Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Chrome Browser Til Linux Og Apple Mac Forestående

Skrevet af Thomas Christensen | 12-01-2009 21:29 | 2105 visninger | 8 kommentarer, hop til seneste

Chrome satte på ny fokus på browserens rolle, men det var kun Windows brugerne, som fik mulighed for at kunne lege med Google hurtige browser, men fortvivl ikke, både Mac og Linux folket får mulighed for at lege med den inden sommeren tvinger os væk fra tastaturet.

Både Linux og Apple Mac varianterne skulle ifølge Brian Rakowski, Google Chrome Produkt Manager, være tilgængelig inden udgangen af første halvår 2009, skriver C|Net. Begge versioner skulle kunne rendere de fleste sider pt., men mangler funktionalitet og features.

Udover arbejdet med at få alle sider korrekt renderet, ligger hovedopgaven pt. i at forbedre stabiliteten og få lagt det rette grundlag for videreudviklingen. Noget pudsigt nævnes hastigheden på intet tidspunkt, på trods af, at det var Google's helt store salgsargument for Chrome da den blevet lanceret, og ikke mindst en af årsagerne til, at de trådte ind på browser markedet.

Firefox brugernes store kæphest og kritik af Chrome er de begrænsede muligheder for eksterne brugerdrevne udvidelser, og selv om Brian Rakowski gør det klart, at de vil og allerede nu understøtter muligheden for eksterne udvidelser, er dette ikke en top prioritet for Google, og i stedet en features, som vil udvikle sig mere gradvist i takt med browseren.

Med devisen "man skal kravle før man kan gå", giver Google kun i første omgang begrænset muligheder for eksterne udvidelser, men med tiden vil de tillade mere omfattende support for de såkaldte extensions.

#1
Jokri
Elitebruger
13-01-2009 02:44

Rapporter til Admin
Når man tager i betragtning hvor freaking ustabil Chrome er, skulle de måske få lettet røven og fikset det, inden de begynder at lave ged i andres internetoplevelser. Jeg har vist afinst Chrome for fjerde gang her i går. Skidtet bliver ved med at gå i ged. Rigtig synd, for det er en genial browser at bruge imo. Jeg har ellers altid være FF mand, men Chrome har altså en superb brugerflade imo. Bare synd man ikke kan egne med den.
--
#2
Morten
Gæst
13-01-2009 07:40

Rapporter til Admin
#1 Det kan jeg ikke helt følge, min Chrome gå lige så tit/sjælent ned som FF. Men jo Chrome er den fedeste og hurtiste browser jeg har prøvet, selv om der godt kunne være lidt mere indstilings muligheder. :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
gruinken
Maxi Supporter
13-01-2009 08:17

Rapporter til Admin
" inden sommeren tvinger os væk fra tastaturet." Det må da bare være for at hente kolde læskedrikke, du hentyder til ikke? Ellers bliver jeg skuffet over dig CV. Lidt varme burde ikke kunne slå nogen ud af rytmen! sorry for OT!
--
XFX680i - E6750 - 4gig corsair - 8800gts G92
#4
Jokri
Elitebruger
13-01-2009 15:28

Rapporter til Admin
#2 Enten har du været uheldig med din FF, eller også er du bare heldig med Chrome:-) Nej, det svinger. Men jeg er en af dem der har haft relativt meget bøvl med Chrome. Da den endnu en gang knækkede for et par dage siden, frøs den fuldstændig, og gjorde at jeg skulle skrive en monsterlang mail om, i en anden browser. Den slags modtages ikke med venlighed og optimisme her fra:o)
--
#5
michael
Gæst
13-01-2009 15:41

Rapporter til Admin
Jeg har som #2 siger heller ingen problemer. Den crasher engang imellem, men jeg er ret sikker på at det er java eller adobe pdf som gør det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
chr22
Ny på siden
13-01-2009 16:42

Rapporter til Admin
har heller ingen problemer med chrome her.. den er helt sikkert mere stabil end IE7 og hvis den endelig går ned kan den genskabe det hele igen :)
--
#7
Lars
Junior Nørd
17-01-2009 18:36

Rapporter til Admin
#5 Er der ikke noget med at den sidste Java Update udgivelse har en fejl der får flere prg til at ligge ned? Det mener jeg at jeg har læst et sted. Prøv at gå en Update tilbage, hvis du kan :)
--
http://www.thechurchofgoogle.org[...]
#8
Jordorm
Elitebruger
17-01-2009 19:05

Rapporter til Admin
jeg synes chrome er sindssygt grim.. kan man ikk ændre den der babyblå farve? jeg ka sgu' ikk finde det noget sted (foretrækker dog også FF, men ka jo ikk la vær' med at prøve nye browsere)
--
4Core1600Twins-P35 / E8200 @ 3.2ghz / 4GB G.Skill DDR2 @ 1000mhz / HD3870 @ 850mhz / 2x1TB SpinPoint F1 / SyncMaster 245B / OSX Leopard 10.5.5

Opret svar til nyheden: Chrome Browser Til Linux Og Apple Mac Forestående

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning