Vi har ventet længe, men nu er den første Intel Atom baserede Eee PC notebook klar til det danske marked. I løbet af den forestående uge, vil denne lille sag finde vej til etailerne.
Eee PC 901 bygger videre på succesen fra Eee PC 900, men kommer i stedet for den Dothan baserede Celeron processor med den sprit nye Intel Atom processor, som skulle forbedre strømforbruget og være bedre egnet til disse små notebooks.
Skærmen er altså fortsat på 8,9" med en 1024x600 opløsning, og kommer med en 20GB SSD harddisk. På hukommelsesfronten er det muligt at vælge imellem 1GB og 2GB DDR2 alt efter behov og budget.
Med Intel Atom processoren og modellens 6-cell batteri er gennemsnits batteri levetiden er steget til 4-5,5 timer alt afhængig af brug. Som altid vil den være tilgængelig i sort så vel som hvid, og kommer med 1.3MPixel webkamera samt trådløst
802.11b/g/n netværk.
Prisen ligger et lille hak over Eee PC 900, og vil ifølge ASUS ligge lige under kr. 3.000 grænsen for modellen med 1GB hukommelse. Hvor meget opgraderingen til 2GB hukommelse koster, er endnu usikkert, men svaret kommer altså i den løbende uge, hvor Eee PC 901 bliver tilgængelig i Danmark.
- Relaterede nyheder: