Jeg har de sidste par dage haft lidt problemer med min Philips fladskærm. Troede egentlig først, at det var TV-signalet, der var problemet, men fandt så ud af at den anden fladskærm i huset ingen problemer havde. Her til formiddag har jeg så lige prøvet at bytte om på dem, men kan konstatere, at det er selve fjernsynet, den er galt med.
Indtil videre har jeg konstateret følgende:
Tv-billedet fryser – fortsat lyd
Sort skærm – fortsat lyd - billedet kommer igen efter nogle sekunder
Sort skærm – ingen lyd - billedet kommer igen efter nogle sekunder
Reagerer ikke på fjernbetjening – diode på fjernsynet blinker, men intet sker – gælder både kanalskift og lyd
Sat på lydløs men sætter pludselig lyd på igen
Vil ikke slukke, når man trykker på on/off-knappen på sidepanelet
Hvis man læser tekst-tv, går den pludselig tilbage til tv-billedet.
De tre første ting er noget, der sker med nogle minutters mellemrum.
Er der nogen, der har forslag til hvad der kan være galt?
--