk kontakt i en strømskinne eller kontakt på væg. Jeg modtog en del vejledning for to år siden, og min PC er beskrevet her: https://www.hardwareonline.dk[...] På det seneste er det sket, at den lille kontakt svigtet, og jeg måtte ligesom aktivere den en gang mere, for at der kom strøm til PC. Det burde have alarmeret mig. Til formiddag under drift af PC hører jeg en svag hvæsen, som fra en dårlig kontakt og et lille klik, hvorefter PC slukker uden strøm. PC var ikke til at tænde igen... Derefter tog jeg strømforsyning ud af towerkabinettet, og for at gøre det måtte jeg fjerne en stor køleplade til CPU. Ved fjernelse af køleplade kom hele CPU med ud, da kølepasta øjensynligt var blevet lidt lim-agtig. Heldigvis var ingen bøjede ben at bemærke på CPU... Jeg fik med en skrutrækker et godt sted vippet CPU af kølepladen, og den kunne let sættes i bundkortet igen. Jeg åbnede strømforsyning, og konstaterede at switchen var afbrudt, og besluttede at lave en kortslutning af den, så afbrydelse her ikke var muligt her. Herefter samlede jeg det hele igen og tændte for PC. Intet skete, som ingen strøm fra strømforsynin. Nå... det lille klik efter hvæssen var nok mere problematisk... Jeg besluttede så at installere min nu 16 år gamle strømforsyning til PC. Den virker, og den kører jeg på nu, mens jeg skriver jer i forum nu - så jeg føler mig lettet, at jeg er kørende igen. Men da jeg startede op igen kom en Bios-besked om, at jeg havde skiftet CPU, og jeg blev stillet videre til setup. Det gjorde mig noget nervøs i forhold til, om jeg nu skulle igennem et masse setup. Men heldigvis viste det sig blot at være en slags bekræftigelse på en blæserindstilling, og så startede PC normalt op efterfølgende. SPØRGSMÅL: Kan BIOS føle, at CPU har været ude (CMOS-batteri), hvormed denne besked kommer? Eller vil skift af strømforsyning kunne mærkes af BIOS? Jeg har nu kigget nærmere på den fejlramte strømforsyning igen. Det viser sig, at der i serie med forsyningen (230 VAC) også sidder en sikring, som med kapper var loddet i print, som en komponent. Sikringen med kapper var delvist skjult under sort krybeslange. Det er en 20 mm sikring 6,3 AT. Den sikring var afbrudt. Det er ikke umuligt, at lysbuen i den dårlige kontakt har kunnet forårsage en for høj strøm her. Det kan også være, at andet mere alvorligt har kortsluttet i strømforsyning. Det omtalte efterfølgende klik har sandsynligvis været sikringen, som brændte. Jeg har nu skiftet den sikring og loddet den ind igen. Men inden at jeg skifter tilbage, og prøver den strømforsyning igen, så tænkte jeg at ville skrive min lille historie her, for at høre om andre måske har et godt råd. /Gymnasten
--
#2
SUPERBOY
Ultra Nørd
08-09-2022 14:52

Rapporter til Admin
#0 Har aldrig oplevet hvad du beskriver, men alt kan self. gå i stykker. Personligt ville jeg aldrig havebegyndt at lodde ting inde i strømforsyningen (det er lidt halvfarligt), men hvis du har mere styr på det end mig er det sikkert fint. Jeg ville dog have købt en ny strømforsyning, bare i tilfælde af der var andre problemer med strømforsyningen end lige sikring/dårlig kontakt.
--
Tag altid BACKUP!!
#3
Gymnasten
Semibruger
08-09-2022 15:38

Rapporter til Admin
Tak for svar. Jeg har ganske god fornemmelse for elektronik og strømforsyninger. Så at skifte en simpel komponent i en strømforsyning er jeg rimeligt tryg ved. Men jeg har ikke meget check på PC'er ellers, og derfor lytter jeg efter erfaringer og viden her i forum. Jeg husker faktisk, at have set en mindre on-off switch svigte for en del år siden i en CRT-monitor, som jeg havde. Derfor tænker jeg, at de kontakter godt kan have et problem med slid. I design af strømforsyningen kan man af hensyn til brandbeskyttelse ved sjældne fejl af interne komponenter have indført den omtalte sikring. Sikringen vil så afbryde, så der ikke tages en stor mængde energi fra netforsyningen, som vil kunne starte en brand eller andet ubehageligt. Man har så valgt ikke at kunne skifte sikringen, da andet alligevel sandsynligvis også vil have fejlet. Men fejlen i den omtalte kontakt kan sandsynligvis godt brænde sikringen uden andre fejl. Og ja, der vil være en risiko ved at sætte strøm til strømforsyningen igen, om der er andre fejl. Umiddelbart tænker jeg, at sætte strøm til den forsyning uden resten af PC først, og se om det går godt. Men måske starter forsyningen ikke op uden signaler fra bundkortet.
--
#4
Xponic
Giga Supporter
08-09-2022 16:34

Rapporter til Admin
#0 Inden du prøver den gamle psu så kunne du jo bare sætte strøm til psu'en og kortslutte sort ledning og den grønne ledning i det 24polet stik(til Mb) så skulle psu'en gerne starte op. Når du så har set om den gamle psu virker så kan du jo sætte den tilbage i pc'en vis den virker. Men du kan jo også bare købe en ny kontakt(istedefor at kortslutte den gamle kontakt) da den sikkert har en standard type som bruges vidt og bredt. Tag mål af kontakten og se om den ikke er her https://elektronik-lavpris.dk[...]
--
Straffen kommer til dem som venter. Venstre, Partiet med Løkke om halsen!!! Egon von Greyerz: Bubble Trouble!!!
--
Sidst redigeret 08-09-2022 16:35
#5
Gymnasten
Semibruger
08-09-2022 17:34

Rapporter til Admin
Mange tak for det trick, med den grønne ledning. Det vil jeg prøve. Og tak for forslag med ny kontakt fra elektroniklavpris. En sådan vil jeg købe, om forsyningen stadig synes at virke. Der er flere kontakter, som vil kunne passe i dette 13x19 mm hul. Måske er de mest brugte en 3A kontakt, for her har butikken flest på lager og de er til lavest pris. Der findes også nogle 10A kontakter til samme mål, og baseret på min erfaring nu, så vil det være en sådan, at jeg vælger. Der kan være høje startstrømme for strømforsyninger, og derfor kan almindelige specificerede driftstrømme være misvisende for slidet. Denne kontakt klarer en høj startstrøm (inrush current: 85 A): https://elektronik-lavpris.dk[...]
--
#6
Gymnasten
Semibruger
09-09-2022 17:46

Rapporter til Admin
Jeg har nu haft skiftet den interne sikring i strømforsyning, som er i serie med 230 V strømforsyning. Den brænder igen så snart, at man sætter spænding på forsyning. Så der er sket noget mere alvorligt med elektronikken, som ikke vil være sådan lige at reparere. Indtil videre kører jeg så på min 16 år gamle PSU og er stoppet med at bruge den lille switch bag på. Jeg checkede så Antecs hjemmeside, som fortæller at de har 3 års garanti på det product. Så kontaktede jeg Compumail, som solgte med den forsyning for ca. 2½ år siden. De fortæller, at de yder max garanti til 2 år, og at jeg må kontakte Antec selv. Det har jeg så gjort med ønske om at få en ny og afventer deres svar.
--

Opret svar til indlægget: On-off kontakt og strømforsyning til stationær PC

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning