Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger


Philips Evnia 34M2C8600

Af Heini Nielsen | 07-02-2024 | 3921 visninger | 0 kommentarer


Producent: Philips
Sponsor: Philips
Philips Evnia 34M2C8600

 

 

Jeg har fået en skærm ind af døren fra Philips, som de fleste helt sikkert ville ønske at have stående derhjemme, hvis det ikke var fordi, at Philips lige er kommet med en 240 Hz-model i stedet for de 175 Hz, som den model, jeg har fået til test, har.

Den model, jeg har fået til test, hedder Philips Evinia 34M2C8600/00, og wow, hvor har den et rigtig smukt hvidt design, som man ikke ser mange skærme komme med.

Derudover kommer Philips Evinia med et OLED-panel, som sikkert nogle ville være lidt nervøse for at benytte, inklusive mig selv, på grund af risikoen for burn-in på skærmen.

Der skal dog ikke være nogen tvivl om, at OLED-gamingskærme befinder sig i en klasse for sig selv. For nye inden for skærmbranchen kunne det endda virke som en gåde, hvorfor OLED ikke er standarden for alle gamingskærme; de leverer trods alt enestående kontrast, bedre betragtningsvinkler og langt hurtigere responstider sammenlignet med IPS- eller VA-paneler, men her kommer prisen helt sikkert som den helt store begrænsende faktor, da OLED-skærme er en del dyrere.

Udover det skal du helt sikkert også vænne dig til de automatiske lysstyrkesystemer, som kommer med OLED-skærme, og som bruges til at forhindre burn-in, især når man bruger skærmene i HDR-tilstand.

Philips Evnia 34M2C8600/00 koster ca. 6000 kr skrivende stund, da den er på tilbud og nedsat med 2000 kr lige nu. Den er bygget op omkring et ultrabredt Quad HD (3.440 x 1.440 OLED)-panel og har en 1800R krumning. Skærmen har en opdateringshastighed på 175 Hz og en angivet responstid på 0,1 ms. En anden ting, jeg lige kan fortælle, er, at Philips Evinia har VESA DisplayHDR True Black 400-certificering.

Hvis du ikke bekymrer dig om disse aspekter, som prisen samt risikoen for burn-in, er Philips Evinia 34M2C8600 en imponerende skærm, både hvad angår ydeevne og design, hvis jeg ser på papirerne. Men lad os få set lidt nærmere på skærmen.


Tekniske specifikationer

  • Billede/display

    Skærmpaneltypt = QD OLED

    Panelstørrelse = 34"/86,36 cm

    Skærmbelægning = Antirefleks, 2H

    Effektivt betragtningsområde = 800,1 (vandret) x 337,1 (lodret) - ved en 1800R-krumning*

    Pixelformat = RGB Q-bånd*

    Billedformat = 21:9

    Maks. opløsning = HDMI: 3440 x 1440 ved 100 Hz; DP/USB-C: 3440 x 1440 ved 175 Hz

    Pixeltæthed = 109,68 PPI

    Svartid (typisk) = 0,03 ms (grå til grå)*

    Lav indgangsforsinkelse = Ja

    Lysstyrke = SDR: 250 (APL 100 %) nit, HDR: 450 (APL 10 %) nit, HDR E/P: 1000 (APL 3 %)  nit

    SmartContrast = Mega Infinity DCR

    Kontrastforhold (typisk) = 1.000.000:1

    Pixel-størrelse = 0,2315 x 0,2315 mm

    Betragtningsvinkel

    • 178° (V)/178° (L)

    • @ C/R > 10000

    Flimmerfri = Ja
    HDR = DisplayHDR True Black 400-certificeret
    Farveskala (min.) = DCI-P3: 99,3%*
    Farveskala (typisk) = NTSC 121,3 %*, sRGB 148,8 %*, Adobe RGB 97,8 %*
    Billedforbedring = SmartImage-spil
    Skærmfarver = Farveunderstøttelse 1,07 milliard farver (10 bit)
    Scanningsfrekvens = HDMI: 30 - 160 kHz (V)/48 - 100 Hz (L), DP/USB-C: 30 - 255 kHz (L)/48 - 175 Hz (L)
    LowBlue-tilstand = Ja
    EasyRead = Ja
    Delta E = <2 (sRGB)
    sRGB = Ja
    Adaptiv synkronisering = Ja
    Ambiglow = 4-sider

 
 
Som altid starter jeg med en hurtig udpakning og fremvisning af selve skærmen og tilbehøret.

INDHOLD
  • Philips Evnia 8000 34M2C8600
  • DisplayPort kabel
  • HDMI-kabel
  • USB upstream-kabel
  • USB-C til USB-C kabel
  • VESA-bøjle











På de nederste billeder kan man se, at Philips bruger deres eget system til foden.









På det nederste billede ses en 100 x 100 mm VESA-adapter, som er klar til at blive monteret på skærmen, hvis du ønsker at bruge en anden type fod eller vægbeslag. Dette er en rigtig god tænkt fra Philips.


 

Tilslutningsmuligheder
 

Tilslutningsmulighederne på Evnia byder ikke på noget nyt og banebrydende. Jeg finder 2x HDMI 2.0- og 1x DisplayPort 1.4-porte. Der er også 1x USB-C-port (DP Alt-tilstand, video, data og strømforsyning), samt 4x upstream USB-B-porte og to USB-A-porte, som er placeret under venstre kant af skærmen for nem adgang. Derudover er der også 1x USB-A-port til hurtig opladning samt 1x 3,5 mm lydudgang.

Jeg havde personligt håbet på, at en skærm af denne kaliber ville have inkluderet HDMI 2.1 til at være mere fremtidssikret til kommende spilkonsoller, men indtil videre må vi nøjes med det, vi har.



 




 

De fleste af portene er placeret på bagsiden og vender nedad, hvilket normalt gør dem svært tilgængelige. Heldigvis er to af USB-A-portene placeret under venstre kant af skærmen, hvilket gør dem meget nemmere at få adgang til.

Som på tidligere Philips-skærme er der et joystick til at tænde og slukke skærmen samt til at foretage alle indstillinger direkte på skærmen.



 

Under indstillinger finder jeg ikke rigtig noget nyt, som jeg vil skrive en masse om. Du har dine HDR-tilstande, som du kan skifte imellem, samt forskellige lydprofiler og muligheden for at justere baggrundsbelysningen for de bageste LED'er.

En standardfunktion, som skærmen kommer med, er en påmindelse om at udføre en Pixel Refresh hver 4. time for at pleje dit OLED-panel. Denne funktion tager cirka 10-15 minutter at køre igennem. Du kan også vælge at slå denne funktion fra, hvis du synes, det er irriterende med den gentagne besked. Jeg vil dog anbefale at udføre Pixel Refresh engang imellem for at vedligeholde skærmen.

En anden foranstaltning, som Philips har indført for at mindske risikoen for burn-in, er en screen saver-funktion. Denne funktion dæmper automatisk lysstyrken, hvis du er væk fra skærmen i et par minutter.

Menuen i skærmen er let at navigere rundt i og hurtig at finde frem til for alle brugere.
 

(Undskyld for de lidt utydelige billeder)



Rundt om skærmen er der 14 LED-dioder til at styre baggrundsbelysningen, hvilket er en funktion, jeg tidligere har set på Philips-skærme. Som det ses på de næste billeder, producerer disse dioder et ret kraftigt lys.






 

Når det kommer til højttalere, leveres skærmen med 2x5 watt højttalere, som skulle være acceptabelt, men jeg må indrømme, at jeg har hørt bedre højttalere før, selv i tidligere Philips-skærme, jeg har testet. Der skal ikke meget til, før lyden forplanter sig i skærmkabinettet, og lyden fra højttalerne kan hurtigt lyde meget skinger i nogle tilfælde. Jeg er ved at tro, at der måske er en lille defekt i den ene højttaler på min testskærm. Jeg ved godt, at man ikke køber sådan en skærm for lydens skyld, men jeg havde nok forventet lidt bedre lydkvalitet her, selvom jeg tager i betragtning, at min testskærm muligvis har en defekt højttaler.

Hvis jeg skal nævne justeringsmulighederne for skærmens stativ, har du alle de normale indstillinger, såsom højdejustering op til 150 mm, 20° drejning til venstre og højre samt mulighed for at vippe skærmen op og ned. Man kan ikke justere skærmen til portrættilstand med denne skærm, men det havde jeg heller ikke forventet af en 34-tommers buet skærm.







 

Jeg har brugt Philips Evinia til daglige opgaver som at skrive anmeldelser, spille spil og se videoer - alle de ting, de fleste brugere normalt ville bruge en skærm til. Jeg har også testet den for ghosting, stutters og blacklight-bleed, og jeg har ikke fundet nogen problemer med disse. Alle farverne på skærmen er skarpe og tydelige, og sort er virkelig sort takket være OLED-panelet.

Jeg har dog haft lidt svært ved at finde de rigtige indstillinger, især når det kommer til HDR. Jeg synes, at farverne og skarpheden bliver lidt for skarpe og uskarpe på en måde, især i visse spil. Dog fungerer HDR bedre i film, og billedkvaliteten er fremragende, især i film som f.eks. Avatar.

Det tager lidt tid at justere skærmen korrekt, især hvis du bruger den meget til at skrive på hvid baggrund, da teksten kan virke lidt utydelig på grund af OLED-teknologien. Efter lidt tid med justeringer, både på skærmen og i Windows-indstillingerne, har jeg dog opnået et godt resultat, som de fleste vil kunne leve med.

Jeg har ikke oplevet nogen form for burn-in i løbet af de næsten 2 måneder, jeg har haft skærmen, hvilket er en bekymring for mange med OLED-paneler.

En anden ting er at det heller ikke et stort problem at have skærmen stående tæt på et vindue, da reflektionerne er minimale på skærmen, jeg har selv et vindure som er tæt på skærm og oplevede ikke de stor problemer her.

En ting som bekymer mig meget er jo skærmen ville køre Pixel Refresh hver 4. time, for mig gir det mig en vis utryghed at det er nødvendigt at det skal ske så hyppigt. Det medfører også at jeg ikke tør anbefale skærmen udelukkende til kontorbrug. Men det er også lidt et minus at man skal huske på at køre Pixel Refresh, hver 4 time - eller ja bare det med den popper op være 4. time på skærmen og påminder brugeren om det. 

Her til sidst kan jeg lige fortælle at skærmens fod fylder lidt på bordet, men det er ikke mere end forventet for en skærm i denne størrelse, og den hvide (marmorfarvede) fod ser faktisk ret pæn ud.

Alt i alt vil jeg sige, at Philips Evinia 34M2C8600/00 er en fremragende skærm på rigtig mange punkter, især til prisen på 6000 kr på tilbud som skærmen kan købes for lige nu. Jeg vil klart anbefale denne skærm til alle, der leder efter en all-round god skærm,. 




Nederst kan du se et udpluk af nogle af de ting, jeg har brugt skærmen til:














I kan læse mere om skærmen lige her


Se priserne hos PriceRunner på Philips Evinia 34M2C8600/00

Fordele:

  • Lysstærk og farverig skærm

  • Imponerende HDR-visning ved afspilning af film

  • Attraktiv pris i dagens marked

  • Smukt design

 

Ulemper:

  • Dårlig indbyggede højttalere

  • Manglende HDMI 2.1-port

  • Pixel Refresh hver  4. time