300 udvalgte brugere har fået en Steam boks i en lukket beta og flere OEM/SI (Original Equipment Mnanufacturer/System Integratorer) har fremvist færdige Steam maskiner, men Valve er langtfra færdige med at lege med opskriften bag en PC-konsol succes.
Valve's egen innovative controller er blevet opdateret med otte op/ned/højre/venstre (DPAD + ABXY) knapper og væk er den lille LCD-skærm, som tidligere prototyper var udstyret med.
I forbindelse med det netop afholdte Steam Dev Days fremviste Valve et nyt billede af Steam controlleren. Den skal gøre springet fra PC'ens mus og tastatur til gamepad nemmere, og går en anden retning end de traditionelle konsoller med en touch-baseret styring.
Denne touch-styring får nu hjælp fra mere klassiske knapper som vi kender dem fra de sidste tyve års konsoller (op/ned/højre/venstre). Ifølge Steam fansiden SteamDB's opsummering skyldes det hensyn om bagudkompatibilitet. Controlleren er også udstyret med gyroskop, så den kan registrerer bevægelsen med controlleren.
SteamOS vil ikke kræve Valve's egen Steam controller, og kan bruges med tredjeparts controller og dermed i princippet gamle XBOX eller PlayStation controllere. Listen af supporterede enheder er dog ukendt. Steam Controller SDK'en supporterer op til 16 controllere i aktion på en gang.
De fremviste billeder er fortsat prototyper.