Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

AMD Fusion i sin forste indpakning - Gigabyte E350V-USB3

Skrevet af Mads F. | 08-12-2010 18:07 | 3016 visninger | 28 kommentarer, hop til seneste

AMD håber med Fusion, at vælte markedet for nettops, når det lanceres i Q1 næste år. Ambitionerne fejler altså ikke noget, men hvad med produktet?

Vi har opsnappet et billede, med tilhørende specifikationer på det kommende Fusion-motherboard GA-E350V-USB3 fra Gigabyte, der bla. afslører:

Fusion er et kryds mellem en CPU og en GPU (grafik-processor) i een og samme chip. Det kaldes også for en APU, hvilket står for 'Accelerated Processing Unit'. Det skal gi' et hidtil uhørt lavt strømforbrug, i forhold til den forholdsvist høje ydelse, som den nye teknologi kan levere.

Fusion (APU): E-350

  • 2 x "Bobcat" kerner @ 1.6 GHz
  • Radeon HD 6310 grafik m. 80 Stream Proccessorer @ 500 MHz
  • 18W TDP

Chipset: Hudson M1, med understøttelse af bla.:

  • PCI-Express x16
  • 4 x SATA (sansynligvis 6.0 Gbps)
  • USB 3.0

Desuden er der på GA-E350V-USB3 understøttelse af DDR3-1333 MHz (1800MHz+ ved OC*), 7.1 audio samt d-Sub og DVI udgange.

*DDR3-1800+ Mhz (mod "normalt" 1333 MHz) ved overclock, hvilket også betyder, at Gigabyte gør det muligt at overclocke APU'en. Spændende..

Hos AnandTech har man haft mulighed for at teste bla. E-350 APU'en, og ud fra deres erfaring ser det ud til, at den slår Intels Atom D510 (1.6 GHz dualcore), både hvad angår ydelse, men mest interessant, også hvad angår strømforbruget. Brazos, som denne Fusion-platform også kaldes, anslåes nemlig kun at forbruge 25-30W inkl. en lille skærm (bærbar).

Det taget i betragtning, så er det lige så imponerende, at E-350 APU'en, med HD 6310 og 2 x 1.6GHz Bobcat processorer, i spillet Mordern Warfare 2, opnår hele 27,9 FPS. Til sammenligning så opnår en platform bestående af et HD 4290 (890GX bundkort) og en Athlon II X2 (3.1 GHz) kun 1,5 FPS mere!

I spillet Bioshck 2 deler E-350 dog ørertæver ud, og banker 890GX-platformen med 23,1 til 18,8 FPS - altså et forspring på 5,3 FPS!

Det ser altså lyst ud for AMD, der med Fusion har et produkt, som ingen af deres konkurrenter rigtig kan hamle op med. Intel er ganske vidst producent af både CPU og GPU, og har endda tilmed deres helt egen APU på markedet, men ydelsen på den grafiske side er ret tvivlsom ift. AMD Fusion. Der er ikke nogen tvivl om, at AMD's mangeårige erfaring med grafikchips, kommer til at få en helt afgørende betydning i kampen om de lavt-el-forbrugende platforme.

Test af E-350 @ AnandTech
Kilde: XbitLabs

#1
Azakiel
Super Nørd
08-12-2010 18:37

Rapporter til Admin
Lyder faktisk vældigt intersant. Kunne være man skulle skaffe sig en netbook med et sådant setup i, når det udkommer
--
Phenom II X4 B50 @3.5ghz Triple Core Gigabyte GA-MA785GT-UD3H G.Skill 4gb DDR3 1333mhz CL9, Dual Kit (2x 2GB)ATI HD4650 XFX Thermaltake Soprano
#2
Clegg
Junior Supporter
08-12-2010 18:59

Rapporter til Admin
Lyder lovende
--
#3
sNIPP
Mega Supporter
08-12-2010 19:05

Rapporter til Admin
Det lyder interessant og spænende ;) håber det kommer til at virke optimalt og det med OC'ing :D
--
Cooler Master Haf 912+ -Phenom II X6 1055T -ASUS M4A89GTD PRO -Corsair TX 650W -Corsair XMS3 DDR3 4GB -Sapphire Radeon HD 6870 –Seagate 1TB
#4
soer6717
Ultra Supporter
08-12-2010 19:50

Rapporter til Admin
Lyder meget interessant til mediacenter også (: Og desuden synes jeg at artiklen er super skrevet - perfekt længde!
--
Gigabyte GA-X58A-UD3R, Core I7 930, Asus GTX460 1Gb DirectCu, Corsair TX850, Corsair 8Gb DDR3-1600mhz, C.M. Z600, Tt Armor+, Samsung F1 1Tb
#5
gQrgh
Monster Nørd
08-12-2010 19:51

Rapporter til Admin
Spændende ..
--
Mvh. gQrgh / Mads http://www.deaz.dk[...]
#6
|Smash|
HOL Moderator
08-12-2010 22:29

Rapporter til Admin
Et par sata porte mere og det tyder på den gamle 330'er skal udskiftes.
--
Bazinga!
#7
bwyf00
Monsterbruger
08-12-2010 22:40

Rapporter til Admin
Arh, faktisk ret interessant.
--
Setup? Nah I ville bare blive midsundelige :>
#8
SMasH
Gæst
09-12-2010 00:13

Rapporter til Admin
Det ser fedt nok ud, at man kan få grafik til at leve med i sin netbook. Men jeg tænkte på, skal den ikke konkurrer mod sandy bridge? Hvordan ser det ud når de 2 dyster?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
HaiiYaa
Mega Supporter
09-12-2010 09:53

Rapporter til Admin
plejer det ikke at være cpuen der er bottleneck i htpc systemer? de burde lave den med hurtiger cpu eller i det mindste matche d525
--
#10
Dnope2
Guru
09-12-2010 09:54

Rapporter til Admin
#9 Nej, grafikkortet - Det er derfor der er så meget fokus på det. Grafikkortet skal kunne vise film i høj opløsning fra blue ray, men en god kvalitet - Uden at bruge ret meget strøm i en HTPC. Og det er netop der den er stærk.
--
CPU test: http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå Tomshardware/Anandtech tests
#11
HaiiYaa
Mega Supporter
09-12-2010 10:04

Rapporter til Admin
#10 jammen hvis vi nu tager minimums kravene for starcraft 2 2.6 GHz Pentium® IV or equivalent AMD Athlon® processor og så amd fusion der kører på 1.6ghz så vil den vel ikke leve om til minimums kravene selvom det er dualcore? ville også gerne have set den sammenlignet med ion2(gt218)
--
#12
LeetDonkey
Ultra Supporter
09-12-2010 10:10

Rapporter til Admin
#11 Målgruppen er vist heller ikke ligefrem gamere :) Jeg tror dog at mit ION-baserede mediecenter får lov at leve lidt endnu.
--
#13
HaiiYaa
Mega Supporter
09-12-2010 10:17

Rapporter til Admin
#12 nej men har selv en ion2 og der kører den fint nok i de fleste spil, men det virker som om det eneste der holder den tilbage fra at kører de fleste spil flydende er cpuen så derfor undrede det mig at de ikke opgraderede den
--
#14
Dnope2
Guru
09-12-2010 10:20

Rapporter til Admin
#11 Personligt ville jeg gerne ha' set at AMD havde puttet en kraftigere CPU i, men til HTPC er den stor nok. Med hensyn til Pentium 4, så er AMD fusion hurtigere. Husk en single core Athlon er hurtigere end Pentium 4 clock for clock. Ion er værdiløs og kan ikke sammenlignes med noget, det eneste gode ved den er prisen - ATOM's dual core er betydeligt langsommere...
--
CPU test: http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå Tomshardware/Anandtech tests
#15
HaiiYaa
Mega Supporter
09-12-2010 10:28

Rapporter til Admin
#14 ion2 er værdiløs? hvad begrunder du dette med? den fungere da perfekt til en htpc tvivler også STÆRKT på at atoms dual core (d525) er betydeligt langsommere da man kan se i testen at den langsomere d510 næsten er lige så hurtig som amd fusion
--
#16
LeetDonkey
Ultra Supporter
09-12-2010 10:41

Rapporter til Admin
#14 Arh hvis du havde gidet kigge på den benchmark der er linket til så ville du se at den er LIDT hurtigere end D510. Små 10% er de største udsving i benchmarks. Det er ikke ligefrem noget der gør at jeg ville kaste penge efter det, og udskifte mit ION board.
--
#17
Dnope2
Guru
09-12-2010 11:25

Rapporter til Admin
#16 Ud fra hvad jeg læser har den en dual core athlon cpu i sig, som er betydeligt hurtigere - Jeg har prøvet at finde CPU benchmarks med everest, men har ikke lige kunne finde nogen af E-350!? #15 Jo, men det ville en gammel pentium 4 eller athlon cpu jo også gøre - 'værdiløs' er også overdrevet:)
--
CPU test: http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå Tomshardware/Anandtech tests
#18
HaiiYaa
Mega Supporter
09-12-2010 13:43

Rapporter til Admin
#17 benchmarks viser tydeligt at den kun er en smule hurtiger end D510 og D525 er betydeligt hurtiger end D510 så intel fører nok stadig på det punkt;) aner ikke hvor du har fået det fra at amd fusion skulle være betydeligt hurtiger Og ja det ville de kunne men nok svært at lave et system med pentium 4 eller athlon der bruger 30-40w og fylder 17*17cm uden at larme
--
#19
LeetDonkey
Ultra Supporter
09-12-2010 15:08

Rapporter til Admin
#18 Jeg ville nu også gerne se en Pentium-4 der lige afspillede en 1080p .h264 film uden at få sved på panden ;)
--
#20
Dnope2
Guru
09-12-2010 16:46

Rapporter til Admin
#18 Så er det jo en skod APU AMD har lavet, for ATOM er ubrugeligt langsom - Jeg har selv haft en, hvorfor pokker synes folk så at E-350 er så fed!? Jeg fatter det ikke... Selv office pakken havde min ATOM 1,6 ghz dual core sine problemer med. Synes det er kedeligt at AMD vælger at sende et så dårligt produkt på markedet, måske satser de på at AMD freaks vil købe det bare fordi det hedder AMD - Så må vi da håbe det bliver en kæmpe fiasko, lige som ATOM burde ha' været blevet. #19 Jeg har ikke prøvet, men ATOM er jo ret langsom og det er grafikkortet som laver det meste af arbejdet - Jeg har ikke et socket 478 bundkort med pci express port, så jeg kan desværre ikke teste det.
--
CPU test: http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå Tomshardware/Anandtech tests
#21
soer6717
Ultra Supporter
09-12-2010 16:53

Rapporter til Admin
Det skulle man ikke tro kom fra Dnope. (: Jeg synes nu det virker som fornuftig ydelse, hvis det passer det der står i artiklen. Hvis den kan måle sig med en Athlon II X2 på ca. 3 Ghz, og sammentidig være på niveau med et integreret grafikkort på et bundkort... og bruge mindre strøm end en Atom, så må den altså være lige i skabet.
--
Gigabyte GA-X58A-UD3R, Core I7 930, Asus GTX460 1Gb DirectCu, Corsair TX850, Corsair 8Gb DDR3-1600mhz, C.M. Z600, Tt Armor+, Samsung F1 1Tb
#22
Dnope2
Guru
09-12-2010 16:59

Rapporter til Admin
#21 "Athlon II X2 på ca. 3 Ghz" er betydeligt hurtigere end ATOM. "Det skulle man ikke tro kom fra Dnope." Synes ellers tit jeg brokker/fraråder dårlige produkter, og der er næsten altid en som siger mig imod:-P
--
CPU test: http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå Tomshardware/Anandtech tests
#23
soer6717
Ultra Supporter
09-12-2010 17:06

Rapporter til Admin
#22 Ja det ved jeg godt den er, og hvis en APU er lige så hurtig som denne, er det jo en fantastisk "APU". Hvis den yder så godt, og sammentidig bruger mindre strøm end en ATOM, så bliver det ikke meget bedre. Jeg synes nu ikke man kan kalde det for dårlige produkter, men mere at man betaler for hvad man får. Der er ingen der forventer noget af fx en ATOM, og den koster lige så lidt som man forventer.
--
Gigabyte GA-X58A-UD3R, Core I7 930, Asus GTX460 1Gb DirectCu, Corsair TX850, Corsair 8Gb DDR3-1600mhz, C.M. Z600, Tt Armor+, Samsung F1 1Tb
#24
Contradel
Ultra Supporter
09-12-2010 19:05

Rapporter til Admin
God artikel, godt at se HOL med nogle nyheder. Og jeg tror det er præcis denne typer nyheder som siten skal overleve på, altså lidt mere hardware specifikt nærmest previews.
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#25
Hardstyle Empire
Maxibruger
12-12-2010 16:42

Rapporter til Admin
LOL den Bundkort stinker only 1 PCI-e x16 FAIL ;D
--
LOL....
#26
Azakiel
Maxi Nørd
12-12-2010 16:43

Rapporter til Admin
#25 Hvorfor er det fail ?
--
Phenom II X4 B50 @3.5ghz Triple Core Gigabyte GA-MA785GT-UD3H G.Skill 4gb DDR3 1333mhz CL9, Dual Kit (2x 2GB)ATI HD4650 XFX Thermaltake Soprano
#27
Don Kristensen
Semi Supporter
12-12-2010 16:44

Rapporter til Admin
#25 Hvad har du røget?
--
#28
Solfar
Mega Supporter
12-12-2010 16:49

Rapporter til Admin
#26 fordi #25 tydeligvis skal pudse brillerne ;)
--
GTX 260 896 GDDR3, 4 GB Corsair Dominator, TX650, AMD 64 X2 6000+, G11, G9, Creative Fatal1ty, Samsung SyncMaster 226CW.

Opret svar til nyheden: AMD Fusion i sin forste indpakning - Gigabyte E350V-USB3

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning