Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Ind køb af tablets til personale hjælp søges

Af Ny på siden CliffAgerbo | 25-06-2024 18:22 | 666 visninger | 7 svar, hop til seneste
Hej, Jeg har brug for jeres hjælp. Jeg er medstifter af firmaet Premedical, og vi skal købe nogle tablets til vores personale. Tabletsene skal bruges af vores nødbehandlere, sygeplejersker og samaritter, som skal have dem med ud til forskellige arrangementer, hvor de vil blive udsat for vind og vejr. På vores hjemmeside kan I læse mere om, hvilke typer events de skal bruges til. premedical.dk/eventberedskab Min IT-indsigt er ikke særlig stor, og derfor håber jeg, at der er nogle herinde, som kan hjælpe med gode input til valg af tablets til opgaven. Tabletsene skal kunne have internetadgang, ligesom telefoner, også udenfor, og der skal være plads til at gemme nogle dokumenter på dem. Jeg håber, I kan hjælpe os.
--
Sidst redigeret 25-06-2024 19:31 af Ronson
#1
ToFFo
Guru
25-06-2024 19:02

Rapporter til Admin
Inden jeg skriver forslag er der lige nogle flere spørgsmål. Kan du være mere specifik i forhold til hvad de skal kunne klare? Vind og vejr - Er det fordi de skal monteres udendørs? Skal de være helt vandtætte eller blot vandafvisende? Hvad med operativsystem, skal det være iOS eller Android? Eller er det ligemeget? Skal de monteres i standere? Evt. med tyverisikring? Har skærmstørrelsen betydning? Har du en størrelse i tankerne? Og vigtigst af alt... Hvad er dit budget? Det er, efter min mening, spild af penge at købe en tablet som er bygget til vind og vejr. Man kan nøjes med at købe en almindelig tablet og så et håndværkercover af en art, som er bygget til at holde til hvad man udsætter sin tablet for. En Samsung Galaxy Tab A9+ er et godt bud: https://www.proshop.dk[...] Fin tablet til prisen, har 5G og 11" skærm. Tilkøb robust cover som fx.: https://www.tabletcovers.dk[...] Eller: https://www.tabletcovers.dk[...] Hvis i skal gå rundt og notere ting på tablets, er det første cover et godt valg pga. stroppen på bagsiden, så man ikke tabler sin tablet når man skal holde den med den ene hånd.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 25-06-2024 19:08
#2
NikolajPedersen
Maxibruger
25-06-2024 19:04

Rapporter til Admin
En Galaxy Tab Active5 5G kan vel opfylde alle dine krav. https://www.samsung.com[...]
--
7800X3D | 32GB | B650 | 4080S
#3
CliffAgerbo
Ny på siden
26-06-2024 13:15

Rapporter til Admin
ToFFo hej og tak for dit svar Operativsystem vi vil gerne benytte Android Vi tænker at vi vil købe denne mappe https://shop2rescue.dk[...] til at hæve den i. Det er meningen at nødbehandlerne skal have den med ud til patienterne for at kunne indtaste patienteroplysninger og med tid gerne disponeringssystem. Budgettet vi håber på at vil kan nøjes med at give 1500.kr pr enhed Jeg håber det var den information du manglede
--
Sidst redigeret 26-06-2024 15:08 af stallemanden
#4
the688
Guru
26-06-2024 14:03

Rapporter til Admin
Jeg sidder selv og køber IT (hardware, software, licenser, osv) ind for en halvstor international spiller, og må jeg ikke anbefale at du kontakter det sted I normalt køber jeres isenkram, og beder dem komme med nogle begrundede bud. Når du har det, sender du det tilbud til et par andre leverandører, og siger "Kan I gøre dette billigere, eller anbefale noget andet som er bedre" (og ja, nu har vi set linket til jeres hjemmeside ;) Hvad bruger I som registreringsløsning af jeres patienter? Altså - der er (vel?) en leverandør af et system hvor I registrerer "kunderne". De har (vel?) et setup I kan anvende, og kan derfor også anbefale noget hardware det kan køre på (eller, i det mindste, nogle mindstekrav til hardwaren - og så kan I selv koble noget vind/vandtæt-standard på efter behov) Jeg antager at I har en partner, som kan sikre jer både med et juridisk holdbart setup, og et datamæssigt holdbart setup. Altså sikre jer at I overholder GDPR lovgivningen, når I tager imod (antager jeg) berusede unge menneskers data - og at de data så ikke bare "ligger på den tablet Brian tog med hjem i lørdags", hvor koden er "111111". Hvis I skal ud og have med patienter at gøre - specielt folk til festivaller og den slags - så er der ikke altid meget tid til at få de korrekte persondata, og det kan helt åbenlyst være en katastrofe for jer, hvis de ikke bliver behandlet korrekt, både juridisk og sikkerhedsmæssigt. Undskyld hvis alt det her er fuldstændigt indlysende (det håber jeg da at det er !) - men det overrasker mig bare at I ikke allerede har et samarbejde med nogen omkring en løsning, men i stedet spørger tilfældige nørder på et internetforum. Det virker ikke specielt professionelt eller betryggende, for at sige det ligeud.
--
"ORK SATME!"
#5
CliffAgerbo
Ny på siden
26-06-2024 19:46

Rapporter til Admin
Tak for dine input og råd. Vi har naturligvis en leverandør af et system, og den enhed de anbefaler har en indkøbspris på 14.789 kr. hvilket vi synes er en høj pris pr. enhed. Dog er leverandøren åben for valg af enhed, og systemet overholder selvfølgelig al gældende lovgivning, inklusive GDPR. Derfor kan vi trygt anvende systemet på forskellige festivaler. Vi vil tage dine forslag i betragtning og kontakte vores nuværende leverandører for at få flere begrundede tilbud og undersøge, om der er muligheder for mere økonomiske eller bedre alternativer. Tak for din bekymring vedrørende datasikkerhed og GDPR; det er noget, vi tager meget seriøst. Vi har en juridisk og datamæssigt holdbar løsning på plads, som sikrer korrekt behandling af persondata under alle forhold, også i pressede situationer som festivaler. Din bekymring om professionel håndtering er forstået, og vi arbejder løbende på at forbedre vores processer og samarbejde med pålidelige partnere for at sikre den højeste standard. Vi sætter pris på dine input og vil anvende dem i vores videre beslutningsproces.
--
http://premedical.dk[...]
#6
ToFFo
Guru
26-06-2024 19:51

Rapporter til Admin
#3 - Så vil jeg sige denne er et godt bud: https://www.pricerunner.dk[...] Priserne vist her er inkl. moms. Hvis du trækker momsen fra kommer du under budgettet pr. enhed, dog uden cover. Alternativt så en Lenovo Tab M11: https://www.pricerunner.dk[...] Her er prisen lidt lavere, dog er det 4G og ikke 5G du får, men jeg tænker at hastighed måske ikke er så vigtigt alligevel og så er 4G jo fint. Så ellers bare et nogenlunde cover til dem, til 100-200kr. Rabatten du kan opnå pr. enhed afhænger selvfølgelig af hvor mange du ønsker at købe. Men jeg synes du skal prøve at tage fat i en dansk IT forhandler med fokus på B2B salg, fremfor bare at svinge kortet hvor det er billigst. Hvor mange tablets skal du bruge?
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 26-06-2024 19:54
#7
CliffAgerbo
Ny på siden
26-06-2024 20:38

Rapporter til Admin
Ca 10 tablets Jeg synes faktisk at Lenovo tab m11 ser fornuftigt ud og så har den masser af plads
--

Opret svar til indlægget: Ind køb af tablets til personale hjælp søges

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning