Denne tråd er over 6 måneder gammel
Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?
Rygestop - Hvad så?Af Elitebruger Carnac | 08-04-2019 21:45 | 2763 visninger | 26 svar, hop til seneste
Hej HOL´ere.
Ja jeg ryger. Ikke voldsomt meget. 8-10 stk´s om dagen. Men nu ønsker jeg at stoppe.
Ikke pga. truslen om at doble prisen på cigaretter, de kan såmænd tidoble den uden det ville påvirke min økonomi synderligt. Men jeg har simpelthen set for mange personer dø tidligt pga rygning.
Jeg har dog brug for en eller anden form for "erstatning".
Jeg kan ikke så godt tåle coffein og sukker. Så kaffe eller slik er udelukket.
Hvad ville I gøre hvis I skulle finde en erstatning for rygning?
Har overvejet gajoler. Men tror sgu det bliver kedeligt i længden.
Nogle af jer der har været rygere og er stoppet? Hvad gjorde I? Hvad virkede for jer?
Ikke rygere må også gerne byde ind. Fordi man ikke er eller har været ryger kan man jo godt have nogle gode forslag.
Skyd løs. --
Intel: Maximus IX code, Strix GTX 1070, i5-7600k, Kraken X62, XB240H
Amd: Ryzen 1600, GTX 1060, B350 Plus, G2460PF
Laptop: Spectre X360, I7-7700
Jeg har lige holdt 1,5 måneds pause i forbindelse med en skoleperiode, og brugte nogle nicorette sugetabletter+ plastre til at holde trangen ud.. Jeg synes personligt ikke det blev nemmere med tiden, og efter jeg startede på job igen i sidste uge, må jeg erkende at jeg er faldet i igen, dog prøver jeg at holde mig på 10 stk om dagen i forhold til de 20 jeg røg før min pause.. Er tilmeldt rygestopkursus 24/4 hvor jeg håber at kunne tage det endelige stop med det skidt :)
Held og lykke, ønsker at det går dig bedre end det gjorde mig i denne omgang :)
-- Retter gerne pins - Har du spørgsmål om reklamationsret eller andet relateret til forhandler/producent?
Jeg er ikke ryger. Men har erfaring med at erstatte/arbejde med vaner (som rygning jo er) fra noget efteruddannelse.
Har lært at de rgrundlæggende er to måder at blive "vanefri" på:
1. Erstatte med anden vane der erstatter det behov rygningen har haft
2. Ikke at erstatte vanen med at restruturere de kognitive mønstre når man ikke oplever behov for stimulans.
Nr. 1 er lidt den "gamle" måde at se det på. Og rygning er tit startet som noget socialt man ahr med andre og det vild derfor være dette behov der er sværest at erstatte da det er psykologisk mod det biologiske fra nitokinen og tilsætningsstofferne. her kan en løsning være nikotin tyggegummi som man reducerer brugen af for til sidst vare at være fx V6 sukkerfrit tyggegummi.
Nr. 2 er den "nyere" måde (kognitiv adfærdsterapi er ret sent kommet til DK). Her er målet at stoppe vanen gradvist ved både at arbejde med tankerne og adfærden og derfor til sidst ikek erstatteden med en anden vane. Det er mere hensigtsmæssig måde men kan virke sværere. Sammen med en nedtrapning af de fysiske afhængigheder fra nikotinen mm (ved at bruge noget af fremgangsmåden fra nr. 1)
Nedtrapning ifm. med vaner handler simpelt om at reducere forbruget mere og mere indtil det til sidst føles uvant. Den kognitive adfærdterapi kan hjælpe med de psykologiske ting mens man nedtrapper. har man mange tankegrublerier kan metakognitiv terapi nok være gavnligt)
Hvis du er opsat på at erstatte rygningen med en anden vane er dte vel bare at vælge noget der opfattes som relativt sundt elelr sundere end rygning. Det kan være alm. tygegummi, tygge gulerødder, agurkestykker og lign. -- Sidst redigeret 08-04-2019 22:02 Røg 30 om dagen i en alder af 22, det var heller ikke prisen der gjorde det for mig.
Jeg brugte en vaper med nikotin, det virkede fint for mig, der skal dog være noget hiv i den, så det kan mærkes.
Er dog stoppet med den her sidste år og bruger nogen nicorette sugetabletter, det er en fin lille erstatning.
Mit råd er find en erstatning og så tag dig tiden med det, hvis du smider erstatningen for hurtigt, så ryger du i igen.
Jeg stoppede i mit første forsøg, hvilket jeg den dag idag, er ret stolt af :D -- Jeg stoppede for 1 år siden til Maj. Jeg røg ca det samme som dig, omkring 10 om dagen. Min erstatning var e-cigaretten med.. Tror det var omkring 10mg nikotin (eller hvad der nu passer til at stille ens behov) Også skar jeg ned hver 14. dag med ca 2-3 mg, indtil man lander på 0mg..
For mig var det ikke så meget det at have noget "at lave" med fingerne eller lignende, det var nikotinen. Derfor virkede e-cigaretten rigtig godt for mig.
Idag bruger jeg ikke e-smøgen. Stoppede faktisk ret kort tid efter jeg landede på 0mg.
Det er klart den største befrielse jeg har gjort mig selv..
Held og lykke :) -- Må lige tilføje:
Stærkt at du (OP) gerne vil stoppe og dedikerer dig til det. Og også stærkt for jer andre :-). Har selv set konsekvenserne rygning kan have på tæt hold. Så synes det er stærkt af jer. Kunne vi få de unge med på vognen og slet ikke starte (som mange af dem desværre gør i dag) Så kunne vi slå et stort slag. Og da de jo afspejler de ældres adfærd er godt at flere ældre stopper med at ryge og viser viljen.
havde faktisk en bekendt nu jeg tænker mærmere der stoppede med at ryge ved at træne fitness i 2 timer hver anden dag sammen med nogle venner. Det må siges at være en sund vane dog. -- Jeg brugte nicorette quickmist til at trappe ned med.
Efter 3 uger var smøgerne helt droppet.
Efter yderligere 3-4 uger brugte jeg heller ikke nicorette mere.
Jeg har ikke erstattet det med noget, men de første mange måneder efter stoppet holdte jeg mig fra situationer jeg forbandt med smøger, f.eks droppede jeg øl, ikke engang en enkelt, for så kom lysten til dem med det samme. -- En kold tyrker :-). -- 9700K|NH-D14|AsRock Z370m Pro4|G.Skill 16GB Ripjaws V @3200|Rog Strix 1070ti|Define C Mini|2x Kingfast F10 512GB SSD|Corsair HX750| At bruge penge på god mad og økologiske råvarer ville heller ikke være helt tosset. -- |vision midi, sf450 gold, I5-4590, shadow rock lp, 2x4 gb 1600 mhz hyperx, 1080 strix, 512 gb plextor ssd, x34, razer chroma/sphex| Jeg startede personligt i fitten da jeg stoppede med at ryge.
Jeg stoppede også blandt andet fordi jeg mistede appetitten når jeg røg smøger, hvilket var en af grundende til at jeg altid har været meget tynd.
Styrketræning 5 gange i ugen samt ordenlig kost var alt hvad jeg behøvede for aldrig at have lyst til at røre en cigaret igen. Efter et par uger bemærkede jeg hvordan min kondition blev betydeligt bedre, og så følte jeg mig bare sundere, hostede slet ikke så meget som jeg plejede længere.
Jeg har ingen erfaring med erstatningsprodukter som nikotin tyggegummi eller sugetabletter, og kan af denne grund ikke anbefale dem ud fra personlig erfaring, men hvis det virker for dig så go for it!
Kold tyrker var det der virkede for mig, men vi er jo alle forskellige, det vigtigste er bare at du får brudt dine tankemønstre, og får dig nogle gode hobbyer. -- Røg fra jeg var 12 til jeg var 30
Skiftede til damp for 4 år siden.
Siden januar har jeg dog mistet trangen fuldstændigt, så jeg bare tager et par hiv hver morgen og aften.
Til gengæld tygger jeg minimum en pakke tyggegummi om dagen
-- $('.t47-svar-top').find('b:contains("fuerzzz1")').parent().parent().parent().hide()
You're welcome! Jeg læser en sundhedsfaglig uddannelse og har faktisk haft succes med et par ting hos en god ven og en bekendt. De er dags dato røgfri og har været et godt stykke tid.
1. Prøv og sætte dig ned og læse noget faglitteratur på, hvad der egentlig sker når du udsætter din krop for at ryge. Sæt dig ind i, hvad der sker helt ned på et fysiologisk niveau når du inhalerer og røgen ryger ned i dit lungesystem. Det er en faktisk en virkelig skræmmende process; degenerationen af lungevæv og andre essentielle dele.
Det er vel en form for 'skræmme-metode', men min erfaring er at folk slet ikke er klar over, hvad der egentlig sker når man ryger meget over længere tid.
2. Læs, hvad forskningen siger om, hvordan din krop reagerer når du så rent faktisk stopper. Mange patienter, som jeg har haft har atittuden; 'Nu har jeg alligevel røget x antal år, så nu kan det være lige meget'. Det kunne ikke være mere forkert. Jeg vil ikke forære dig informationen, da jeg virkelig tror det vil gøre dig og andre, der måtte læse dette godt, men det er helt utroligt, hvor hurtig kroppen er til at adaptere, specielt når man giver den gode forhold, som det jo bare vil være når man stopper med at udsætte sine lunger for det pres som det er at ryge, men specielt, hvis du så også laver træning for dit kardiovaskulære system også. -- Har haft stor success med overgang til en e-cig med nikotin, og efterfølgende med nikotin tyggegummi, og så stop. Har vel røget i 10+ år med en pakke om dagen. Jeg var på e-ciggen i ca. 1 år, og på tyggegummiet i 4 måneder. Det er så 5-6 år siden nu.
For mit stop, var det afgørende at e-ciggen var med nikotin, for efter kort tid, så vænnede man sig til den, og for mig var den overlegen ift. almindelige smøger. Så man så det ikke som et trin ned. Samtidig blev man så "kun" afhængig af nikotinen, hvilket gjorde overgangen til tyggegummi lige til. -- Sidst redigeret 09-04-2019 09:06 Hvis det du tænker på er rygetrangen - så findes der en bog om ryge stop - kan ikke huske hvad den hedder. Det er enten den af Geurtz eller Carr. Men du læser den mens du ryger og stopper når du har læst den færdig. Det er en ganske simpel gennemgang af hvad dit problem er og hvordan du håndterer det. Lidt som en gør det selv manual til at reparere en bil. Al afhængighed er en tillært adfærd, og grunden til at det er svært at stoppe dem er at vi har nogle meget motiverende reaktioner vores hjerner sætter i gang, med det formål at genoptage adfærden. For eksempel sult, mange af de fornemmelser vi føler ved sult er vores hjerne der motiverer os til at finde mad. De fornemmelser er ikke uomgængelige, de behøver ikke være der. Og på samme måde med rygning - Bogen hjælper dig til at se at det du kæmper med er noget selv har skabt og derfor har kontrol over.
Det der med at have noget at erstatte med er ikke effektivt - de mennesker der har success med det ville også lykkes uden.
Hvis det er sundheden kun du tænker på så overvej e cig med nikotin, nikotin er ikke ret skadelig ift røgen -- Alkohol er en dårlig idé da virkningen er at sætte selv kontrol på stand by.
Og husk at alle er forskellige, og reagerer forskelligt, jeg ryger selv, men har aldrig haft den der rygetrang folk snakker om, jeg ryger efter kl 17 og frem til kl 02 hvis jeg ryger om morgenen fx så får jeg det dårligt. Jeg ryger måske 5 cigaretter dagligt - Nævner det bare for at sige at det man føler når man stopper ikke er skrevet i sten - Meget af det er selv skabt. Patienter der har fået morfin i månedsvis ligger ikke og vrider sig og flår i tapetet som Christiane F gør. Det som de heroin afhængige mærker, er selvskabte følelser fordi hjernen har lært at heroin er noget "der skal til" ligesom mad og luft og vand. Det er det samme med rygning.
Men læs bogen - det vigtigste er at vide hvad der kommer til at ske og hvorfor og hvordan du dealer med det -- Jeg stoppede med at ryge for knap 3 år siden.
Først tog jeg en kold tyrker - og det virkede fint. Mit mål var at ramme de gyldne 21 dage uden cigaretter, og efter de 21 dage, havde jeg det lidt sådan at nu ville jeg ikke ryge en cigaret igen, da det ville tage lang tid at nå så mange dage uden cigaretter igen. Så det blev til et personligt mål at nå så mange dage som muligt, og pludseligt havde jeg ikke tal på det længere, og havde ej heller lyst til at ryge.
Så begyndte jeg i skole, og her var der mange rygere. Og jeg savnede virkelig det sociale i at stå og snakke i "rygeskuret". Så jeg købte mig en damper, uden nikotin, som jeg går og sutter i fra tid til anden.
Det har så vidt jeg kan mærke, på ingen måder påvirket mit helbred at dampe en smule engang imellem.
For mig var det valg et totalt win-win.
1: Jeg ryger ikke mere.
2: Jeg lugter ikke af cigaretter.
3: Det koster næsten ingen penge at dampe (100,- om måneden)
4: Jeg kan stadig socialisere mig i rygeskuret.
5: Mit tøj lugter ikke af røg, og man kan tage parfume på til en bytur, og ikke lugte af smøger 10 min efter man kommer ud af badet.
100% win win! Og med damperen, afholder det mig fuldstændigt fra cigaretter! Jeg kan ikke se at der er en downside til det valg jeg traf her.
Men mit bedste råd er således: Det virker som om du vil holde med at ryge, og har fastsat dig på dit mål. Og det mål kommer du kun i mål med på en måde - og det er du tager dig sammen. Der er INGEN som kan hjælpe dig, udover dig selv. Det er nemt at begynde at ryge, og det er nemt at finde undskyldninger til at begynde igen. Men hvis du har nosser, så stå ved din beslutning. At ryge er totalt yt.
Held og lykke med det! :-)
-- NZXT H700i | i7 8700k @ 5 GHz | Asus Z370-E | 16GB Vengeance 3000 MHz RGB | NZXT x62 | Corsair H850W | Strix 1080 Ti | 960 EVO Altså jeg er ikke-ryger og har aldrig røget
men jeg har da hørt om en del der skifter over til de der "dampere"... men det er jo stadig usundt - dog ikke på samme måde som rygning - og det' jo de samme regler der gælder osv, så.. ja. I mine øjne er det også rygning :P
Jeg har set folk erstatte rygning med:
mad
tandstikker
tyggegummi
slik. som du selv nævner, gajoler, eller lign. det behøver ikke være de samme slags lakridser hele tiden? variation!
dimser de kan rode med, med fingrene. jeg har da hørt at rygere kan være vant til at have en smøg i hånden. erstat det med fx en kuglepen, en fidget cube, eller fx sådan noget her: http://i.imgur.com[...]
og så kom i vanen med at lave noget, når du bliver rygetrængene? tag 10 armbøjninger, eller sådan noget. i dont know
Jeg tror ikke på at løsningen er at skifte smøgerne ud med fx. nikotintyggegummi - det er for det første stadig fyldt med nikotin, så du er stadig afhængig af noget ... og det er MEGET dyrt.
Tror der er 100 måder at gøre det på.. alle er jo forskelige og har forskellige måder at takle afhængighed på. -- Hej OP
Jeg har fået anbefalet bogen "Endelig ikke-ryger" af Allen Carr, da jeg også går med tanken om at stoppe. Så den har jeg anskaffet mig.
Bogen har kapitler som fx.
-Hvad er det jeg giver afkald på?
-Hvorfor bliver vi ved med at ryge?
-Helbred
-Jeg kan spare X kroner om ugen
-Afvænningsperioden
-Vil jeg tage på?
-Vil jeg savne cigaretten?
Og mange mange flere...
Pøj pøj
Mvh
-- Min kollega og kammerat er stoppet med at ryge ved hjælp af lydbøger, som beskriver alle de negative effekter ved det. Ikke så meget det som rygning gør ved kroppen, det ved alle jo, men alle de mere praktiske ting, som man slipper for, når man stopper med at ryge.
Som for eksempel at skulle udenfor hele tiden, at være "bekymret" hvis man ikke kan mærke man har smøgerne med sig, lidt ligesom sin telefon, at sidde i et indelukket røgfyldt lokale, hvor ens tøj stinker nådesløst i dagevis hvis det ikke bliver vasket med det samme... Den slags upraktiske ting.
Hvorfor SKAL der være en erstatning for smøgerne? Du skal ikke undervurdere dig selv. Du kan gøre det uden en ny vane. Gå cold turkey og læg det fra dig med det samme i stedet for at skære ned. Det plaster skal sgu bare hives af. Det gør lidt mere ondt, men i kortere tid, end hvis du udsætter smerten og deler den op i små portioner.
Jeg har også kvittet sukker. Det gør jeg også bare boom fra den ene dag til den anden. Instant stop. Kroppen skriger i et par dage, men efter en uge er trangen væk. Efter en måned væmmes man nærmest ved tanken om at indtage produkter med tonsvis af tilsat sukker. Sådan har jeg det selvfølgelig, og sådan forestiller jeg mig rygere har det, når man fjerner noget vanedannende men samtidig skadeligt fra ens krop og hverdag.
Når du så får lyst til en smøg, så overvej ulemperne ved at tage den smøg og se, om det opvejer den kunstige nydelse du tror du giver dig selv. Din hjerne frigiver lidt kemikalier der gør dig "glad" men din krop hader dig og du stinker af fucking lort. Folk omkring dig, som ikke er rygere synes (sandsynligvis) også det stinker af fucking lort. Så er det worth it? Hver gang?
Når jeg søger ly for regnen i et busskur på stoppestedet sammen med en masse andre og vi står som sild i en tønde, er der som regel altid lige en enkelt der tænder en smøg. Seriøst? Dumme svin mand. Tag dig sammen. Jeg har kun kommenteret det enkelte gange. Men det får da også lortet slukket. Hold kæft det pisser mig af. Det kunne være dig... -- - Indsæt signatur - --
Sidst redigeret 09-04-2019 13:31 Hej HOL´ere
Tak for de mange rigtigt gode svar.
Jeg har ikke besluttet mig for hvordan jeg vil gribe det an endnu, men med alle de mange forslag tror jeg bare jeg vil prøve det der lyder bedst nu og her, og hvis ikke det virker, så prøve én af jeres andre forslag.
Der er jo rigeligt af forslag at lægge ud med :) -- Intel: Maximus IX code, Strix GTX 1070, i5-7600k, Kraken X62, XB240H
Amd: Ryzen 1600, GTX 1060, B350 Plus, G2460PF
Laptop: Spectre X360, I7-7700 stopper den dag jeg dør -- Sidst redigeret 09-04-2019 19:45 Jeg vil tillade mig at anbefale en recept fra lægen på nogle piller der virker. OBS ikke alle får det lige godt i den periode man tager dem, jeg havde dog ingen problemer med dem. Men de virker. Jeg var hardcore ryger med +30 om dagen. Havde prøvet alt lige fra bogen, rygestop produkter til at svinge en død hankat over hovedet ved fuldmånetid på en kirkegård mens jeg vendte røven mod mekka.
-- Jeg var *længe* festryger og opdagede pludselig at jeg faktisk røg ca 5 stk/dag, uden fest eller farver. Efter at have hængt fast i dét et stykke tid, valgte jeg at holde op. Uden videre, uden "erstatning".
Det gik, og jeg er stadig røgrfri. Jeg tog måske lidt på, men det er væk igen.
Bare for at sige, at man behøver ikke altid se sig om efter en erstatning hvis man "kun" ryger lidt. -- Sidst redigeret 10-04-2019 08:14 Jeg stoppede med smøgerne efter jeg har røget over 10 år ved at hoppe over på en vape/e-cigaret. Jeg startede ud med at købe juice til den uden nikotin i håb om at det ville tilfredsstille min trang og rigtigt nok, så endte jeg ud med aldrig at købe juice med nikotin. I sidste ende vapede jeg bare når jeg havde trangen, som efter nogle måneder forsvandt helt.
Nu er alle nok ikke helt så heldige som jeg var, men jeg kan klart anbefale at gå den vej og så gradvist trappe ned på nikotinen. Men jeg syntes man skal prøve at købe noget juice med og uden nikotin og så se om man kan holde sig på den juice uden nikotin. Hvis du ikke kan, så fylder du den selvfølgelig bare op med juice der indeholder nikotin og tager den derfra. Det er mine 2 cents. :-)
Held og lykke! -- Tjek https://gamermus.dk[...] for at finde den gamer mus der passer bedst til dig! en kold tyrker - du behøver jo ikke at erstatte det med andet!
det er jo ikke synd for dig - husk det -- 6800K/Z370F/2080/ #0 Jeg har erstattet rygning med snus, ikke det løse men det i poser. Det har hjulpet for mig, der er dog ekstra meget nikotin i, så hvis du vil stopppe din nikotin afhængighed er det måske ikke det smarteste men på den anden side behøves du ikke tage så mange poser af det om dagen :) -- Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Jeg har aldrig røget, bortset fra 2 cigaretter på et discotek i Randers for ca. 43 år siden da jeg så en skolekammerat, der havde taget mindst det dobbelte på i vægt, og sad tilbagelænet med en kæmpe cigar - fik jeg hurtigt et helhedsbillede af, hvad livet/fremtiden ville/ku`være!!!
Skal ikke gøre mig klog på, hvilke midler der mildner trangen, men hvis jeg havde været afhængig på et niveau, der gav abstinenser, ville jeg absolut tage en kold tyrker, hvilket så ikke er op til alle at ku`klare selvf.
Nogle tager det som en udfordring, og andre bare som en test af egen modstandskraft (man ka`jo altid bare hoppe tilbage not?) Der er stor forskel på dette :)
Har familiemedlemmer der er døde for tidligt af det lort, efter både chokerende kort tid samt lang tids ophobende og forskellige kræftsygdomme, der ødelagde alt, hvad de havde tænkt sig fremtiden/alderdommen skulle bestå af..
Smerter, tissen i sengen, skiden ud over det hele, skælden voldsomt ud fra de involverede (ikke mig) og herudover alt dèt, der kører rundt i hovederne på disse stakkels mennesker, der skal vaskes nøgne af multible fremmede hjemmehjælpere (unge piger?) Værdigheden ryger som det første - fuck :(
Så til alle - tag venligst dette som en advarsel om, at den latterlige fornøjelse det er, for et kort øjeblik at fylde lungerne med dræbende røg - langtfra opvejer hvad i herme "sparer op til" af virkelige fremtidige pinsler!
Det er IKKE fiktion - det er reel fucking live! --
Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.
Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.
Opret bruger | Login
|
Du skal være logget ind for at tilmelde dig nyhedsbrev.
Hvilken udbyder har du til internet? 426 personer har stemt - Mit energiselskab (Ewii f.eks) 12%
|