Hej HOL.
Jeg har haft enorme problemer med firmaet "GetMore" og vil gerne indsende en klage. Men hvor? Jeg ved at der findes nogle "nævn" som samler klager og til sidst rejser en sag efter eksempelvis 100 klager og det er sådan nogle jeg havde i tankerne.
Her er citeringer af mine og GetMore's email beskeder. De beskriver ret godt situationen og i kan måske ud fra det råde mig til hvad jeg skal gøre. Jeg har allerede nu besluttet mig for at handle et andet sted.
Min første klage til GetMore:
"Til Getmore
D. 19 August 2007 bestilte vi et Philips 32PW9551 TV. Et TV som vi stadig ikke har set noget til.
Via Postdanmarks "Track & Trace system" har vi holdt nøje øje med vores ordre men intet skete før 5 dage senere, d. 24 August da vi fik en yderst besynderlig besked. I "Track & Trace systemet" stod der (og står der): "Letgods retur".
Umiddelbart så det ud som om at vores TV var blevet sendt retur, men da det lød for mærkværdigt til at være sandt gik vi ud fra at det var en Getmore's sendingstype som automatisk betalte for returafgiften hvis der skulle være et problem med varen og skulle tilbage sendes (fra Post Danmarks hjemmeside: "Med Returletgods har du mulighed for at bestille og betale for returfragten, når du skal have Letgods retur - på den måde kan du tilbyde dine kunder en ekstra service.")
Så vi ventede igen, og håbede på at der måske var opstået en fejl hos Postdanmark og at de derfor var forsinkede, men ingenting skete; ingen information hos Post Danmark, ingen mails fra jer omkring at vi skulle have afbrudt en aftale... og ingen pakke!
Hvis vi antager at posten har været på bopelen ville der have været en liste af registreringer/events i track and trace systemet som ville vise hvilket pakkekontor pakken var ankommet til, hvornår postbudet havde været på bopælen osv.
Idag d. 27 august, ca. en uge siden at TV'et skulle have været afleveret på vores bopæl er der stadigvæk intet sket.
Vi håber på snart at se vores vare.
Her er nogle forskellige oplysninger fra jeres email beskeder som i kan bruge til at slå vores odre op. Vi er ikke sikkre på hvad i skal bruge så i får det hele:
Bestilling x
ref. nummer x
fakturanummer x
http://www.postdanmark.dk[...]
Fra x"
GetMore's første svar:
"Vi har nu efterlyst pakken, og du vil modtage en ny pakke på bestilling: x."
Min anden klage til GetMore:
"Til GetMore
Efter vores henveldelse omkring et Philips 32PW9551 TV som efter lang tid ikke var ankommet til leveringsadressen og som til sidst blev sendt retur uden at være dukket op på leveringsadressen (se citeret tekst) sendte i os en ny pakke.
Pakken ankom (forsinket) til vores bopæl men der opstod et meget underligt problem. Postbuddests papirer fortalte ham at vi allerede havde betalt for pakken over internettet så da vi sagde at vi havde betalt pr. efterkrav (hvilket jeres fakturer også indikerer) fortalte han at han blev han nødt til at tage pakken tilbage. Han lovede at han ville komme igen senere samme dag med opdaterede papirer så vi kunne få lov til at betale vores varer. Det skete ikke... faktisk er det ikke sket endnu så vi venter stadigvæk på vores pakke.
For et par dage siden kunne man så se ud fra postdanmarks track n trace system at vores pakke var blevet sendt til København selvom vi er bosat i Odense og selvom at det åbenbart kun var et stykke papir der manglede for at vi kunne betale og modtage pakken.
Idag skete noget endnu mere utroligt. Ifølge Post Danmarks Track n Trace system er vores pakke blevet afleveret til en anden kunde. En erhverskunde.
Jeg ved ikke hvem der er ansvarlig for postbuddets papirer men selv hvis det er Post Danmarks ansvar må det være jeres pligt at kontakte dem gøre dem opmærksom på problemet og få det bragt i orden.
Vi bestilte vores fjernsyn hos jer d. 19 august 2007 for mere end mere end 2 uger siden og der har ikke været andet end problemer fra start til slut.
Nu vil jeg gerne vide om i overhovedet er i stand til at levere pakken til os. Lad trejde gang være lykkens gang.
Her er nogle forskellige informationer i kan bruge til at spore vores ordre:
Ordrenr .....: x
Kundenr .....: x
fakturanummer: x
http://www.postdanmark.dk[...]
Fra x"
GetMore's andet svar:
Returpakker bliver automatisk krediteret når de kommer retur til os. Opret evt. en ny bestilling.
Deres sidste svar giver ikke rigtigt mening, men det var ikke desto mindre det jeg fik tilbage efter at have skrevet at et firma i københavn har fået min pakke.
--